Lymfekræft

Lymfekræft opstår normalt i lymfeknuderne – og kan sprede sig til andre dele af kroppen

Hvad er lymfekræft?

Ved lymfekræft hæver lymfeknuderne og føles almindeligvis:

• Faste
• Hårde
• Uflyttelige

Normalt er lymfeknuderne ikke forbundet med smerter.

Der findes 2 former for lymfekræft:

• Primær lymfekræft:Når kræften stammer fra en lymfeknude. Ondartede hævede lymfeknuder – også kaldet lymfomer – kan inddeles i følgende typer:
  • Hodgkins lymfom : En sjælden form for lymfekræft
  • non-Hodgkins lymfom : Den mest udbredte form for lymfekræft

• Sekundær lymfekræft: Hvis kræften stammer fra andre organer eller væv, hvorfra den spreder sig til lymfekirtlerne (lymfeknuderne), er der tale om metastatisk lymfekræft – også kaldet sekundær lymfekræft.

Hvad er forskellene mellem Hodgkins lymfom og non-Hodgkins lymfom?

Hodgkins lymfom og non-Hodgkins lymfom kan udvise ens symptomer, men under et miskropskop vil man kunne se forskellene.

Følgende generelle karakteristika kan beskrive forskellen mellem disse to former for lymfekræft:

• Tilstedeværelsen af Reed-Sternberg celler i en vævsprøve fra en lymfekirtel stiller diagnosen Hodgkins lymfom – denne type celler forekommer ikke i tilfælde af non-Hodgkins lymfom.

• Hodgkins lymfom er en sjælden form for lymfekræft, mens non-Hodgkins lymfom er en udbredt form for lymfekræft.

• Hodgkins lymfom er normalt lokaliseret i en gruppe af lymfeknuder og spreder sig fra en lymfeknude til de omkringliggende lymfeknuder. Derimod er udviklingen af non-Hodgkins lymfomer mere vidtspændt.

Hævede lymfekirtler

Hævede lymfekirtler kan opstå af mange forskellige årsager og lymfekræft bør ikke være den umiddelbare diagnose, hvis du får hævede lymfeknuder. Lymfeknuder – også kaldet lymfeknuder – i armhulen, nakken eller lysken er mest tilbøjelige til at hæve.

Læs evt. artiklen:  hævede lymfeknuder (lymfekirtler)

Ved primær lymfekræft (lymfomer) bliver lymfeknudernes celler maligne og kræften begrænses typisk til lymfeknuderne. Ved sekundær lymfekræft har kræften har spredt sig fra en malign tumor i et organ eller væv fra en anden del af kroppen (metastase).

Symptomer på lymfekræft

Det første symptom på lymfekræft – i form af et malignt lymfom – kan være hævede lymfeknuder i armhulen, nakken eller lysken, som normalt ikke er forbundet med smerter.

Andre symptomer på lymfekræft kan være:

• Mavesmerter som følge af en hævet milt
• Tryksymptomer forårsaget af de hævede lymfeknuder – som f.eks. væskeansamlinger (ødemer) og hævelser i armene eller benene (pga. tryk på en vene eller et lymfekar), snurren og følelsesløshed eller smerte (som følge af tryk på en nerve).
• Uforklarligt og ofte hurtigt vægttab.
• Overdreven træthed
• Tab af appetit eller appetitløshed
• Feber med kyldegysninger
• Overdreven nattesved
• Kløe
• Åndedrætsbesvær og andre respiratoriske problemer
• Vedvarende  hoste
• Brystsmerter
• Hovedpine

Som følge af symptomernes uspecifikke natur er det vigtigt først at udelukke andre mulige årsager. Dog bør du opsøge læge, hvis symptomerne er vedvarende eller tilbagevendende.

Læs evt. mere om symptomerne på lymfekræft i artiklen lymfekræft – symptomer

Diagnosticering af lymfekræft

Ofte opdages lymfomer ved rutinemæssige helbredstjek. Til tider kan det eneste symptom være en vedvarende eller tilbagevendende hævelse af lymfeknuderne i armhulen, lysken eller nakken. I andre tilfælde kan der blot være tale om influenza-agtige symptomer eller andre mindre specifikke symptomer.

Hvis der er mistanke om lymfekræft, kan følgende diagnosticerende undersøgelser udføres:

• Blodprøver: Ethvert tegn på lymfekræft og anden form for kræft undersøges.
• Vævsprøver af lymfeknuder: Hermed bekræftes diagnosen lymfekræft samt lymfom-typen.
• Røntgen eller- ultralydundersøgelse: Hævede lymfekirtler kan identificeres vha. disse billedundersøgelser.
• MRI eller- CT-scanning: Disse scanningsundersøgelser kan anvendes ved mistanke om, at maligne hævede lymfekirtler (lymfomer) har bredt sig til andre dele af kroppen.

Ved diagnosen lymfekræft er en stadieinddeling nødvendig for at finde den bedst mulige behandlingsmulighed:

Stadie 1

Lymfekræften begrænses til ét lokalt område af lymfeknuder eller ét enkelt organ.

Stadie 2

Lymfekræften har bredt sig til andre områder med lymfeknuder eller til det omkringliggende væv eller organ på samme side af mellemgulvet.

Stadie 3

Lymfekræften breder sig til den anden side af mellemgulvet i lymfekirtler, væv eller organer inden for lymfesystemet.

Stadie 4

Lymfekræften er på sit mest fremskredne stadie

Prognose for overlevelse

Som ved alle former for kræft er chancen for overlevelse ved lymfekræft større, jo tidligere i forløbet diagnosen stilles.

Prognosen for at overleve lymfekræft er meget høj, hvis diagnosen stilles i stadie 1 eller stadie 2.

Opdages sygdommen inden for de første to stadier, er chancen for overlevelse oppe på 90%.

Behandling af lymfekræft

Såsnart man stiller diagnosen lymfekræft, afhænger behandlingsstrategien af typen af lymfomer, sygdomsstadiet, alder og patientens generelle helbredsmæssige tilstand. Desuden vil tidligere behandlinger for lymfekræft også tages i betragtning.

• Kemoterapi: Denne behandlingsform involverer brugen af kemiske stoffer for at destruere kræftceller. Hvad angår fremskredne lymfomer, er kemoterapi den første del af behandlingen og kan kombineres med strålebehandling i tilfælde af større tumorer. En kombination af stoffer er normalt mere effektiv, men bivirkningerne er lige så omfattende som ved strålebehandling.

• Strålebehandling: Stråling bruges til at destruere kræftcellerne i de kræftramte lymfeknuder. Strålebehandling er normalt den første behandlingsform, som tages i brug ved lymfekræft i tidlige stadier. Nogle gange kan en kombination af strålebehandling og kemoterapi være mere effektiv. Strålebehandling forbindes med visse uheldige bivirkninger såsom kvalme, opkast, diarre, appetitløshed, træthed, hudproblemer, hårtab og tyndt hår, svækkelse af immunforsvaret og nedsat (lav) blodprocent.