Autisme viser sig gennem et bredt spektrum af symptomer, som varierer i både karakter og sværhedsgrad fra person til person. Nogle mennesker har tydelige udfordringer med kommunikation og socialt samspil, mens andre primært oplever sansefølsomhed, behov for struktur og stærke specialinteresser. Fælles for alle former for autisme er dog, at hjernen bearbejder information og sociale signaler på en anderledes måde end hos personer uden autisme.
Autisme opdages typisk i barndommen, men mange får først diagnosen i ungdoms- eller voksenalderen – især hvis symptomerne har været subtile, eller personen har udviklet strategier til at maskere sine vanskeligheder.
Et af de mest centrale kendetegn ved autisme er udfordringer i det sociale samspil. Det handler ikke om manglende interesse for mennesker, men om vanskeligheder med at aflæse og reagere på de sociale signaler, der for andre virker intuitive.
Typiske tegn kan være:
-
Begrænset eller atypisk øjenkontakt
-
Udfordringer med at forstå kropssprog, tonefald og mimik
-
Vanskeligheder med at indgå i gensidige samtaler, fx at skifte emne eller lytte aktivt
-
Tendens til at tale meget om egne interesser uden at mærke, om den anden person følger med
-
Svært ved at forstå sociale spilleregler og normer, som ironi, vittigheder eller høflighedsfraser
-
Præference for at være alene eller sammen med få, velkendte personer
Hos børn kan tegnene vise sig som manglende interesse for fælles leg, svært ved at dele oplevelser med andre eller begrænset fantasileg. Hos voksne ses det ofte som social udmattelse, fordi de konstant bruger energi på at aflæse og tilpasse sig sociale situationer.
Begrænsede og gentagne mønstre af adfærd og interesser
Et andet centralt kendetegn ved autisme er behovet for struktur, forudsigelighed og gentagelse. Mange trives bedst i faste rutiner og bliver utrygge, når planerne ændres uventet.
Eksempler på denne type adfærd kan være:
-
Gentagende bevægelser som vinken, rokning eller trommen med fingrene (såkaldt “stimming”)
-
Stærk modstand mod forandring eller uforudsigelighed
-
Fastholden ved bestemte rutiner i hverdagen – fx spisetider, ruter eller tøjvalg
-
Intens interesse for specifikke emner, fx tog, teknologi, historie, sprog eller mønstre
-
Samling af fakta, data eller genstande omkring et snævert emne
-
Behov for at organisere ting i bestemte systemer eller mønstre
Disse interesser og vaner kan virke begrænsende i nogle sammenhænge, men de kan også være en stor styrke. Mange med autisme udvikler en dyb ekspertise inden for deres interesseområder, som kan bruges konstruktivt i uddannelse og arbejde.
Sansefølsomhed og sensoriske forskelle
Mange personer med autisme oplever sanseindtryk på en mere intens eller anderledes måde. Hjernen bearbejder stimuli som lyd, lys, lugt, berøring og bevægelse på en måde, der kan være overvældende eller uforudsigelig.
Typiske tegn på sensoriske forskelle kan være:
-
Overfølsomhed over for høje lyde, skarpt lys, bestemte tekstiler eller lugte
-
Undgåelse af berøring eller fysisk kontakt
-
Stærke reaktioner på små ændringer i omgivelserne
-
Behov for gentagende sanseoplevelser, fx at gynge, kigge på bevægelser eller lytte til den samme lyd
-
Vanskeligheder med at filtrere baggrundsstøj i sociale eller travle miljøer
Sensorisk overbelastning kan føre til træthed, stress og nedsmeltninger – situationer hvor personen mister evnen til at kommunikere eller reagere hensigtsmæssigt på omgivelserne.
Kommunikation og sprog
Sproglige evner varierer meget hos personer med autisme. Nogle har forsinket sprogudvikling eller taler slet ikke, mens andre taler flydende, men på en anderledes måde.
Typiske træk kan være:
-
Ekkolali – gentagelse af ord, sætninger eller lyde, man har hørt før
-
Monotont eller formelt tonefald
-
Vanskeligheder med at bruge sproget fleksibelt, fx at tilpasse ordvalg til situationen
-
Bogstavelig forståelse af sprog – fx at tage metaforer eller vittigheder alvorligt
-
Tendens til at fokusere på fakta frem for sociale nuancer
Sprogforskellene betyder ikke nødvendigvis lav intelligens, men afspejler en anderledes måde at tænke og kommunikere på.
Kognitive og følelsesmæssige træk
Personer med autisme har ofte en unik kognitiv profil. Mange har en usædvanlig evne til at fokusere intenst på detaljer, mønstre og fakta, mens det kan være sværere at overskue helheden eller tolke komplekse sociale sammenhænge.
Følelsesmæssigt kan autisme være forbundet med:
-
Vanskeligheder med at identificere og udtrykke egne følelser
-
Stærk følelsesmæssig reaktion på kritik, forandring eller stress
-
Behov for tid og ro til at bearbejde oplevelser
-
Udfordringer med at forstå andres følelser (men ofte stor empati, når man kender sammenhængen)
Mange voksne med autisme beskriver, at de føler sig anderledes eller udmattede efter sociale situationer, fordi de konstant forsøger at tilpasse sig andres forventninger. Dette kaldes ofte maskering og kan føre til udbrændthed eller psykisk belastning over tid.
Forskelle mellem børn og voksne
Hos børn viser symptomerne sig ofte gennem forsinket tale, begrænset social leg eller gentagende adfærd. Hos unge og voksne kan symptomerne være mere subtile – fx vanskeligheder med relationer, stress over sociale krav eller behov for isolation efter samvær med andre.
Mange kvinder med autisme får diagnosen sent, fordi de i højere grad kompenserer gennem sociale strategier, imitation og tilpasning. Det betyder, at autisme hos kvinder ofte forveksles med angst, depression eller personlighedsforstyrrelser.
Samspillet mellem styrker og udfordringer
Autisme er ikke kun forbundet med vanskeligheder – mange autistiske personer har markante styrker som analytisk tænkning, logisk problemløsning, ærlighed, pålidelighed og kreativitet. De særlige måder at tænke og sanse på kan være en stor ressource, især i miljøer, der værdsætter fokus og præcision.
Når omgivelserne tilpasses med struktur, tydelig kommunikation og forståelse for sensoriske behov, kan mennesker med autisme trives og udfolde deres fulde potentiale.
Læs videre i næste artikel om årsager og risikofaktorer ved autisme for at forstå, hvordan biologiske og miljømæssige faktorer påvirker udviklingen af autismespektrumforstyrrelser. Tag evt. vores test for autisme her.
