Klaustrofobi

 

 

Der er næsten ingen mennesker, der kan lide at være lukket inde – men ved klaustrofobi går man i panik (eller reagerer meget voldsomt) i situationer, hvor andre mennesker ikke føler sig angste pga. indelukkethed

 

For supplerende information om klaustrofobi henvises til artiklen: angst

 

Følgende bøger kan bruges til behandling af klaustrofobi:

 

 

 

 

Hvad er klaustrofobi?

 

Klaustrofobi defineres som en frygt for indelukkede rum. Som med alle andre fobier kan sværhedsgraden af klaustrofobi være meget forskellig fra person til person.

 

Klaustrofobe mennesker kan opleve symptomer i små, trænge rum, snævre passager, elevatorer osv. Nogle af de mennesker, der lider af klaustrofobi, føler sig utilpasse, hvis de skal fastspændes som f.eks. i en rutsjebane i en forlystelsespark. Det ikke at kunne komme ud af et rum eller at være fastspændt er altså noget, der kan skabe klaustrofobi.

 

MR-scanninger og andre undersøgelser der kræver en vis grad af indelukkelse, kan også være problematiske for klaustrofobe individer.

 

 

Symptomer på klaustrofobi

 

Hvis du har klaustrofobi, kan du risikere at gå i panik, når du befinder dig på et mindre eller indelukket sted. Du kan begynde at svede, ryste eller opleve hjertebanken. Du kan også begynde at græde, skrige eller råbe. Typisk vil du gøre alt for at forsøge at komme ud af situationen.

 

Nogle af de individer, der har klaustrofobi oplever desuden åndedrætsbesvær. Nogle føler, at væggene lukkes omkring dem.

 

Før eller siden kan man begynde at frygte aktiviteter, der kan medføre, at man føler sig indelukket. Man kan f.eks. undgå fester, koncerter eller andre begivenheder, hvor der er mange mennesker samlet.

 

Nogle klaustrofobe mennesker lader døren være åben, når de kommer ind i mindre rum. Andre undgår bevidst flyrejser eller forlystelser, hvor man skal fastspændes med en sikkerhedssele.

 

 

At rejse med klaustrofobi

 

Klaustrofobi kan være en udfordring, når man rejser, hvilket vitterligt kan gøre en rejseoplevelse til et mareridt.

 

Ved flyrejse overstås rejsetiden ofte hurtigt, men klaustrofoben tvinges til at sidde fastspændt, på et lille flysæde med fremmede mennesker omkring vedkommende. Tit med medpassagerer på begge sider og et problem med at man ikke må forlade sædet på bestemte tidspunkter.

 

Togrejser inkluderer typisk større – mere behagelige – sæder, og tillader også, at man kan gå frit omkring, men de tager lang tid.

 

At køre i bil kan også føles begrænsende og klaustrofobisk, men her har man muligheden for at stoppe, når man vil.

 

 

Årsager til klaustrofobi

 

Eksperterne kender endnu ikke den eksakte årsag til klaustrofobi. Mange mener, at det skyldes en negativ oplevelse i barndommen. Andre mener, at klaustrofobi skyldes en evolutionær overlevelsesmekanisme. Det kan hænge sammen med at man, hvis man bruger lang nok tid i i lukkede rum til sidst vil have opbrugt alt ilten – dermed kan man potentielt dø, hvis man er indespærret længe nok i et lufttæt rum. Det er dog ikke det der rent faktisk er tilfældet i størstedelen af alle tilfælde af klaustrofobi – her er det i høj grad psyken, der får situationen til at virke farlig.

 

Uanset hvad årsagen er, virker det som om, at mennesker, der har oplevet traumatiserende hændelser i forbindelse med indelukkelse, har en højere risiko for at udvikle klaustrofobi. Ligeledes er indelukkelse i ekstremt små rum traumatiserende for de fleste mennesker.

 

 

Behandling af klaustrofobi

 

Psykoterapi – og i særdeleshed kognitiv adfærdsterapi – har vist sig at være en effektiv behandlingsform ved klaustrofobi. Lægen kan også skrive recept på angstdæmpende medicin eller antidepressiv medicin til at håndtere de klaustrofobiske symptomer.

 

Adfærdsteknikker som f.eks. systematisk desensibilisering, hvor klaustrofoben befinder sig under omstændigheder, der er uforenelige med klaustrofobien (dvs. hans/hendes frygt eller angst) og efterfølgende bliver præsenteret for netop denne, kan afhjælpe klaustrofobi.

 

En anden metode kan være flooding (fra engelsk oversvømmelse), hvor klaustrofoben overvældes med angststimulerende (klaustrofobiske) indtryk og gradvist tilvænnes disse. Over tid vil klaustrofobien almindeligvis enten mindskes eller helt forsvinde.

 

Desuden har behandlingsformen virtuel reality (på dansk virtuel realitet) vundet indpas de senere år. Ved virtual reality anvendes virtuelle indtryk – fremfor reelle – til at stimulere angsten hos klaustrofoben. Derved vænnes klaustrofoben gradvist til sin frygt.

 

 

Alternativ behandling af klaustrofobi

 

Nogle klaustrofobiske patienter har haft succes med hypnoterapi og andre alternative behandlingsformer.

 

Andre anvender selvhjælpsteknikker såsom visualisering til at hjælpe dem igennem klaustrofobiske situationer.

 

Hvis du beslutter dig for at prøve alternative behandlingsmuligheder for klaustrofobi, bør du først sikre dig, at din læge er indforstået med dit valg.

 

Uden behandling kan klaustrofobi være invaliderende. Behandling er dog næsten altid succesfuld.

 

Hvis du oplever symptomer på klaustrofobi, er det vigtigt, at du snarest opsøger læge.

 

 

Anbefalede produkter

 

Følgende bøger kan bruges til behandling af klaustrofobi: