Sunde snacks

Sidst redigeret af redaktionen den 10.12.2025

sunde snacks

Kun fantasien og kalorierne sætter grænser for mulighederne med sunde snacks

Udover opskrifterne i denne artikel anbefales følgende produkter som alternativ til de almindelige – usunde – snacks:

Klik her for at se flere sunde snacks

5 opskrifter på sunde snacks

Her er 5 opskrifter på sunde snacks:

1. Knasende knækbrød: Smør en 1 skive knækbrød med en smule jordnøddesmør (peanutbutter), dryp en smule honning på og dæk med skiver af jordbær. En hurtig og sund snack.

2. Fyldte cherrytomater: Blend følgende sammen i en food processer:

  • en håndfuld basilikumblade
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. pinjekerner
  • salt og peber

Dryp med 1 spsk. olivenolie, tilsæt 250 gram camembert og kør massen glat. Vask cherrytomaterne og skær et kryds i bunden af dem. Fjern kerner og saft med fingrene eller en teske. Fyld dem med pestoen fra food processoren og pynt med lidt purløg, hakkede basilikumblade eller andet grønt.

3. Endiver med Roquefort: Bland følgende sammen i en skål:

  • 250 gram flødeost
  • 50 gram Roquefort eller anden kraftig blåskimmelost
  • 1 forårsløg – hakket fint
  • 2 skiver bacon – stegt sprødt og hakket fint/knust
  • 2 spsk. hasselnødder – ristede og hakkede fint

Fyld ca. 2 spsk. af osteblandingen på hvert blad af ca. 3 endiver

4. Fyldt netmelon: Halver en netmelon, fyld den med hytteost, strø nogle bær (f.eks. blåbær) udover og drys med en smule kanel. En sund snack der også mætter.

5. Bagte æbler med kanel: Forvarm ovnen til 175 grader. Skær et hul ved æblestilken og fjern kernehuset. Læg æblerne på bagepapir i et ovnfast fad, drys kanel over og dæk dem med folie. Bag dem til de er bløde (ca. 1 time) og lad dem køle af inden servering.

Sunde snacks – Aperitif/salte

  • Oliven
  • Hummus (som dip) med gulerods- eller agurkestave. Et sundt alternativ til chips med dip.
  • Græskarkerner (evt. ristede eller ovnbagte)
  • Æblechips
  • Parmaskinke med melon eller tørrede figner
  • Mandler (en af de sundeste snacks overhovedet!)
  • Macadamianødder
  • Valnødder
  • Cherry tomater
  • Solsikkekerner (der findes tilmed solsikkekerner krydret med chili, hvidløg o.lign.)

Sunde snacks – Søde

  • Frosne vindruer (tro det eller ej; vindruer smager fantastisk når de er frosne)
  • Frosne mangoterninger (en sund snack der – ligesom vindruerne – smager himmelsk!)
  • Frugtterninger (f.eks. æbler, pærer eller melon)
  • Rosiner
  • Svesker
  • Tørrede figner
  • Tørrede abrikoser
  • Tørrede bananskiver
  • Tørret ananas
  • Gojibær
  • Blåbær
  • Hindbær
  • Jordbær
  • Æblebåde med hytteost
  • Mandariner
  • Ferskenbåde

Om de sunde snacks

Sunde snacks domineres generelt af:

  • Tørrede frugter
  • Friske frugter
  • Grøntsager
  • Bær
  • Diverse dips lavet på bælgfrugter

Dette skyldes, at disse fødevaregrupper har et lavt kalorieindhold og typisk også indeholder mange vitaminer, og ofte også fibre.

Hytteost er en lidt speciel form for ost, som især egner sig til sunde snacks pga. dens lave fedt- og kalorieindhold.

Anbefalede produkter

Udover opskrifterne i denne artikel anbefales følgende produkter som alternativ til de almindelige – usunde – snacks:

Klik her for at se flere sunde snacks

Relaterede artikler: livsstil

Kilder og relevante eksterne links