hudorme

A-Z
    En komplet alfabetisk oversigt over alle emner på SundhedsLex.dk
Sygdomme og lidelser
    Om sygdomme, lidelser og øvrige tilstande der kan påvirke helbredet
Helse
    Om helseprodukter og deres virkning
Kroppen
    Om menneskekroppens anatomi og fysiologi
Om hudorme - hvad er en hudorm?


Om hudorme


Her kan du læse alt om hudorme. Siden er inddelt i følgende 5 afsnit:

» 6 gode råd til at fjerne hudorme
» Hvad er en hudorm?
» Hvorfor opstår hudorme?
» Hvem får hudorme?
» Hudorme på næsen


6 gode råd til at fjerne hudorme


Når man vil fjerne hudorme, er nøgleordene som regel vedholdenhed og tålmodighed.

Der findes desværre ingen kur, der kan fjerne hudorme "over natten".

Ved at anvende gode hudplejeteknikker på daglig basis, kan man opnå gode resultater over tid. I bund og grund handler det om, at forbedre porrernes miljø og tilstande.

Idet hudorme og akne ikke skyldes fødevarer, nytter diæter ikke noget (heller ikke at undgå enkelte fødevarer).

Idet hudorme og akne heller ikke skyldes beskidt hud, nytter det heller ikke noget at skrubbe og overvaske - tværtimod.

6 gode tips og råd, til at fjerne hudorme:


1. Damp-omslag løsner op for hudorme: Damp et håndklæde over en gryde med varmt vand. Læg omslaget på ansigtet i 15-25 minutter hver aften. Herved opløses døde hudceller, snavs og andet der kan tilstoppe porrerne. Nogle tilråder endda at koge håndklædet først, for at sikre at man ikke tilfører yderligere bakterier til porrerne. Vask efterfølgende huden med vand og sæbe.
Hudorme og damp-omslag


2. Dampning af ansigtet – et husråd mod hudorme: et gammelt husråd, er at fylde en gryde eller en skål med dampende vand – placer dit ansigt over dampen – dæk evt. hovedet og skålen med et håndklæde for at holde på dampen. Herefter kan hudormene forsigtigt klemmes ud. Vask efterfølgende huden med vand og sæbe.
Hudorme og dampning


3. Salicylsyre hjælper på hudorme: Salicylsyre er en syre der exfolierer huden, og fjerner døde og døende hudceller. Herved åbnes porrerne, og hudormene fjernes lettere.
Salicylsyre fås på apoteket og i de fleste Matas-forretninger.
Hudorme og Salicylsyre


4. Benyolperoxid – et vigtig middel mod hudorme: Benzyolperoxid betragtes som et af de bedste anti-bakterielle midler mod hudorme.
Når du skal vælge et hudplejeprodukt, der indeholder Benzyolperoxid, så gå efter et der indeholder minimum 2,5%.
Hudorme og Benyolperoxid


5. Exfoliér huden for at undgå hudorme: Ved hjælp af specielle cremer indeholdende små slibesten/kerner, kan man exfoliere huden. Herved fjernes døde hudceller. Huden i ansigtet bør kun exfolieres vha. cremer – aldrig børster, vaskesvampe etc. (den er for sart). Exfoliér ikke huden mere end 1 gang ugentligt.
Hudorme og exfoliering


6. En ansigtsmaske kommer hudorme til livs: Der findes et væld af ansigtsmasker, der virker godt mod hudorme. Fordelen ved ansigtsmasker, er at man relativt hurtigt, kan se et resultat. Herudover kan man foretage andre ting, imens masken sidder.
Brug dog ikke ansigtsmasker mere end 1 gang ugentligt.
Hudorme og ansigtsmasker


7. Undgå hudorme med almindelig ansigtsvask: Vask ansigtet 2 gange dagligt (ikke mere eller mindre) med en antibakteriel sæbe. Grunden til at 2 daglige afvaskninger af huden er effektive mod hudorme, er at huden naturligt udskiller døde hudceller, og overskydende talg, som skal fjernes. Den korrekte måde at fjerne dette på, er ved simpel afvaskning.
Hudorme og ansigtsvask


2 ting man ikke bør gøre for at fjerne hudorme


1. Brug ikke oliebaseret- make-up eller fugtighedscreme: disse vil medføre, at porrerne tilstopper mere end nødvendigt. Brug hellere vandbaserede produkter.

