Tvangsoverspisning, også kaldet Binge Eating Disorder (BED), er en spiseforstyrrelse, hvor personen gentagne gange mister kontrollen over sin spisning og indtager store mængder mad på kort tid – ofte uden fysisk sult.
I modsætning til bulimi forsøger personen ikke at kompensere med opkast, faste eller overdreven motion, hvilket ofte fører til overvægt og fysiske helbredsproblemer.
Tvangsoverspisning er den mest udbredte spiseforstyrrelse i verden, men ofte den mest oversete. Mange kæmper i stilhed, præget af skyld, skam og frustration over manglende kontrol.
Denne artikel giver et dybdegående, men letforståeligt overblik over, hvad tvangsoverspisning er, hvorfor den opstår, og hvordan den kan behandles.
Tag evt. vores test for tvangsoverspisning her.
Hvad er tvangsoverspisning?
Tvangsoverspisning er en psykisk lidelse, hvor man oplever tilbagevendende episoder med ukontrolleret spisning. Under en episode spiser man store mængder mad, ofte hurtigt og uden fysisk sult.
Efterfølgende føler man typisk skam, skyld eller tristhed.
Lidelsen handler ikke om manglende viljestyrke – den er forbundet med komplekse psykologiske og biologiske mekanismer, der påvirker hjernens belønningssystem og følelsesregulering.
Typiske symptomer
Symptomerne på tvangsoverspisning er både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige.
Fysiske symptomer
-
Vægtøgning eller svær overvægt
-
Maveproblemer og oppustethed
-
Træthed og lavt energiniveau
-
Søvnbesvær og svingende blodsukker
-
Smerter eller ubehag efter overspisning
Psykiske symptomer
-
Skam, skyld og selvbebrejdelse efter overspisning
-
Lavt selvværd og negativ kropsopfattelse
-
Angst eller depression
-
Følelse af at miste kontrol over mad
-
Spisning som reaktion på stress, kedsomhed eller ensomhed
Adfærdsmæssige tegn
-
Spiser hurtigt og i skjul
-
Gemmer mad eller spiser alene for ikke at blive set
-
Overspiser, selv når man er mæt
-
Ustrukturerede måltidsvaner (springer måltider over, spiser om natten)
-
Gentagne mislykkede forsøg på at “tage sig sammen”
Hvordan føles tvangsoverspisning?
Mange beskriver tvangsoverspisning som en indre kamp mellem trangen til at spise og ønsket om at stoppe.
Under episoden opleves en følelse af tab af kontrol – som om man “ser sig selv spise” uden at kunne stoppe.
Efterfølgende opstår ofte dyb skam og selvkritik, som paradoksalt kan udløse nye episoder.
Denne onde cirkel skaber frustration, selvhad og håbløshed, som kan udvikle sig til depression.
Årsager til tvangsoverspisning
Tvangsoverspisning udvikles typisk ud fra et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer.
1. Biologiske årsager
Genetik, hormonbalance og hjernens signalstoffer spiller en rolle.
Forstyrrelser i dopamin- og serotoninsystemet kan øge trang til mad og mindske mæthedsfornemmelsen.
Nogle studier viser også, at tvangsoverspisning aktiverer hjernens belønningscenter på samme måde som afhængighed af alkohol eller stoffer.
2. Psykologiske årsager
Mange med tvangsoverspisning bruger mad som en måde at håndtere følelser på – fx stress, ensomhed, angst eller kedsomhed.
Lavt selvværd og perfektionisme kan bidrage til en følelse af kontroltab, hvor mad bliver et midlertidigt frirum fra negative tanker.
3. Sociale og kulturelle faktorer
Samtidens kropsidealer og diætkultur spiller en stor rolle. Gentagne slankekure og restriktive madregler kan forstyrre kroppens naturlige sult-signaler og føre til overspisning, når kroppen “gør oprør” mod restriktionerne.
