Bulimi (klinisk kaldet bulimia nervosa) er en alvorlig spiseforstyrrelse, hvor personen gentagne gange oplever episoder med ukontrolleret overspisning efterfulgt af kompenserende handlinger som opkast, faste eller overdreven motion.
Lidelsen påvirker både krop og sind og kan medføre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, hvis den ikke behandles.
Bulimi rammer både kvinder og mænd – dog er unge kvinder mest udsatte. Mange med bulimi føler sig fanget i en ond cirkel af skyld, skam og kontroltab, hvor maden bliver både fjende og trøst.
Denne artikel giver et bredt og letforståeligt overblik over, hvad bulimi er, hvorfor den opstår, og hvordan den kan behandles effektivt.
Tag evt. vores bulimi-test her.
Hvad er bulimi?
Bulimi er en psykisk sygdom, der kendetegnes ved gentagne perioder med overspisning (binge eating) og efterfølgende rensende adfærd (purging) for at undgå vægtøgning.
Personen føler ofte en stærk trang til mad og mister kontrollen over, hvor meget der spises – hvorefter skyld og skam fører til selvpåførte handlinger som opkast, brug af afføringsmidler eller ekstrem motion.
Selvom kropsvægten ofte ligger inden for normalområdet, er spiseforstyrrelsen psykisk belastende og kan føre til alvorlige fysiske komplikationer som elektrolytforstyrrelser, tandskader, maveproblemer og hjertesvigt.
Typiske symptomer på bulimi
Symptomerne ved bulimi kan være både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Mange forsøger at skjule sygdommen, hvilket kan gøre den svær at opdage for omgivelserne.
Fysiske symptomer
-
Hyppige mave- og halsproblemer
-
Hævede kinder eller kæber pga. spytkirtelbetændelse
-
Tandskader eller syreskader på emaljen
-
Uregelmæssig menstruation
-
Lavt blodtryk og svimmelhed
-
Sår på hænder eller fingre (fra selvfremkaldt opkast)
-
Træthed og muskelsvaghed
Psykiske symptomer
-
Stærkt fokus på kropsvægt, udseende og mad
-
Skam, skyld og angst efter overspisning
-
Lavt selvværd og følelsen af ikke at være “god nok”
-
Perfektionisme og behov for kontrol
-
Depression eller angst
Adfærdsmæssige tegn
-
Spiser store mængder mad på kort tid
-
Forsvinder ud på toilettet lige efter måltider
-
Brug af afføringsmidler, diuretika eller overdreven motion
-
Skifter mellem faste og overspisning
-
Hemmeligholder spisning eller indkøb af mad
Hvordan føles bulimi?
Bulimi opleves ofte som et konstant indre pres mellem behovet for kontrol og frygten for tab af kontrol.
Mange beskriver en følelse af lettelse under overspisningen – efterfulgt af intens skam og selvhad, som udløser de kompenserende handlinger.
Denne cyklus kan blive ekstremt belastende, både fysisk og psykisk, og føre til social isolation, lavt selvværd og depression.
Årsager til bulimi
Der findes ikke én enkelt årsag til, at bulimi opstår. Den udvikles som regel ud fra et samspil af biologiske, psykologiske og sociale faktorer.
1. Biologiske faktorer
Genetisk disposition kan spille en rolle. Personer med familiemedlemmer, der har haft spiseforstyrrelser, depression eller angst, har øget risiko.
Forstyrrelser i hjernens signalstoffer – især serotonin og dopamin – kan påvirke appetit, impulskontrol og følelsesregulering.
2. Psykologiske faktorer
Lavt selvværd, perfektionisme, traumer eller behov for kontrol er hyppige bagvedliggende årsager.
Maden og kroppen bliver en måde at håndtere svære følelser eller situationer på – et forsøg på at skabe struktur i en indre kaotisk verden.
3. Sociale og kulturelle faktorer
Samtidens fokus på slankhed, sociale medier og urealistiske kropsidealer spiller en væsentlig rolle.