2. Skrub eller overvask ikke ansigtet: overdreven vask og/eller skrubning resulterer blot i øget talgproduktion – hvilket skaber flere hudorme plus irritation.

OBS: Generelt skal man ikke regne med at se resultater før efter adskillige uger – ofte endda måneder.


Hvad er en hudorm?


Simpelt formuleret kan man sige - uden brug af lægelige termer - at en hudorm er en lille prik eller bums, der sidder i en porre i huden. En hudorm er typsik gullig eller mørk/sort.

Hudorme er en type akne kaldet åbne komedomer. De fleste læger og behandlere er enige om, at hudormen er det første stadie i udviklingen af akne (bumser). Hermed forstås, at en hudorm dannes, inden bakterier trænger ind i porren i huden. Når dette sker opstår der irritation og betændelse i porrene – og det der kaldes en bums, er opstået.

Hudorme optræder hovedsagligt i puberteten, idet det er her, hormonniveauerne begynder at ændre sig for alvor.
Ændringerne i den hormonelle balance stimulerer af talgkirtlerne. Denne stimulering medfører en forhøjet produktion af talg i talgkirtlerne.
Den overskydende mængde talg ophobes, og samler sig i en lille kugle, som endeligt tilstopper porrerne. Denne "talgkugle" bliver mørk/sort, når den kommer i kontakt med luft (ilt), hvilket sker i porreåbningen på hudens overflade.

Der findes 2 former for hudorme:


» Sorte hudorme - de åbne hudorme ses som sorte prikker i huden. Det sorte er ikke snavs, men en slags pigment. Når hudormen er åben kan overflødigt hudfedt sive ud og så opstår der en bums.

» Hvide hudorme - de lukkede hudorme er hvide og svære at opdage. De kan synes som en lys prik på huden. Da de er lukkede kan hudfedtet ikke komme ud. De hvide hudorme dannes af døde hudceller, bakterier og talg, som forbinder sig med hinanden inden i poren.


Der er mange andre akne-tilstande, der er langt værre end hudorme, og der således ingen grund til at fortvivle, hvis man har tendens til hudorme.


Hvorfor opstår hudorme?


Talgkirtler, talgproduktion og selve talgen - som er udgangspunktet for hudorme og akne – findes hos alle mennesker.
Hudorme findes i næsten alle hudtyper på næsten alle mennesker. Hudorme udvikles dog hyppigere og i sværere grad hos mennesker, der har fedtet hud. Med fedtet hud menes en hud, hvor der produceres (for) meget talg.

Den faktor der har størst indvirkning på talgproduktionen, er puberteten. I puberteten er det hormonet dihydrotestosteron (DHT), der er skyld i overproduktionen af talg.

En anden grund til at hudorme opstår, er at huden ikke renses ordentligt eller tilstrækkeligt. Når huden ikke renses, samles døde hudceller i porrerne. Disse døde hudceller tilstopper porrernes åbninger, hvilket resulterer i, at talg ophobes i porrerne (og herved dannes hudormene).
Porrer kan dog også tilstoppe pga. (for meget) make-up. Herudover kan overforbrug af fugtighedscremer, foundations eller solcreme, også have tilstoppende effekter.

En god tommelfingerregel er, at uanset hvad du putter på ansigtet i løbet af dagen, bør du fjerne det igen, inden du går i seng om aftenen.

Selvom omhyggelig rensning og afvaskelse af huden er essentiel, er det meget vigtigt ikke at overvaske eller overskrubbe huden. Dette skyldes, at huden har brug for talg for at holde sig sund og smidig. Hvis man konstant fjerner alt talg fra huden, stimulerer man automatisk talgkirtlerne til at producere endnu mere talg – og herved forværres problemet!


Hvem får hudorme?


Hudorme opstår – som tidlige nævnt i denne artikel – oftest i puberteten. Det er dog ikke ualmindeligt at mennesker har hudorme i årene efter – ofte helt op i 35 års alderen. Herefter plejer forekomsten dog at aftage af hormonelle årsager.

