Fnat – symptomer

Sidst redigeret af redaktionen den 17.10.2025
Fagligt godkendt af læge (dr. med.) James Devi

fnat symptomer

Her ses symptomerne på fnat på en hånd

(Klik på billedet for større version)

Dette produkt kan bruges til behandling af fnat:

Du kan se flere midler til behandling af fnat her.

Hvad er fnat?

Fnat er en hudlidelse, der medfører kløe i huden og skyldes en lille mide kaldet Sarcoptes scabiei.

Fnatmidens tilstedeværelse medfører intens kløe i det område af huden, den infesterer. Trangen til at klø er især uimodståelig om natten, når man er gået i seng.

Fnat er smitsomt og kan hurtigt spredes i miljøer hvor mennesker færdes tæt som f.eks. familier, børnehaver, skoler, efter- og højskoler osv. På grund af fnattens smitsomme natur anbefaler læger ofte, at hele familien, skoleklassen osv. behandles effektivt og på én gang (for helt at udrydde fnatmiden).

Mennesker med et svækket immunforsvar – som f.eks. ældre mennesker, AIDS patienter eller kræftpatienter under strålebehandling – kan desuden udvikle en særlig variant af fnat kaldet skorpefnat (gik tidligere under betegnelsen norsk fnat).

Denne fnat-variant medfører en kraftig infektion af fnatmider i huden (hvor flere tusinde eller millioner mider er til stede), hvilket resulterer i særdeles ubehagelige symptomer.

Er man blandt ovennævnte grupper bør man altså være varmsom ift. symptomer på fnat, og bør selvfølgelig ligeledes undgå kontakt med mennesker, som har fnat.

Symptomer på fnat

Fnatmider og fnat medfører et udslæt, der består af små røde knopper eller blæner på huden. Dette udslæt samt kløe er de primære symptomer på fnat. Vores immunforsvars reaktion på fnatmidens tilstedeværelse er årsagen til kløen ved fnat.

Det er værd at bemærke at symptomerne på fnat ikke altid viser sig med det samme – der går typisk 2-3 uger fra smitte til symptomer. I nogle tilfælde går der imidlertid op til 2 måneder fra fnatmiderne angriber til symptomerne forekommer. I meget få tilfælde optræder symptomerne efter flere år.

Selvom symptomerne endnu ikke er i udbrud, kan værten sagtens smitte andre mennesker med fnat.

Symptomerne på fnat inkluderer:

  • Udtalt og intens kløe der typisk er værst om natten. Efterfølgende træthed, koncentrationsbesvær og irritation også være symptomer.
  • Kløen kan være så generende, at den holder patienten vågen om natten – måske endda ligefrem vækker patienten. Efterfølgende træthed, koncentrationsbesvær og irritation kan derfor også være symptomer.
  • Tynde, trådlignende fnatgange efter fnatmiderne, der typisk består af små knopper eller blæner på huden
  • Fnatgangene er typisk 2-15 mm. lange og grålige, brunlige eller rødlige i farven
  • Symptomer som fnatgange og udslæt er ofte mere synlige hos børn og spædbørn end hos unge og voksne

Et afslørende tegn på fnat er desuden, at flere mennesker i samme miljø (familie, skoleklasse osv.) oplever de samme symptomer

Symptomerne på fnat udvikler sig typisk således:

  • De første par uger er kløen mild
  • Hernæst forværres kløen gradvist
  • Efter 1-2 måneder bliver kløen uudholdelig og umuliggør næsten al søvn

Hvordan ser fnat ud?

Symptomerne på fnat forårsages typisk kun af 5-15 fnatmider – også selvom der er flere hundrede små knopper eller blæner til stede.

fnat symptomer

Fnatgangene findes ofte i hudfolderne, idet det er her, huden er varmest (fnatmider trives bedst i varme miljøer). Selvom fnatmiderne kan angribe næsten alle områder af kroppen, findes de voksne mider typisk:

  • På skulderbladene
  • I armhulerne
  • På indersiden af albuen (i hudfolden)
  • På indersiden af håndleddene
  • Mellem fingrene
  • Omkring brysterne og brystvorterne
  • Omkring livet
  • I– og omkring navlen
  • På og mellem balderne
  • Omkring mandens kønsorganer
  • På knæene og i knæhaserne
  • På siderne af fødderne og bagpå hælen
  • Under fodsålerne

Hos børn angriber fnatmiderne desuden ofte:

  • Hovedbunden
  • Ansigtet
  • Nakken
  • Håndfladerne
  • Fodsålerne

Hvornår bør man opsøge læge?

Man bør opsøge læge, hvis man oplever et eller flere af ovenstående symptomer eller hvis man i øvrigt har mistanke om at være angrebet af fnatmider.

Der findes desuden mange andre hudsygdomme, der kan medføre lignende symptomer – en læge (evt. en hudlæge) kan sandsynligvis finde den underliggende årsag og stille en diagnose. Dermed sikres korrekt behandling og generne minimeres.

Husk desuden – når du bestiller tid hos lægen – at gøre opmærksom på, at du har mistanke om fnat (pga. smittefaren).

Anbefalede produkter

Dette produkt kan bruges til behandling af fnat:

Du kan se flere midler til behandling af fnat her.

Relaterede artikler: røde prikkerfransk rosen, rosacea

Kilder og relevante eksterne links