Manio-depressiv – symptomer

Manio-depressiv lidelse kaldes også "bipolar lidelse". Det mest kendetegnende symptom på mano-depressiv lidelse er voldsomme humørsvingninger, der veksler mellem mani og depression.
Sygdommen kan variere meget i alvorsgraden. Desuden har nogle mere tendens til depression, mens andre i højere grad har maniske perioder.
Her kan du se de forskellige gradbøjninger af manio-depressiv lidelse og desuden læse om de typiske symptomer på depression og mani.

Det mest karakteristiske symptom på manio-depressiv lidelse er veksling med mellem de to humørtyper: mani og depression

Symptomer hos manio-depressive

Symptomer på manio-depressiv lidelse
- Forskellige typer manio-depressiv lidelse
Symptomer på mani
Symptomer på depression
Blandede symptomer
Hypomani
Andre symptomer på manio-depressiv lidelse
Symptomer hos manio-depressive børn og unge
Hvornår bør man opsøge læge
Hvis du har selvmordstanker
Anbefalede produkter

For supplerende information om manio-depressivitet henvises til artiklerne: manio-depressiv lidelse, humørsvingninger

Vi anbefaler Velzina Hypericum mod nedtrykthed:

Velzina Hypericum er et naturlægemiddel, der er godkendt til behandling af nedtrykthed af Lægemiddelstyrelsen.

Symptomer på manio-depressiv lidelse

Symptomerne på manio-depressiv lidelse – også kaldet bipolar lidelse og bipolar affekt sindslidelse – involverer to forskellige symptom-sæt.

Disse to sæt er meget karakteristiske for manio-depressivitet, og består af en længerevarende veksling mellem to typer stemningsleje (humører). Det ene er et “højt” sæt (manien) og det andet “lavt” (depressionen).

Symptomerne i de to sæt kan variere meget i sværhedsgrad. Desuden kan symptomerne være ens – men af forskellig årsag; f.eks. er træthed et symptom, der både kan optræde i det maniske sæt og i det depressive sæt, men årsagen til trætheden er forskellig.

Ydermere kan symptomerne optræde i en blandet tilstand, hvor symptomerne på mani og depression forekommer på samme tid.

Manio-depressiv lidelse kan optræde eller manifestere sig meget forskelligt hos forskellige mennesker. Symptomerne varierer meget i alvor, mønster og frekvens.

Nogle mennesker er mere tilbøjelige til det ene sæt af symptomer (nogle har kraftigere tendens til mani og andre til depression – og andre har en ligelig fordelt tendens). Nogle har hyppige humørsvingninger, mens andre kun oplever få over en hel livstid.

Der findes 4 forskellige typer humør hos manio-depressive: mani, hypomani, depression og blandede episoder (se afsnittet Blandede symptomer for sidstnævnte).

Hvert enkelt manio-depressivt tilfælde har sin egen kombination af symptomer.

Forskellige typer manio-depressiv lidelse

Manio-depressiv lidelse inddeles i flere forskellige undertyper. Hver af disse har deres eget mønster af symptomer. De forskellige typer manio-depressive lidelser inkluderer:

Manio-depressiv lidelse 1: Humørsvingninger ved Manio-depressiv lidelse 1. forårsager typisk problemer på jobbet, i skolen og/eller i personlige relationer. Maniske episoder kan være alvorlige og farlige.

Manio-depressiv lidelse 2: Manio-depressiv lidelse 2 er mindre alvorlig end Manio-depressiv lidelse 1. Man har muligvis et højt humør, er irritabel og oplever sandsynligvis ændringer i de normale, daglige funktioner – men generelt er man i stand til at fortsætte den daglige rutine. Ved Manio-depressiv lidelse 2 har man hypomani – en mildere version af mani. Desuden kendetegnes Manio-depressiv lidelse 2 ved, at perioder med depression typisk varer længere end perioder med hypomani.

