Hyldeblomstsaft – opskrift

Sidst redigeret af redaktionen den 10.12.2025

hyldeblomstsaft - opskrift

I denne artikel finder du 3 inspirerende opskrifter på hyldeblomstsaft

For mere generel information om hyldeblomsten henvises til artiklen: hyldeblomst

Hyldeblomstsaft og hyldeblomst kan købes her:

Klik her for at se flere produkter, der indeholder hyldeblomst

Hyldeblomstsaft er en lækker sommerdrik, der gør sig godt i flere sammenhænge. Eksempelvis blandet med danskvand eller hvidvin. Man kan også bare bruge postevand og isterninger. Her følger tre gode opskrifter:

Vinder-opskriften fra Politikkens DM i hyldeblomstsaft 2001

Ingredienser:

  • 40 skærme hyldeblomster, som er pæne og store i blomst
  • 2 hele (økologiske) citroner, skyllede og skårede i kvarte – noget af saften udpresses
  • 80 gram citronsyre
  • 1 liter koldt, kogt vand
  • 1 kilo sukker og 5 ml atamon pr. liter siet saft – grundopskriften ganges op til den ønskede mængde hyldeblomstsaft.

Fremgangsmåde:

  1. Anbring 40 skærme hyldeblomster, de 2 afskårede citroner samt 80 gram citronsyre i en tildækket ren stor gryde, krukke elller plastspand med 1 liter koldt kogt vand.
  2. Lad blandingen stå  2-3 dage på et køligt og tørt sted. Omrør ca. 4-5 gange dagligt.
  3. Si blandingen i et lærredsstykke – giv dig god tid, da saften afdryppe af sig selv. Undgå at presse hyldeblomstsaften ud. Mål mængden af hyldeblomstsaft. Tilsæt 1 kg sukker og 5 ml atamon pr. liter hyldeblomstsaft.
  4. Omrør jævnligt og skum af. Såsnart sukkeret er opløst, hældes saften på rene, atamonskyllede flasker.

OBS! Undgå at opvarme kyldeblomstsaften. Det er vigtigt, at hyldeblomstsaften opbevares et køligt og tørt sted – gerne i en kælder eller i et køleskab.

Hyldeblomstsaft med appelsin

Ingredienser:

  • 40 hyldeblomstskærme
  • 6 appelsiner
  • 2 kg rørsukker
  • 1,5 l kogende vand
  • 80 g citronsyre

Fremgangsmåde:

  1. Anbring sukker og citronsyre i en stor gryde.
  2. Hæld kogende vand over
  3. Hæld kyldeblomsterne og herefter appelsinskiverne i. Omrør grundigt og lad saften stå et køligt sted i 3 døgn med låg på. Hyldeblomstsaften omrøres et par gange dagligt.
  4. Hyldeblomstsaften sies gennem et lærredstykke efter tredje døgn og hældes på rene flasker.

Vores foretrukne opskrift på hyldeblomstsaft

Ingredienser:

  • 50 skærme af hyldeblomster
  • 3 citroner skåret i tynde skiver
  • 3 spsk. citronsyre
  • 2 kg lyst rørsukker
  • 2 liter kogende vand
  • og eventuelt 2 tsk. atamon medmindre du enten henkoger eller fryser saften.

Fremgangsmåde:

  1. Anbring hyldeblomst-skærmene i en ren stor gryde.
  2. Læg citronskiverne over hyldeblomst og læg dem over skærmene.
  3. Tilføj citronsyre og sukker
  4. Hæld 2 liter kogende vand (og evt. atamon) over grydens indhold og rør rundt.
  5. Opbevar gryden med låg og anbring den i et køligt rørt rum i 3 dage. Omrør hyldeblomstsaften ca. 4-5 gange dagligt.
  6. Hæld hyldeblomstsaften gennem et rent lærredstykke og fordel den i atamonskyllede flasker.

OBS! Hyldeblomstsaften opbevares bedst i køleskabet eller i en kølig kælder. Hvis du ønsker at opbevare hyldeblomstsaften i længere tid, så børe du henkoge saften.

Husk, at hyldeblomstsaft kan bruges til en lang række forfriskende hyldeblomstdrikke med og uden alkohol.

Læs vores opskrifter på hyldeblomstdrikke her

Anbefalede produkter

Hyldeblomstsaft og hyldeblomst kan købes her:

Klik her for at se flere produkter, der indeholder hyldeblomst

Kilder og relevante eksterne links