Ca. 80% af befolkningen i alderen 11 – 30 år har hudorme – dette betyder også, at ca. 80% befolkningen har hudorme i perioder af deres liv.

Lægevidenskaben har kunne påvise arvelighed som en af de faktorer, der påvirker forekomst af hormonelle ubalancer, talgproduktion, hudorme og akne. Der er dog fortsat ikke nogle entydige regler for, hvem der får hudorme og akne eller ej.


Hudorme på næsen


Specielt mange mennesker har hudorme på næsen. Dette skyldes den høje koncentration af talgkirtler på- og omkring næsen.
Det samme gør sig gældende i ansigtet generelt; grunden til at man oplever flere hudorme i ansigtet end på resten af kroppen, er igen pga. den langt højere koncentration af talgkirtler her end andre steder.

Generelt tilrådes det ikke, at man special-behandler hudorme på næsen, idet det oftest blot vil forværre problemet.
Hudorme på næsen er i øvrigt typisk de sidste hudorme, der forsvinder (med alderen).

Relaterede artikler: Bumser og akne - Bumser på ryggen

Søg på SundhedsLex
Emner i kategorien Sygdomme:

Angstanfald - Appetitløshed - Ballonudvidelse - Belægning på tungen - Bensår - Bindevævssygdomme - Binyretræthed - Blister i munden - Blæner - Brækket tå - Bumser og akne - Bumser på ryggen - Bylder - Candida svamp - Dehydrering - Delir - Dysleksi - Dyspepsi - Dysplasi - Dårligt blodomløb - Epleys manøvre - Falsk strubehoste - Fibersprængning - Fjerne mandler - Fodsvamp - Fodvorter - Forstuvet tå - Fransk rosen - Gulsot - Hedeture - Hekseskud - Hjerneblødning - Hjertebanken - Hofteoperation - Hoste med slim - Hudorme - Hukommelsestab - Humørsvingninger - Hyperkapni - Hælsmerter - Hælspore - Hælspore behandling - Hævede ankler - Hævede ben - Hævede fødder - Hævede mandler - Hård mave - Karsprængninger - Keglesnit - Kleptomani - Kleptomani behandling - Klump i halsen - Kløe i endetarmen - Kløe i underlivet - Knæsmerter - Koldbrand - Komorbiditet - Kramper i benene - Kretinisme - Kyssesyge - Kæbehulebetændelse - Kønsvorter - ledsmerter - Ligamentsmerter - Ligtorn - Lungeemboli - Lungeødem - Lyskebrok - Løberknæ - Madforgiftning - Maveinfluenza - Mavekatar - Mavekramper - Meniskskade - Mundtørhed - Musearm - Myksødem - Nethindeløsning - Neurologisk undersøgelse - Ondt i maven - Operationssår - Oppustet mave - Pandehulebetændelse - Pilonidalcyste - Pletblødninger - Præstationsangst - Regnbuehindebetændelse - Rygsmerter - Røde prikker - Seneknude - Skedekatar - Skinnebensbetændelse - Skægpest - Slidgigt - Slidgigt i hoften - Slidgigt i knæ - Slidgigt i nakken - Slim i halsen - Smertebehandling - Smerter i lænden - Somatisering - Springerknæ - Strækmærker - Svamp i skridtet - Svamp på penis - Svamp på tungen - (opdag) Svamp på tungen - Svimmelhed og kvalme - Synkebesvær - Synsforstyrrelser - Sår i halsen - Sår i næsen - Sår i underlivet - Sår på penis - Sår på tungen - Sårbehandling - Sårheling - Sårpleje - Talgknopper - Tandbyld - Tennisalbue - Tryksår - Tørre slimhinder - Uregelmæssig hjerterytme - Urinrør/svie i urinrøret - Urinvejsinfektion - Vand i benene - Vandcyster/ovariecyster - Vandvorter - Varicer - Væske i kroppen - Væske i øret - Ømme testikler - Øresten - Åndedrætsbesvær - Åndenød - Årebetændelse

Sygdomme | Helse | Kroppen | Lex

© Copyright by Webproject 2010 | Disclaimer | Annoncering