Anoreksi (også kaldet anorexia nervosa) er en alvorlig spiseforstyrrelse, der kendetegnes ved ekstremt vægttab, forvrænget kropsopfattelse og en intens frygt for at tage på i vægt.
Personer med anoreksi kontrollerer deres madindtag strengt – ofte gennem faste, overdreven motion eller undgåelse af bestemte fødevarer.
Selvom sygdommen ofte forbindes med unge kvinder, rammer den også mænd, børn og voksne. Anoreksi er ikke blot et spørgsmål om viljestyrke eller slanketrang – det er en kompleks psykisk lidelse, som kræver professionel behandling.
Denne artikel forklarer, hvad anoreksi er, hvordan den udvikler sig, hvilke tegn man skal være opmærksom på, og hvilke muligheder der findes for behandling og bedring.
Tag evt. vores anoreksi-test her.
Hvad er anoreksi?
Anoreksi er en spiseforstyrrelse, hvor personen opnår vægttab ved at spise meget lidt, tælle kalorier eller bruge ekstreme metoder for at undgå vægtøgning.
Sygdommen handler dog sjældent kun om mad og vægt – den er ofte et udtryk for behov for kontrol, lavt selvværd og svær følelsesmæssig smerte.
Mange med anoreksi oplever en forvrænget kropsopfattelse: de føler sig overvægtige, selv når de er alvorligt undervægtige. Denne forvrængning forstærker angst, skyld og perfektionistiske tanker omkring mad og krop.
Typiske symptomer på anoreksi
Symptomerne ved anoreksi varierer i styrke, men ses typisk som en kombination af fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn.
Fysiske symptomer
-
Betydeligt vægttab eller meget lav kropsvægt
-
Træthed, svimmelhed og lavt energiniveau
-
Kuldefølsomhed og lav kropstemperatur
-
Tør hud og tyndt hår eller hårtab
-
Uregelmæssig eller ophørt menstruation
-
Lav puls og blodtryk
-
Maveproblemer og forstoppelse
Psykiske symptomer
-
Ekstrem frygt for vægtøgning
-
Forvrænget kropsbillede (“jeg føler mig stadig for tyk”)
-
Perfektionisme og behov for kontrol
-
Lavt selvværd og skyldfølelse ved spisning
-
Angst, depression eller irritabilitet
-
Tvungne tanker om mad, kalorier og motion
Adfærdsmæssige tegn
-
Undgår fællesspisning eller sociale arrangementer med mad
-
Skærer maden i små bidder eller arrangerer den på særlige måder
-
Bruger overdreven motion som kompensation
-
Skjuler vægttab med løst tøj
-
Benægter sult eller sygdom
-
Tilbagetrækning fra venner og familie
Hvordan føles anoreksi?
For mange med anoreksi handler sygdommen om kontrol.
Når livet føles uoverskueligt, kan kontrol over mad og vægt give en følelse af sikkerhed og styrke. Men samtidig bliver kontrollen en fælde: frygten for at miste den bliver altoverskyggende.
Mad, vægt og tal på vægten begynder at definere selvværdet – og selv små afvigelser kan skabe intens angst eller selvhad.
Anoreksi kan derfor føles som en kamp mellem behovet for at overleve og frygten for at give slip på kontrollen.
Typer af anoreksi
Der findes to hovedtyper af anoreksi:
-
Restriktiv type: Personen begrænser ekstremt sit kalorieindtag gennem faste, diæter eller overdreven motion.
-
Binge/purging type: Perioder med overspisning efterfulgt af selvfremkaldt opkast, brug af afføringsmidler eller ekstrem motion.
Begge typer er alvorlige og kræver professionel hjælp.
Årsager til anoreksi
Der er ikke én enkelt årsag til anoreksi – det er et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer.
1. Biologiske faktorer
Genetik spiller en rolle: hvis der er spiseforstyrrelser, depression eller angst i familien, øges risikoen.
Derudover kan ubalancer i hjernens signalstoffer (fx serotonin og dopamin) påvirke appetit og følelsesregulering.
2. Psykologiske faktorer
Lavt selvværd, perfektionisme og behov for kontrol er typiske træk hos personer med anoreksi.
