Tredagesfeber

De typiske symptomer på tredagesfeber er 3 dage med høj feber efterfulgt af udslæt

Tredagesfeber (Erythema subitum, Roseola infantum) er en udbredt virusinfektion, som nok den mindst kendte børnesygdom.

Efter 3 dage med feber får barnet udslæt. Deraf navnet tre-dages-feber.

Stort set alle børn har haft sygdommen inden 3-års alderen.

Typisk rammer infektionen spædbørn fra 3 måneder og helt op til mindre børn i 4-års alderen – dog hyppigst i perioden 6-12 måneder.

Normalt er symptomerne milde og forsvinder af sig selv.

Tredagesfeber efterlader livsvarig immunitet. Dvs. man kan ikke få sygdommen igen, hvis man har været smittet tidligere i livet.

Tredagesfeber forårsages af human herpesvirus type 6 eller 7 (HHV-6; HHV-7), som er yderst smitsom.

Virussen er i øvrigt beslægtet med de vira, som vi kender fra forkølelsessår og kønssygdommen herpes genitalis.

Tredagesfeber spredes ved dråbesmitte, hvilket typisk sker gennem luftvejene ved hosten eller nysen. En andet typisk eksempel på en smittekilde er, når flere børn drikker af samme kop.   Inkubationstiden (dvs. perioden fra infektionstidspunktet til symptomernes udbrud) er typisk 10-15 dage.

Barnet er sandsynligvis smitsom under hele sygdomsperioden – selv inden høj feber indtræffer.

Typiske symptomer på tredagesfeber kan inkludere:

• Pludselig høj feber: Typisk får barnet 39 i feber, men det er ikke usædvanligt at temperaturen kommer helt op på 40. Den høje feber kan gøre barnet rød i ansigtet, irritabel og utilpas. Men ofte er barnet ikke særligt påvirket af sygdommen trods den høje feber. Feberen varer som regel 2-4 dage, hvorefter den hurtigt aftager.

• Udslæt: Typisk udvikles små lyserøde pletter/prikker, når feberen aftager og barnet får det bedre. Prikkerne starter som regel på kroppen og spreder sig derefter til hals og arme – i sjældnere tilfælde også til ben og ansigt. Udslættet varer ca. 12-14 timer.

• Ømhed i nakken: Ømheden skyldes, at hævede lymfeknuder i nakkeregionen.

Feberkramper er ikke unormalt ligesom ved andre sygdomme, der involverer høj feber. Ca. 15% af børn med tredagesfeber oplever feberkramper.

Ofte stilles diagnosen “tredagesfeber”, når barnet er i bedring.

Først kan den høje feber give bekymring hos barnets forældre – især hvis lægen ikke kan forklare/finde årsagen.

Såfremt barnet virker apatisk og ikke interesserer sig for dets omgivelser, bør man opsøge lægehjælp, således at diagnostiske undersøgelser (f.eks. en blodprøve) kan udelukke alvorlige lidelser såsom hjernehindebetændelse (meningitis)

Når det pludselig fald i feber og det karakteristiske udslæt i form af små blegrøde pletter kommer til syne, finder man ud af, at der er tale om tredagesfeber.

De små lyserøde prikker/pletter forsvinder, når man trykker med en finger – i modsætning til de pletter, der forekommer ved meningitis.

Der findes ingen behandling, som kan dræbe human herpesvirus type 6 eller 7, der forårsager tredagesfeber.

Behandling har derfor til formål at dæmpe feberen og gøre barnet mest muligt tilpas, indtil sygdommen forsvinder.

Typisk anvendes febernedsættende medicin som f. eks. paracetamol. Febernedsættende medicin kan fås i flydende form, hvilket gør det let at indtage for børn. Følgende tiltag er effektive til at få barnet til at føle sig bedre tilpas:

• Febernedsættende medicin: (NB! Medicinen er receptpligtig og udskrives af børnelægen).

• Undgå at barnet får det for varmt: For at undgå overophedning bør man altid klæde barnet af samt undgå for mange tæpper eller dyner. Barnet behøver ikke at være sengeliggende, da det ofte ikke er påvirket af sygdommen trods den høje feber.

• Giv barnet meget at drikke: For at undgå dehydrering er det vigtigt, at barnet jævnligt indtager rigeligt med væske.

Relaterede artikler: oversigt over børnesygdomme