Autisme, også kaldet autismespektrumforstyrrelse (ASF), er en neuroudviklingsforstyrrelse, der påvirker, hvordan en person opfatter verden, bearbejder information og interagerer med andre mennesker. Lidelsen kaldes et “spektrum”, fordi den kan vise sig i mange forskellige grader – fra mild til svær – og med meget forskellige kombinationer af styrker og udfordringer.
Autisme handler ikke om manglende intelligens eller evne til at føle, men om en anderledes måde at forstå og reagere på sociale, sproglige og sensoriske stimuli. Det betyder, at personer med autisme ofte har unikke måder at kommunikere, tænke og lære på.
En livslang udviklingsforstyrrelse
Autisme er medfødt og viser sig typisk i tidlig barndom, ofte inden barnet fylder tre år. Det er en livslang tilstand, men graden af støttebehov kan ændre sig over tid. Nogle mennesker med autisme lever selvstændigt og trives i arbejde og relationer, mens andre har brug for omfattende støtte gennem hele livet.
Forskningen viser, at autisme skyldes forskelle i hjernens udvikling og funktion. Det betyder, at hjernen bearbejder information, sanseindtryk og sociale signaler anderledes end hos neurotypiske personer.
Ifølge World Health Organization (WHO) anslås det, at omkring én ud af 100 personer på verdensplan har en form for autisme. National Institute of Mental Health (NIMH) og National Institutes of Health (NIH) beskriver tilsvarende, at autisme forekommer på tværs af alle lande, kulturer og samfundslag, og at både genetiske og miljømæssige faktorer kan spille ind.
Diagnose og forståelse
I det internationale diagnosesystem ICD-11 og i DSM-5 anvendes betegnelsen autismespektrumforstyrrelse (ASF) som en samlet diagnose, hvor tidligere underkategorier som infantil autisme, Aspergers syndrom og atypisk autisme er slået sammen.
Diagnosen stilles på baggrund af to overordnede kriterier:
-
Vedvarende vanskeligheder i social kommunikation og interaktion, fx udfordringer med øjenkontakt, kropssprog, gensidig samtale eller forståelse af sociale normer.
-
Begrænsede, gentagne eller usædvanlige adfærdsmønstre, interesser eller aktiviteter, fx stærk fastholden ved rutiner, intense specialinteresser eller overreaktion på sanseindtryk som lyd, lys eller berøring.
Symptomerne varierer betydeligt fra person til person. Nogle har tydelige vanskeligheder med kommunikation og socialt samspil, mens andre primært oplever sensoriske udfordringer, behov for struktur eller intens fokusering på specifikke interesser.
Et spektrum af styrker og udfordringer
Autisme forstås i dag som et spektrum, fordi der ikke findes én måde at være autist på. Nogle mennesker har intakte eller højtudviklede sproglige og kognitive evner, mens andre har begrænset sprog eller kommunikerer gennem alternative metoder som tegn, billeder eller teknologiske hjælpemidler.
Mange med autisme beskriver, at de oplever verden mere intenst – de kan have skærpede sanser, stærk opmærksomhed på detaljer og en særlig evne til at fokusere dybt på interesser. Samtidig kan sociale koder, uforudsigelighed og sensorisk overstimulation skabe stress og overvældelse.
Den moderne forståelse lægger vægt på neurodiversitet, hvor autisme ikke betragtes som en fejl, men som en naturlig variation i den menneskelige hjerne. Denne tilgang søger at fremhæve både de udfordringer og de styrker, som følger med at være autist.
Autisme og funktionsevne
Autismes indflydelse på dagligdagen varierer meget. Nogle personer kan klare sig selv med små justeringer, som tydelige rutiner, forudsigelighed og visuel støtte, mens andre har behov for omfattende hjælp til kommunikation, personlig pleje og social deltagelse.
Det er derfor mere relevant at tale om støttebehov end om funktionsniveau. Støttebehovet kan ændre sig gennem livet – fx i takt med uddannelse, arbejdsliv, stressniveau eller ændrede sociale krav.
Komorbiditet – når flere diagnoser optræder samtidig
Mange personer med autisme har også andre psykiske eller somatiske tilstande. Det kan være angst, depression, ADHD, epilepsi, søvnforstyrrelser eller sensoriske integrationsvanskeligheder. Disse tilstande er ikke en del af selve autismen, men de kan påvirke, hvordan symptomerne kommer til udtryk, og hvordan behandlingen tilrettelægges.
En helhedsorienteret vurdering er derfor vigtig for at sikre, at alle aspekter af personens trivsel bliver taget i betragtning.
Et inkluderende perspektiv
I dag arbejder både fagpersoner og organisationer på at skabe en mere inkluderende tilgang til autisme. Fokus ligger på at tilpasse omgivelserne til den enkelte frem for at forsøge at ændre personens grundlæggende måde at være på.
Uddannelse, arbejdspladser og sociale fællesskaber kan gøres mere tilgængelige ved hjælp af struktur, visuelle redskaber og respekt for sensoriske behov. Mange autistiske personer trives, når de får mulighed for at bruge deres særlige evner og interesser i meningsfulde rammer.
Autisme handler derfor ikke kun om udfordringer, men også om forskellighed, forståelse og potentiale.
Læs også vores hovedside om test for autisme eller fortsæt til næste artikel i serien om symptomer og tegn på autisme.