Kulturelt pres og mobning om vægt kan forværre risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse – især blandt unge.
Diagnostiske kriterier
Ifølge DSM-5 diagnosticeres bulimia nervosa, når følgende kriterier er opfyldt:
-
Gentagne episoder af overspisning med følelse af tab af kontrol
-
Gentagne upassende kompenserende handlinger (opkast, faste, afføringsmidler, overdreven motion)
-
Episoderne forekommer mindst én gang om ugen i tre måneder
-
Selvopfattelsen er stærkt påvirket af kropsvægt og form
-
Adfærden optræder ikke kun under anoreksi
Diagnosen stilles af en psykolog eller psykiater efter grundig udredning og samtale.
Fysiske konsekvenser
Langvarig bulimi kan medføre alvorlige sundhedsrisici:
-
Elektrolytforstyrrelser, som kan give hjertearytmier
-
Tandskader fra mavesyre
-
Mave-tarm-problemer som refluks, forstoppelse eller mavesår
-
Hormonal ubalance og uregelmæssig menstruation
-
Kronisk træthed, svimmelhed og muskelsvaghed
-
Skader på spiserøret ved gentagen opkast
Fysiske komplikationer kan blive livstruende, hvis sygdommen ikke behandles i tide.
Psykiske konsekvenser
Bulimi påvirker selvopfattelsen og den psykiske trivsel dybt. Mange oplever:
-
Konstant skyld og skam
-
Angst for at spise “forkert”
-
Depression eller selvmordstanker
-
Social tilbagetrækning
-
Manglende livsglæde
Sygdommen kan blive altopslugende og efterlade personen fanget i et liv med kontrol, madregler og frygt.
Behandling af bulimi
Behandling af bulimi kræver en kombination af psykoterapi, ernæringsvejledning og eventuel medicinsk støtte.
Tidlig behandling øger chancen for fuld bedring markant.
1. Psykoterapi
Den mest veldokumenterede behandlingsform er kognitiv adfærdsterapi (KAT), hvor man arbejder med at bryde den onde cirkel mellem tanker, følelser og adfærd.
Formålet er at skabe et mere realistisk forhold til mad og krop samt reducere skyld og skam.
Interpersonel terapi (IPT) og dialektisk adfærdsterapi (DBT) anvendes også til at håndtere følelsesmæssige problemer og impulsiv adfærd.
2. Ernæringsbehandling
En klinisk diætist kan hjælpe med at genoprette en regelmæssig spiserytme og stabilt blodsukker.
At lære at spise struktureret og uden frygt er en central del af helingsprocessen.
3. Medicinsk behandling
Antidepressiva (især SSRI’er) kan anvendes som supplement for at reducere tvangsmæssig adfærd og ledsagende depression.
Medicinen skal dog altid kombineres med terapi.
4. Støtte og netværk
Familie og pårørende spiller en vigtig rolle.
Åbenhed, forståelse og støtte uden dømmende reaktioner kan gøre en stor forskel for den, der kæmper med bulimi.
Strategier til egen støtte
Hvis du eller en du kender kæmper med bulimi, kan følgende hjælpe:
-
Søg professionel hjælp – spiseforstyrrelser går sjældent væk af sig selv
-
Undgå ekstreme slankekure og restriktive madregler
-
Øv dig i at spise regelmæssigt – tre hovedmåltider og to mellemmåltider
-
Tal om følelser, ikke kun mad og vægt
-
Accepter tilbagefald som en del af processen, ikke et nederlag
Prognose
Med den rette behandling kan de fleste komme sig fuldstændigt fra bulimi.
Prognosen afhænger af, hvor tidligt sygdommen opdages, og hvor konsekvent behandlingen følges.
Uden behandling kan bulimi blive kronisk og medføre alvorlige helbredsproblemer – men med terapi, støtte og tålmodighed er fuld bedring mulig.
Ressourcer og international viden
For mere evidensbaseret information og international forskning anbefales:
