På billedet ses soleksem hos en kvinde
(Klik på billedet for større version)
Om soleksem
Følgende produkter anbefales mod soleksem:
Hvad er soleksem?
Soleksem betegnes også polymorft lysudslæt – et resultat af overfølsomhed over for sollys. Mennesker, der er overfølsomme overfor sollys, kan opleve et kløende, rødt udslæt efter både korte og lange ophold i solen. Soleksem er af indlysende årsager hyppigst forekommende om foråret og sommeren.
Almindeligvis forsvinder soleksem af sig selv efter et par dage, men kan i nogle tilfælde kan det vare længere end en uge.
Kortison-creme eller antihistaminer kan hjælpe, hvis udslættet er ubehageligt. Gradvis forøgelse af tidsmængden, man opholder sig i solen, er den bedste måde at behandle og forebygge soleksem på.
Symptomer
Soleksem indebærer et rødt udslæt, der udvikles efter eksponering (udsættelse) for ultraviolet (UV) stråling. UV-stråling findes bl.a. i sollys og i solarier. Udslættet begynder inden for et par timer efter eksponering for UV-lys og kan blive på huden i mere end en uge.
Mængden af UV-lys, der skal til for at udløse en reaktion, varierer meget. Udslættet fra soleksem kan fremstå forskelligt fra person til person, men almindeligvis inkluderes en eller flere af følgende symptomer:
- Små knopper
- Rødlighed
- Kløe
- Brændende fornemmelser
- Blæner og hævelser
Kuldegysninger, hovedpine, svimmelhed og generel sygdomsfornemmelse kan også optræde sammen med soleksem
Inflammationen forekommer oftest på halsen, brystet, armene og lårene.
Soleksem rammer typisk mennesker i de nordlige breddegrader efter de første eksponeringer for sollys i foråret eller starten af sommeren. Soleksem rammer også ofte mennesker, der er på ferie på solrige destinationer i vintermånederne.
Efter hver eksponering nedsættes overfølsomheden over for sollyset, således at soleksemen helt forsvinder i enden af sommeren. Soleksemen vender dog typisk tilbage det efterfølgende forår eller ved næste eksponering for sollys.
Hvornår bør man opsøge læge?
Hvis du oplever reaktioner i huden efter relativt korte eksponeringer for sollys, bør du opsøge læge.
Lægen kan stille diagnosen soleksem, og hjælpe dig til at lave en plan for behandling, således at du kan undgå fremtidige udbrud af soleksem.
Opsøg også læge, hvis udslættet og inflammationen der opstår ved soleksem:
- Dækker store områder af din krop
- Forekommer sammen med høj feber eller ekstrem smerte
- Begynde at udvikle blæner
- Fortsætter på trods af, at du ikke har opholdt i sollys i længere tid
- Forekommer efter du har taget bestemte typer medicin, såsom antideprissiva eller smertestillende midler (NSAIDs)
Årsager til soleksem
Årsagen til soleksem er eksponering for UV-stråling. UV-lys og –stråling er en bølgelængde af sollys, der er for kort til, at menneskets øje kan se det. Solarier producerer også UV-lys.
UV-lys inddeles i 3 bølgelængder: ultraviolet A (UVA), ultraviolet B (UVB) og ultraviolet C (UVAC). Det er kun UVA og UVB, der når jorden.
UVA-stråling er den bølgelængde, der mest sandsynligt udløser soleksem. Men nogle mennesker reagerer på både UVA-stråler og UVB-stråler. Hvorfor nogle mennesker er mere overfølsomme overfor UV-stråling er uvidst.
Risikofaktorer
Selvom alle kan udvikle soleksem, er man mere i risikozonen, hvis man:
- Er kvinde
- Er under 30 år
- Er lyshudet og bor i nordiske lande
- Har genetiske anlæg for soleksem (hvis det ligger til familien)
Behandling af soleksem
Forebyggelse
Almindeligvis er det ikke nødvendigt at behandle soleksem, fordi udslættet typisk forsvinder af sig selv i løbet af et par dage eller en uges tid. For at mindske reaktionen og forebygge fremtidige tilfælde, kan man:
- Begrænse tiden man opholder sig solen, særligt hvis man allerede har soleksem.
- Bruge solcreme og gå med tøj der beskytter mod solen. Gerne med en høj UVP-faktor – klik her for en oversigt over anbefalede solcremer
- Gå i solarium (i perioden op til en ferie eller foråret) for at “vænne” huden til sollys)
- Undgå solen mellem kl. 10.00 og kl. 16.00 (det er her UV-strålingen er kraftigst). Søg i stedet skygge i den periode.
- Gå med tøj, der beskytter mod sollys. En solhat kan desuden forebygge mod soleksem i hovedbunden – hvor det kan være svært at bruge solcreme.
- Undgå desuden solarier – det giver store mængde af UV-stråling, som kan give soleksem.
- Drikker man alkohol i solen skal man være særligt opmærksom – det sker ofte, at folk der drikker alkohol i solen glemmer at mærke efter, hvornår huden er ved at have fået for meget sol, og derfor får soleksem.
Hvis de forebyggende tiltag ikke er effektive nok, og du fortsat får soleksem, kan lægen skrive recept på noget medicin – som f.eks. kortison-creme – der mindsker inflammationen.
Behandling/pleje af soleksem
Følgende råd kan anvendes til pleje af soleksem:
- Bruge en anti-inflammatorisk creme (i håndkøb), der kan lindre symptomerne på huden, og mindske inflammationen.
- Cremer mod kløe kan påføres direkte på soleksemen (f.eks. kortison-cremer der fås i håndkøb)
- Brug et koldt kompres på soleksemen (f.eks. et håndklæde vædet i koldt vand)
- Lad eventuelle blæner forblive intakte for at fremskynde helingsprocessen
Følgende produkter anbefales mod soleksem:
Relaterede artikler: pigmentpletter, hyperpigmentering, pigmentforandringer
- Soleksem skyldes overfølsomhed over for sollys og manifesterer sig som kløende rødt udslæt, der forekommer efter ophold i solen.
- Normalt forsvinder solseksem forholdsvist hurtigt, men vender typisk tilbage, hvis man påny får for meget sol.
- Soleksem kan forebygges ved brug af solcreme samt ved at begrænse den tid, du opholder dig i solen. Hvis du allerede har fået soleksem, bør du smøre huden med anti-inflammatisk creme.
