DEXA scanning
- DEXA scanning kaldes også "knoglescanning" og er en røntgenundersøgelse af kroppens knogler.
- DEXA scanninger kan anvendes til at vurdere risici for knoglebrud og udvikling af knogleskørhed. Samtidig kan scanningen stille diagnosen, hvis knoglebruddet eller knogleskørheden allerede er opstået.
- I denne artikel kan du læse om hvordan en DEXA scanning udføres.
Her ses en DEXA scanner
(Klik på billedet for større version)
Om DEXA scanninger
For supplerende information henvises til artiklen scanning
Hvad er en DEXA scanning?
En DEXA scanning er en røntgenundersøgelse, der bruges til at vurdere en patients risiko for at udvikle knogleskørhed (osteoporose).
Hvis en patient allerede har knogleskørhed, kan en DEXA scanning bekræfte dette. Patienter, der er under behandling for knogleskørhed, evalueres desuden løbende vha. knoglescanningen (for at følge fremgangen i behandlingen).
Knogleskørhed er en sygdom, der medfører svækkelse af knoglerne, hvilket resulterer i en øget risiko for knoglebrud. Knogleskørhed rammer især ældre kvinder.
Før i tiden kunne man kun diagnosticere knogleskørhed efter knoglebruddet havde fundet sted – med en DEXA scanning har man mulighed for, at afsløre knogleskørheden inden knoglebruddet sker.
Forkortelsen DEXA kommer fra engelsk og står for Dual-emission X-ray absorptiometry og kaldes også:
- DXA scanning
- Knogletæthedsscanning
- Knoglescanning
- Knogletæthedsmåling
DEXA scanninger foretages i øvrigt ikke på gravide kvinder.
Hvad bruges DEXA scanninger til?
Lægerne bruger DEXA scanninger til at:
- Identificere reduktioner i knogletætheden inden knoglebrud sker
- Vurdere risikoen for knoglebrud hos patienten
- Vurdere risikoen for at en patient udvikler knogleskørhed
- Bekræfte diagnosen knogleskørhed
- Overvåge behandlingen af knogleskørhed
En DEXA scanning anvendes på de knogler, der er mest udsatte for knoglebrud:
- Den nederste del af rygsøjlen (lænderyggen)
- Den øverste del af låret (hvor lårknoglen møder hoften)
- Knoglerne i håndleddet og underarmen
Man kan dog også scanne hele skelettet (hele kroppen).
Hvad er knogletæthed?
Vores skelet (knogler) nedslides med alderen. Dette skyldes primært to faktorer:
- Slid som følge af brug
- En reduktion af kalkindholdet i knoglerne
Det er sidstnævnte, der har betydning for knogletætheden og dermed for knogleskørhed. Desuden gælder:
- Jo højere et mineral-indhold (inkl. kalk) knoglerne har, jo højere er knoglernes tæthed.
- Jo højere knogletætheden er, jo stærkere er knoglerne og jo mindre er risikoen for knoglebrud.
Knogletæthed er et mål for graden af knogleskørhed.
Hvornår anvendes en knoglescanning?
Den generelle anbefaling er, at man bør få foretaget en DEXA scanning, hvis man:
- Er en kvinde på 65 år eller ældre
- Er en kvinde, der har gennemlevet overgangsalderen og er stoppet med at tage østrogen/hormon-medicin
- Er en kvinde, der har gennemlevet overgangsalderen og har en eller flere risikofaktorer for at udvikle knogleskørhed
- Er mand og er 70 år eller ældre
- Er en mand, der er mellem 50 og 70 år og har en eller flere risikofaktorer for at udvikle knogleskørhed
- Har visse helbredsmæssige tilstande som f.eks. reumatologiske lidelser, endokrine sygdomme mv.
- Er over 50 år og har haft et eller flere knoglebrud inden for de seneste 10 år
- Rutinemæssige eller regelmæssige DEXA scanninger anbefales ikke, idet der er tvivl om, hvorvidt fordelene opvejer ulemperne (om informationen fra scanningen opvejer eksponeringen for strålingen).
Risikofaktorer for knogleskørhed
Risikofaktorerne for knogleskørhed inkluderer:
- Alder – jo ældre man er, jo større er risikoen for knogleskørhed
- Rygning – rygning skader kroppens knogleopbyggende celler
- Etnicitet – nogle racer har større risiko for at udvikle knogleskørhed end andre
- En høj og slank kropsbygning
- Lav kropsvægt– undervægtige mennesker har tendens til knogleskørhed
- Du har haft knoglebrud efter 40 års alderen
- Fejlernæring – især mangel på D-vitamin
- Dine forældre har haft knogleskørhed, hoftebrud eller tendens til knoglebrud
- Visse medicintyper kan medføre knoglesvækkelse (især steroider)
- Eksponering for- eller indtag visse tungmetaller (især cadmium)
- Sygdomme og lidelser inkl. reumatologiske lidelser og endokrine sygdomme
Alkohol og storforbrug af alkohol har muligvis også en effekt på knogletætheden og kan dermed være en faktor, der øger risikoen for knogleskørhed.
Hvordan foregår DEXA scanningen?
Forud for en DEXA scanning spørger lægen ind til eventuelle knoglebrud og indopererede metalgenstande som f.eks. proteser eller pacemakere. Inden scanningen fjernes alle øvrige metalgenstande (ure, smykker, hårnåle osv.)
Selve knoglescanningen starter med, at man placeres på leje under en DEXA scanner. Man skal holde sig i ro og så vidt som muligt undgå bevægelse under scanningen, idet denne ellers sløres, hvilket medfører uklare resultater.
Varigheden af en knoglescanning er omkring 20-30 minutter. Under scanningen eksponeres man for en forholdsvis lille mængde røntgenstråling – ca. 10% af de fleste andre røntgenundersøgelser.
Resultaterne af knoglescanningen
Resultaterne af en DEXA scanning fortæller lægen og patienten noget om patientens risiko for knoglebrud. Resultatet angives vha. en såkaldt T-score:
| T-score | Resultat |
| Over -1 | Din knogletæthed er normal |
| Mellem -1 og -2,5 | Indikation af tegn på knogleskørhed (ostopeni) |
| Under -2,5 | Knogleskørhed (osteoporose) |
Ved T-score sammenlignes patientens knogletæthed med yngre raske personer, idet deres knogletæthed er optimal. I tillæg hertil anvendes en såkaldt Z-score, hvor patientens knogletæthed sammenlignes med knogletætheden hos personer af samme køn og alder.
DEXA scanninger og kræft
Hos kræftpatienter anvender man DEXA scanninger til diagnostiske formål, hvis der er tegn på- eller mistanke om knogleskørhed.
Dette gælder især hos patienter der gennemlever kunstig overgangsalder i forbindelse med operation, anti-østrogenbehandling, kemoterapi eller strålebehandling.
Herudover bruges knoglescanninger også hos kræftpatienter, der har været under behandling med binyrebarkhormon i længere tid samt hos patienter, der har Cushings syndrom.
Relaterede artikler: MR-scanninger
Test dig selv
Tema om D-vitamin
