Pigmentpletter

Pigmentpletter kan bl.a. behandles med hydroquinon creme

For supplerende information om pigmentpletter henvises til artiklerne: pigmentforandringer, fregner

Når man har en brun eller mørk misfarvning på huden i form af en plet eller mindre plamage, kaldes denne en pigmentplet.

Pigmentpletter opstår enten i form  af såkaldt hyperpigmentering eller hypopigmentering:

• Hyperpigmentering: Mørke pigmentpletter, der dannes som følge af en forøgelse i produktionen af pigmentet melanin.

• Hypopigmentering: Hvide pigmentpletter som følge af underproduktion af pigmentet melanin

Leverpletter, fregner og nogle modermærker er forskellige typer hyperpigmentering. Disse forskellige pigmentpletter kan opstå, når kroppen producerer for meget melanin, hvilket er et naturligt forekommende kemisk stof, der farver huden mørkere, og i øvrigt giver os vores hudfarve.

Den mest udbredte behandling af pigmentpletter i dag er laserbehandling. Behandlingen kaldes Intense Pulsed Light System (IPL) og er udviklet til at behandle solskadet hud – hvilket ofte er årsagen til, at pigmentpletter bliver et problem.

Laseren fjerner ujævne lag af pigmentering. Herved kan nyt pigment produceres, hvilket som regel giver huden en lysere tone. Sammenlignet med terapi, opnår man væsentligt hurtigere synlige resultater ved laserbehandling af pigmentpletterne.

Man skal dog være opmærksom på, at laserbehandling af pigmentpletter indebærer nogle risici. I nogle tilfælde kan pigmenteringen forværres (blive kraftigere), hvorved pigmentpletterne fremstår mere tydelige.

Ardannelse kan også forekomme – men det er sjældent i dag. Herudover er der rekonvalescensperioden efter behandlingen, som kan være lang – ikke at det er en decideret risiko, men det er en faktor, man bør tage med i sine overvejelser, inden man vælger laserbehandling.

Idet laserbehandling uden tvivl er dyrere og indebærer flere risici end de andre behandlingsmuligheder for pigmentpletter, bør man sikre sig, at man har undersøgt de alternative muligheder grundigt, inden man vælger laserbehandlingen.

De fleste dermatologer anbefaler i øvrigt, at man vælger laserbehandling som “sidste udvej” i behandlingen af pigmentpletter, når alle andre muligheder er slået fejl.

En anden populær behandling af pigmentpletter er hydroquinon creme. Denne creme kan udviske eller blege den mørke del af huden, så man ikke umiddelbart lægger mærke til pigmentpletterne.

Man skal dog være påpasselig, idet hydroquinon creme kan medføre rødmen og hudirritation, hvis den anvendes i for høje koncentrationer. Desuden er der en risiko for, at man udvikler en – ellers sjælden – hudsygdom kaldet okronose, hvor hud, brusk og bindevæv kan farves blåligt.

Behandlingsformen kemisk peeling anvendes fortsat af mange mennesker, der døjer med pigmentpletter. Man oplever almindeligvis en brændende fornemmelse efter en kemisk peeling – det er en almindelig reaktion.

En kemisk peeling indeholder glykolsyre med trichlor eddikesyre, som hjælper til at lysne pigmentpletter. Man behandles normalt i ca. 3 uger, før man kan se et resultat.

Nogle pigmentpletter, som f.eks. fregner, har en tendens til at ramme mennesker med lys hud.

Andre typer pigmentpletter forekommer meget hyppigere hos mennesker med mørk hud. Næsten alle slags pigmentforandringer kan behandles vha. de samme metoder.

Relaterede artikler: hyperpigmentering, skønhedspletter, leverpletter