Cyklotymi: Cyklotymi er en mild form for manio-depressiv lidelse. Ved Cyklotymi er op- og nedturene ikke så alvorlige og udtalte som ved de to andre typer manio-depressiv lidelse.

De præcise symptomer på manio-depressiv lidelse – og konsekvenserne af disse – varierer fra person til person. Hos nogle mennesker er det depressionen, der forårsager de fleste problemer – hos andre er det manien.

Symptomer på mani

Symptomer på mani eller hypomani hos manio-depressive mennesker kan være:

Eufori/et ekstremt godt humør eller ekstrem irritabilitet
Urealistisk, storslået tro på egne evner og kræfter
Ekstrem optimisme
At springe fra den ene ide til den anden
Overdrevet selvværd
Dårlig dømmekraft
Impulsivitet
At benægte at der er noget i vejen (noget galt)
Hurtig tale
Tanker der “ræser”
Aggressiv opførsel
Provokativ opførsel
Opstemthed
Forøget psykisk aktivitet
Risikofyldt adfærd, hvor man typisk ikke tænker over eventuelle konsekvenser
At overforbruge penge/træffe ufornuftige økonomiske beslutninger
Øget motivation eller “drive” til at præstere eller nå mål
Mindsket søvnbehov – men med et fortsat højt energiniveau
At være ude af stand til at koncentrere sig
Et ubekymret eller farligt indtag af stimulanser (især cigaretter, narkotika og søde sager)
Et ubekymret eller farligt indtag af sløvende midler (især alkohol, sovemedicin og hash)
Hyppigt fravær fra skole eller job
Vrangforestillinger eller afbræk fra virkeligheden (psykose)
Dårlige resultater eller manglende præstationer i skole eller på job
En vedvarende periode med opførsel, der er anderledes end normalt

Symptomer på depression

Tegn og symptomer på den depressive fase hos manio-depressive mennesker kan være:

Vedvarende tristhed
Pessimisme
Håbløshed eller en følelse af tomhed
Angst eller at være bange
Selvmordstanker
Adfærd der relaterer til selvmord eller selvmordsforsøg
En følelse af at være værdiløs eller ubrugelig
Skyldfølelse
Søvnløshed eller at sove for meget
Appetitløshed eller øget appetit
Træthed
Ændring i appetitten
Uønsket vægttab
Tab eller manglende interesse for daglige aktiviteter
Besvær ved at træffe beslutninger
Besvær ved at fokusere eller koncentrere sig
At have svært ved at huske ting
Rastløshed og/eller irritabilitet
Kroniske smerter uden kendte årsager
Hyppigt fravær fra skole eller job
Dårlige resultater eller manglende præstationer i skole eller på job

Blandede symptomer

Symptomerne på manio-depressiv lidelse kan også forekomme i en kombineret tilstand, hvor manien og depressionen viser sig samtidig. Patienten kan da opleve følgende symptomer:

Oprevethed
Søvnbesvær
Betydelige ændringer i appetitten
Psykose
Selvmordstanker
At være trist til mode eller føle sig håbløs med en samtidig følelse af ekstrem energi

Hypomani

Hypomani er en mindre alvorlig form for mani. Mennesker, der befinder sig i en hypomanisk tilstand, føler sig euforiske, energiske og produktive og er i stand til at fortsætte deres hverdagsliv uden at miste forbindelsen til virkeligheden.

For andre udeforstående mennesker kan manio-depressive individer, der er i en hypomanisk tilstand, fremstå som mennesker, der blot er i ekstremt eller usædvanligt godt humør.

Hypomani kan dog resultere i dårlige beslutninger, der kan skade personlige relationer, karriere og rygter eller omdømme. Herudover vil hypomani ofte eskalere til alvorlig mani eller efterfølges af en omfattende depression.