Sygdommen kan være en måde at håndtere indre smerte eller kaos på – et forsøg på at skabe struktur i en uoverskuelig verden.
3. Sociale og kulturelle faktorer
Samtidens kropsidealer og sociale medier har skabt et massivt pres for at være “tynd og perfekt”.
Kombinationen af urealistiske forventninger, sammenligning og anerkendelseskultur kan udløse og fastholde sygdommen.
Diagnostiske kriterier
Ifølge DSM-5 stilles diagnosen anorexia nervosa når:
-
Kropsvægten er markant lav i forhold til alder og højde
-
Der er intens frygt for at tage på i vægt
-
Kropsopfattelsen er forvrænget – personen undervurderer vægttab eller overvurderer kropsstørrelse
-
Restriktiv adfærd fortsætter trods sundhedsfare
Diagnosen stilles af psykolog eller psykiater efter grundig vurdering af både fysiske og psykiske forhold.
Fysiske konsekvenser af anoreksi
Langvarig anoreksi kan få alvorlige konsekvenser for kroppen:
-
Hjertesvigt og lav puls
-
Tab af muskelmasse
-
Knogleskørhed (osteoporose)
-
Svækket immunforsvar
-
Hormonforstyrrelser og infertilitet
-
Nyre- og leverpåvirkning
-
I ekstreme tilfælde – livstruende underernæring
Anoreksi har den højeste dødelighed blandt psykiske sygdomme, hvilket understreger alvoren og behovet for hurtig behandling.
Psykiske konsekvenser
Psykisk er anoreksi dybt invaliderende.
Den konstante optagethed af mad, vægt og kontrol efterlader lidt plads til relationer, glæde og livskvalitet.
Mange udvikler depression, angst eller tvangstanker, og selvmordstanker kan forekomme i svære tilfælde.
Behandling af anoreksi
Behandling kræver en tværfaglig indsats, hvor læger, psykologer, diætister og ofte familien samarbejder.
1. Psykoterapi
Den mest effektive behandlingsform er kognitiv adfærdsterapi (KAT), som hjælper med at ændre forvrængede tanker om mad, krop og selvværd.
Familiebaseret terapi (FBT) er særligt effektiv for unge og involverer forældre aktivt i behandlingen.
Andre metoder som dialektisk adfærdsterapi (DBT) og skema-fokuseret terapi bruges til at arbejde med kontrol, perfektionisme og følelsesregulering.
2. Ernæringsbehandling
En diætist hjælper med at genoprette et sundt forhold til mad og gradvist normalisere vægten.
Målet er ikke blot vægtøgning, men også at genskabe tillid til kroppen og dens signaler.
3. Medicinsk behandling
Der findes ingen specifik medicin mod anoreksi, men antidepressiva kan anvendes ved samtidig depression eller angst.
I alvorlige tilfælde kan hospitalsindlæggelse være nødvendig for at sikre ernæring og stabilisere kroppen.
4. Støtte og opfølgning
Efter endt behandling er løbende opfølgning vigtig for at forebygge tilbagefald.
Støtte fra familie og netværk er afgørende for at opretholde en sund livsstil og positiv kropsopfattelse.
Strategier til egen støtte
Hvis du eller en du kender kæmper med anoreksi, kan disse tiltag hjælpe som supplement til behandling:
-
Søg professionel hjælp tidligt – jo tidligere indsats, jo bedre prognose.
-
Undgå ekstreme diæter og sociale medier, der udløser sammenligning.
-
Fokuser på helbred, ikke tal på vægten.
-
Tal åbent om tanker og følelser med nogen, du stoler på.
-
Tillad langsom fremgang – heling tager tid.
Prognose
Anoreksi er alvorlig, men med den rette behandling er bedring mulig. Mange bliver helt raske, mens andre lærer at leve med sygdommen på en måde, der ikke styrer deres liv.
Tidlig diagnose og intensiv behandling øger chancen for fuld bedring markant. Støtte, empati og forståelse fra omgivelserne spiller en afgørende rolle i helingsprocessen.
Ressourcer og international viden
For mere evidensbaseret information og forskning anbefales:
