Pigmentforandringer

Pigmentforandringer: Melanomerne til venstre er alle ondartede – til højre er de godartede

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information om pigmentforandringer henvises til artiklerne: hyperpigmentering, pigmentpletter

En pigmentforandring er ikke et decideret fagudtryk inden for lægevidenskaben, idet det betydningsmæssigt kan dække over flere forskellige tilstande.

De hyppigste manifestationer af pigmentforandringer er:

• Fregner
• Bumser og akne
• Melasma
• Melanoser
• Leverpletter
• Gammelmandsvorter
• Nogle typer modermærker.

Herudover kan pletter, der opstår som følge af hormonelle forandringer føre pigmentforandringer med sig (f.eks. en såkaldt graviditetsmaske).

Den type pigmentforandringer der omtales i denne artikel er benigne (godartede – ufarlige) pigmentforandringer. Ved al behandling af pigmentforandringer, bør man sikre sig, at behandleren er autoriseret og har et indgående kendskab til pigmentforandringer.

I den forbindelse skal behandleren være i stand til at diagnosticere patienten korrekt – f.eks. skal ondartede (maligne) melanomer og carcinomer kunne udelukkes.

Det kemiske stof, der farver huden, kaldes melanin – pigmentforandringer er som regel et resultat af ændringer i produktionen og/eller mængden af dette stof.

Der findes 3 primære årsager til, at pigmentforandringer opstår:

• Ændringer i melanin (den mest hyppigt forekommende af de primære årsager)
• Vækst af fremmede organismer på huden
• Ændringer i blodkarrene

Følgende faktorer kan øge eller mindske produktionen af melanin og derved direkte medvirke til pigmentforandringer:

• Gener (genetik – arveanlæg)
• Varme
• Skader
• Udsættelse for sollys
• Udsættelse for ioniserende stråling
• Udsættelse for tungmetaller
• Hormonelle ændringer

Udsættelse for sollys eller ultraviolet (UV) lys – især efter indtagelse af bestemte typer medicin – kan øge pigmenteringen og dermed medvirke til pigmentforandringer. En forøgelse i produktionen af pigment kaldes hyperpigmentering, og en mindskelse kaldes hypopigmentering.

Ændringer i hudens farve og pigmentforandringer kan opstå pga. en enkeltstående, isoleret tilstand eller pga. flere helbredsmæssige tilstande eller lidelser.

Hvor meget pigmentering man har, kan til en vis grad være med til at afgøre, hvilke sygdomme man vil være mere tilbøjelig til at udvikle.

Et eksempel herpå kan være mennesker med lys hud, der er mere følsomme overfor sollys og skader heraf, hvilket øger risikoen for hudkræft. Overdreven udsættelse for sollys kan dog medføre hudkræft hos alle mennesker med alle hudtyper.

Generelt set er pigmentforandringer kosmetiske, og påvirker derfor ikke det fysiske helbred. Pigmentforandringer kan derimod medføre psykisk stress. Nogle pigmentforandringer kan være et tegn på, at man er i farezonen for andre helbredsmæssige tilstande.

Følgende tilstande kan forårsage pigmentforandringer:

• Modermærker (junction nævus – de mest almindelige og udbredte modermærker)
• Chloasma (mørke skjolder i ansigtet)
• Hudafskrabninger, sår, flænger, insektbid- og stik samt mindre infektioner
• Erytrasma (infektion i huden, der medfører pigmentforandringer, og skyldes corynebakterier)
• Melasma (godartede brune pletter)
• Nævi (andre typer modermærker end junction nævus)
• Lysfølsomhed som en reaktion på medicin
• Pityriasis alba (let skællende pletter på huden der indebærer en vis grad af pigmentforandring)
• Strålebehandling
• Udslæt
• Solbrændthed eller solskoldning
• Tinea versicolor (en slags udslæt der medfører pigmentforandringer)
• Ujævn fordeling af solcreme, hvilket resulterer i områder med skoldethed, solbrændthed og ingen solbrændthed (ujævn solbruning)
• Vitiligo (autoimmun hudsygdom)

Ved pigmentforandringer vil den normale hudfarve i nogle tilfælde vende tilbage af sig selv.

Man kan anvende lotions og cremer til at blege eller lysne huden på områder, hvor den er hyperpigmenteret – spørg din læge eller apoteker herom.

Tinea versicolor er en pigmentforandring, der desværre er svær at behandle; i reglen vender pigmenteringen tilbage kort tid efter behandling med blegende midler.

Man kan anvende kosmetiske produkter til at skjule pigmentforandringerne. Almindelig makeup er velegnet – men det behandler ikke selve problemet (pigmentforandringen).

At undgå overdreven udsættelse for sollys samt anvendelse af solcreme, er nogle af de bedste måder at undgå pigmentforandringer på.

Husk på, at hypopigmenteret hud forbrændes let, og hyperpigmenteret hud kan blive mørkere. Hos mennesker med mørk hud kan skader på huden medføre permanent hyperpigmentering.

Relaterede artikler: fregner, skønhedspletter, leverpletter