Andre symptomer på manio-depressiv lidelse

Symptomer på manio-depressiv lidelse kan også inkludere:

Sæsonprægede humørsvingninger: Ligesom mange andre mennesker kan opleve små udsving i humøret ved skift mellem årstiderne, kan manio-depressive individer også præges heraf. Nogle manio-depressive bliver således maniske i foråret og om sommeren og depressive i efteråret og om vinteren – for andre gælder det modsatte.

Hurtigtskiftende humør hos manio-depressive: Nogle manio-depressive har et humør, der skifter hurtigt. Definitionen herpå er; hvis man har 4 humørskift eller mere pr. år. Hos nogle manio-depressive skifter humøret dog meget hurtigere – endda indenfor et par timer.

Psykoser hos manio-depressive: Alvorlige episoder af enten mani eller depression kan resultere i en psykose; et afbræk fra virkeligheden. Symptomerne på en psykose kan inkludere falske – men troværdige og overbevisende – vrangforestillinger. Et andet symptom på psykose hos et manio-depressivt individ kan være, at vedkommende ser eller hører ting, der ikke eksisterer (hallucinationer). I nogle tilfælde kan pludselig psykose (et psykotisk udbrud eller anfald) være det første tegn på en manio-depressiv lidelse.

Symptomer hos manio-depressive børn og unge

I stedet for skarpt adskilt depression og mani (som det typisk ses hos voksne patienter) inkluderer de mest prominente tegn på manio-depressiv lidelse hos børn og unge et eksplosivt temperament, hurtige humørskift, hensynsløs opførsel og aggressivitet.

I nogle tilfælde sker disse humørskift i løbet af et par timer eller mindre – f.eks. kan et barn i perioder intenst opføre sig fjollet og umedgørlig, efterfølgende græde og søge trøst, og endeligt have eksplosive raserianfald – alt sammen på én dag. At ændre søvnmønstre eller -vaner er også en typisk indikator på manio-depressiv lidelse hos børn.

Hvornår bør man opsøge læge

Hvis du oplever nogle af symptomerne på mani eller depression, bør du opsøge læge. Manio-depressiv lidelse forbedres ikke af sig selv. At modtage behandling af en behandler, der har erfaring med manio-depressive patienter (typisk en læge eller en psykolog), kan hjælpe dig til at få de manio-depressive symptomer under kontrol.

Mange af de mennesker, der lider af manio-depressiv lidelse, får ikke den behandling, de har brug for. På trods af deres humørudsving, indser de fleste manio-depressive mennesker ikke hvor meget deres følelsesmæssige ustabilitet forstyrrer deres eget- og deres pårørerendes liv.

Mange manio-depressive mennesker nyder følelsen af eufori ved mani – ofte fordi de er mere produktive og generelt får mere ud af tilværelsen i disse perioder.

Efter en manisk periode følger dog altid en depressiv periode (hos manio-depressive patienter), hvor man føler sig nedtrykt, deprimeret og udslidt – måske er man endda i finansielle eller juridiske problemer. At der opstår problemer med personlige relationer (som f.eks. et parforhold) er også en typisk følge af en manisk periode.

Hvis ikke man ønsker at søge behandling, er det bedst at betro sig til en ven eller et familiemedlem. I al fald handler det om ikke at være alene med den manio-depressive lidelse.

Hvis du har selvmordstanker

Selvmordstanker og -adfærd er almindelig hos manio-depressive mennesker. Hvis du – eller en du kender – har selvmordstanker, bør du reagere ved at søge professionel hjælp (straks). Du kan bl.a. gøre følgende:

Tag kontakt til en ven eller pårørende
Opsøg læge eller psykolog
Ring til en selvmordslinie
Gå til din sognepræst eller en anden person du har tiltro til

Hvis du overvejer at skade dig selv eller begå selvmord, bør du straks ringe 112. Hvis en pårørende skader sig selv – eller truer alvorligt med samme – bør du sikre, at vedkommende forbliver ledsaget. Bring herefter vedkommende til et hospital eller ring 112.