sundhedslex - forside

Øjenvipper

 

Øjenvipper hos en kvinde

 

Øjenvipperne har en fysiologisk funktion – men i de fleste samfund fokuserer man mere på det feminine

(Klik på billedet for større version)

 

 

Om øjenvipper

  • Generelt om øjenvipper
  • Menneskets øjenvipper
  • Kosmetologi og øjenvipper
    • Kunstige øjenvipper
    • Plejemidler til øjenvipper
  • Helbredsmæssige tilstande og øjenvipper
 

For supplerende information om øjenvipper henvises til artiklen: kunstige øjenvipper

 

 

 

Generelt om øjenvipper

 

Øjenvipper (eller en øjenvippe i ental) er en gruppe hår, der vokser på kanten af øjenlåget. Øjenvipper beskytter øjnene mod fremmedlegemer som støv, insekter osv.

 

Øjenvipper hos mennesker tjener nogle af de samme funktioner som knurhår gør hos katte og mus; de er følsomme og advarer øjet, når et fremmedlegeme er på vej derimod. Når dette sker, lukkes øjet automatisk (en refleks).

 

Det græske ord for øjenvippe er blepharis. Udover at betyde øjenvippe anvendes blepharis også som navn for en række planterødder i biologisk fagsprog (blepharis, kathablepharis osv.)

 

 

Menneskets øjenvipper

 

Hos fosteret udvikles øjenvipperne mellem uge 7 og 8 i graviditeten. Hvis man mister en øjenvippe, tager det ligeledes 7-8 uger, før øjenvippen igen er fuldt udvokset.

 

Øjenvipper kan have forskellig farve i forhold til håret og de øvrige kropshår hos individet; der er dog en tendens til at farvenuancerne nogenlunde følger hinanden.

 

Hårsækkene, der producerer øjenvipperne, er forbundet med en del kirtler, der bl.a. producerer talg.

 

 

Kosmetologi og øjenvipper

 

Lange øjenvipper opfattes i de fleste kulturer som noget feminint.

 

I den forbindelse er det naturligt, at nogle kvinder forsøger at forlænge deres øjenvipper kunstigt.

 

Forlængelsen af øjenvipper foregår enten vha. af såkaldte extensions eller vha. cremer og plejemidler, der kan styrke øjenvipperne og stimulere væksten af samme.

 

Det er dog ikke i alle kulturer, at lange øjenvipper er forbundet med femininitet:

 

I det centrale Tanzania lever et stammesamfund kaldet Hadza, hvor kvinderne trimmer deres øjenvipper.

 

I moderne kosmetologi er sminke til områderne omkring øjnene og øjenvipperne et vigtigt omdrejningspunkt i skønhedspleje: Især mascara er en populær og udbredt form for sminke, der får øjenvipperne til at fremstå kraftigere og fyldigere.

 

Herudover anvendes eyeliner og øjenskygge til at fremhæve øjnene og deres konturer.

 

Kunstige øjenvipper

 

De første nogenlunde virkelighedstro kunstige øjenvipper dukkede i 1960´erne. Mere permanente løsninger med extensions o.lign. er kommet til senere, men har vundet indpas i alverdens skønhedssaloner.

 

I dag kan man endda få transplanteret øjenvipper ved hårtransplantation, hvor hårene i reglen hentes fra hovedet. Dette betyder også, at hårene/øjenvipperne skal trimmes regelmæssigt, idet hår fra hovedet (transplanteret på øjenvipperne) ikke stopper med at vokse.

 

Øjenvipper

 

Disse øjenvipper er transplanterede hår fra hovedet, der har fået lov til at vokse en smule

(Klik på billedet for større version)

 

 

Plejemidler til øjenvipper

 

I første kvartal i august 2009 blev produktet Latisse fra virksomheden Allergan sendt til godkendelse hos de amerikanske myndigheder. Produktet er det første i verden, der er sendt til officiel godkendelse for vækst af øjenvipper.

 

Ifølge virksomheden bag produktet vil man kunne se resultater indenfor 16 uger. Væksten skulle især påvirke øjenvipperne på de øverste øjenlåg.

 

De såkaldte conditioners til øjenvipper er også ved at vinde indpas. Formålet med disse conditioners er at forbedre øjenvippernes sundhedstilstand samt længden af samme. Som nævnt tidligere i denne artikel, anvender man også plejemidler som f.eks. urteekstrakt, mineraler og kemikalier til at opnå længere øjenvipper.

 

 

Helbredsmæssige tilstande og øjenvipper

 

Der er en række sygdomme og tilstande, der involverer øjenvipperne:

 

  • Madarose er tab af øjenvipper (fra græsk/engelsk: madarosis)

 

  • Blefaritis er irritation af øjenlågets kant; der hvor øjenlåget møder øjenvipperne. Øjenlåget hæver og bliver rødt og kløende, huden bliver flaget, og øjenvipperne falder muligvis af.

     

    Læs evt. artiklen: hævede øjenlåg

 

 

  • Distichiasis er unormal, fejlplaceret hårvækst af øjenvipper på øjenlågene hos hunde.

 

  • Trichiasis er indgroede øjenvipper, der kan medføre betændelse.

 

  • Fladlus kan sætte sig i øjenvipperne.

     

     

    Læs evt. artiklen: fladlus

 

 

  • Bygkorn er en inflammation af inficerede hårsække og talgkirtler i øjenlåget.

     

     

    Læs evt. artiklen: bygkorn i øjet

 

 

  • Trikotillomani er en forstyrrelsestilstand (psykisk lidelse), hvor patienten konstant trækker hår ud fra sin egen krop (hårudtrækning) – heriblandt øjenbryn og øjenvipper.

 

  • Hårsækmider (demodex folliculorum) er små hvide mider, der lever harmløst i hårsækkene overalt på kroppen; ca. 98% af alle mennesker har disse mider på sig. Af og til kan disse mider medføre blefaritis i øjenvippernes hårsække.

 

Transplantation af øjenvipper og øjenbryn kan hjælpe til at genopbygge og/eller fyldiggøre øjenvipper og øjenbryn.

 

 

 

 

Relaterede artikler: Tunge øjenlåg, hængende øjenlåg

 

 

 

Tweet

 

 



Relaterede artikler

  • Kunstige øjenvipper
  • Hævede øjenlåg
  • Bygkorn
  • Øjenbryn
  • Bygkorn i øjet
    Dyspepsi

    Dyspepsi er en form for maveonde, der typisk føles i den øvre del af...

    Behandling og forebyggelse af hælsporer

    Forebyggende behandling af hælsporer omhandler først og fremmest det...

    Brækket kraveben

    Brækket kraveben er forholdsvis almindeligt og behandles ved...

    Synsnervebetændelse

    Synsnervebetændelse opstår når synsnerven inflammereres og der...

Kontakt | Annoncering | Disclaimer

Informationen på denne side kan udelukkende anvendes til informationsmæssige formål og erstatter ikke professionel rådgivning eller lægekonsultation
© Copyright www.sundhedslex.dk 2010 - 2012