Diagnostiske kriterier
Ifølge DSM-5 diagnosticeres Binge Eating Disorder når:
-
Der forekommer tilbagevendende episoder af overspisning, hvor man mister kontrollen
-
Episoderne sker mindst én gang om ugen i tre måneder
-
Overspisning ledsages af mindst tre af følgende:
-
Spisning hurtigere end normalt
-
Spisning til ubehagelig mæthed
-
Spisning uden fysisk sult
-
Spisning alene af skam
-
Skyld eller væmmelse bagefter
-
-
Der forekommer ingen kompenserende handlinger (ingen opkast, faste eller overdreven motion)
Fysiske konsekvenser
Langvarig tvangsoverspisning kan medføre alvorlige helbredsproblemer, herunder:
-
Overvægt og fedme
-
Type 2-diabetes
-
Forhøjet blodtryk og kolesterol
-
Hjertesygdomme
-
Lever- og maveproblemer
-
Led- og rygsmerter
-
Øget risiko for søvnapnø
Selvom mange fokuserer på vægten, er den psykiske belastning ofte den største – skyld, skam og lavt selvværd kan være ødelæggende for livskvaliteten.
Psykiske konsekvenser
Tvangsoverspisning hænger tæt sammen med psykiske udfordringer som:
-
Depression
-
Angst
-
Lavt selvværd
-
Perfektionisme og kontrolbehov
-
Social isolation
Maden bliver ofte en følelsesmæssig ventil – en måde at dulme eller undertrykke svære følelser på.
Behandling af tvangsoverspisning
Behandling af tvangsoverspisning handler om at bryde den onde cirkel mellem følelser, mad og skam.
Den mest effektive tilgang er en kombination af terapi, ernæringsvejledning og støtte.
1. Psykoterapi
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er den mest anvendte behandlingsform.
Den hjælper med at identificere og ændre uhensigtsmæssige tankemønstre, fx “jeg har fejlet, så jeg kan lige så godt spise mere”.
Dialektisk adfærdsterapi (DBT) fokuserer på følelsesregulering – at håndtere ubehagelige følelser uden at bruge mad som strategi.
Interpersonel terapi (IPT) bruges til at forstå sammenhængen mellem relationer og overspisning.
2. Ernæringsvejledning
En diætist kan hjælpe med at genoprette sunde spisemønstre og regulere sult- og mæthedssignaler.
Målet er at fjerne restriktive regler omkring mad og opbygge tillid til kroppen igen.
3. Medicinsk behandling
Antidepressiva (SSRI’er) kan reducere trangen til overspisning og hjælpe mod ledsagende depression.
Nyere studier peger på, at visse lægemidler, der påvirker dopamin og appetit, kan være gavnlige – men skal altid ordineres af læge.
4. Støtte og netværk
Pårørende spiller en vigtig rolle. At have støtte fra familie, venner eller grupper med lignende erfaringer kan reducere skam og øge motivationen for behandling.
Strategier til egen støtte
Hvis du kæmper med tvangsoverspisning, kan disse tiltag hjælpe i hverdagen:
-
Spis regelmæssigt – tre hovedmåltider og to mellemmåltider om dagen.
-
Undgå ekstreme diæter, som ofte udløser overspisning.
-
Vær opmærksom på følelser – spørg dig selv, om du er fysisk sulten eller følelsesmæssigt presset.
-
Søg professionel hjælp – du behøver ikke kæmpe alene.
-
Vær tålmodig – tilbagefald er en del af processen, ikke et tegn på fiasko.
Prognose
Prognosen for tvangsoverspisning er god med den rette behandling. Mange oplever markant forbedring i både spisemønstre, selvværd og livskvalitet.
Tidlig indsats øger chancen for fuld bedring, mens ubehandlet tvangsoverspisning kan føre til kroniske helbredsproblemer og psykisk mistrivsel.
Ressourcer og international viden
For mere evidensbaseret viden og international forskning anbefales:
