Ømme testikler

Sidst redigeret af redaktionen den 17.10.2025
Fagligt godkendt af læge (dr. med.) James Devi

Ømme testikler er normalt ikke tegn på alvorlige tilstande

Generelt om ømme testikler

At have ømme testikler er ikke blot ubehageligt og til ulejlighed; det kan være et alvorligt problem – eller et symptom herpå.

At ens testikler er ømme, er et klart signal fra kroppen om, at der er noget galt. Idet testiklerne i forvejen og generelt er meget følsomme, kan det dog være svært at vide, hvad der er galt, når tesiklerne føles ømme. Hvis ikke ømheden i testiklerne skyldes et slag, sår el.lign., er ømheden som regel et tegn på, at der er noget galt i området mellem nyrerne og urinrøret.

Udover de gener man kan have når man sidder ned eller står op, kan der nemlig være dybereliggende årsager forbundet med ømme testikler. Hvis man får en piercing i pungen, vil det ofte medføre ømhed i et par dage.

Det anbefales, at man opsøger en læge eller specialist, hvis man over længere tid døjer med ømme testikler. Ligeledes bør man altid reagere, hvis man føler, at det er en gene.

Diagnosticering

Umiddelbart lyder det ret simpelt at diagnosticere ømme testikler (hvis de er ømme, er de ømme!), men årsagen kan straks være sværere at diagnosticere. Ofte kender man selv årsagen, hvis man har faldet og fået et slag på testiklerne. Men nogle gange kan den underliggende årsag være sygdom.

Almindeligvis er hævede testikler et tegn på, at der er noget galt. Det samme gælder, hvis testiklerne bløder. I begge tilfælde bør man straks opsøge læge.

Generelt tilrådes det altid, at man opsøger en læge eller specialist på området, såfremt man føler, at der er noget galt med ens testikler.

Alvorlige sygdomme såsom testikelkræft kan manifestere deres symptomer i form af ømhed, hævelser eller smerter i testiklerne, og man bør ikke lade stå til eller bagatellisere nogle former for unormale ømheder eller smerter i testiklerne. Testikelkræft er arveligt og særligt, hvis man har en historie for testikelkræft i familien skal man være opmærksom. Man bør – særligt hvis man er genetisk disponeret – blive tjekket ofte, og ikke mindst tjekke sig selv for knuder.

Testikelkræft opdages ofte ved at man finde en knude. Men testiklen kan også være hård eller blive større end normalt. Det kan ligeledes forekomme, at testiklen bliver hårdere mens størrelsen på testiklen bliver mindre. Testikelkræft kan komme til udtryk ved let smerte, stikkende fornemelse eller en følelse af, at den ramte testikel er tung.

Tilstandens varighed

Hvis man har fået slag, eller er faldet, og har slået testiklerne – på den ene eller anden måde – vil ømheden i testiklerne typisk vare i flere dage.

Ømme testikler kan nedsætte mobiliteten kraftigt, ligesom det kan være besværligt at sidde ned. At cykle eller gå med (under)tøj, der strammer, kan også være svært indtil ømheden forsvinder. Desuden vil  ømme testikler sandsynligvis føre til manglende sexlyst – eller i hvert fald en kraftig nedsættelse af denne.

Hvis ikke der tale om blødende eller hævede testikler, kan man tillade sig at vente ca. 72 timer, før det er nødvendigt at opsøge læge.

Hvis man finder en knude eller form for ansamling, der hvor man slået sig, bør man straks opsøge læge. Det samme gælder, hvis man oplever andre symptomer end ømhed i testiklerne.

Forholdsregler

Tilbagevendende ømhed i testiklerne er ikke relateret til en bestemt sygdom eller et helbredsmæssigt problem. Det vil i reglen hænge sammen med en form for overbelastning eller et for højt tryk på testiklerne.

En typisk årsag er lange cykelture. Her kan den tilbagevendende ømhed, undgås ved at udskifte cykelsadlen, eller ved at ændre måden hvorpå man cykler. Desuden kan det være en god ide, at bruge skridtbeskytter ved f.eks. kontaktsport.

Relevante artikler: urinblæren

Kilder og relevante eksterne links

Ofte stillede spørgsmål

Er det normalt med ømme testikler?
Ja, ømme testikler kan forekomme efter fysisk aktivitet, samleje eller ved mindre irritation. Hvis smerterne varer ved, bør man søge læge.
Hvorfor har jeg ondt i mine testikler?
Smerter i testikler kan skyldes slag, betændelse, årebrok, vandbrok eller i sjældne tilfælde testikelkræft. Ved vedvarende smerte bør læge kontaktes.
Kan stress give ondt i testiklerne?
Stress i sig selv giver ikke smerter i testiklerne, men muskelspændinger og angst kan forstærke kropslige gener, herunder ømhed i underlivet.
Hvad er tegn på testikelkræft?
Tegn kan være en knude eller hævelse i den ene testikel, tyngdefornemmelse eller ændret form. Der er sjældent smerter i starten.
Hvordan føles betændelse i testiklerne?
Betændelse i testiklerne giver typisk hævelse, varme, rødme og ømhed, ofte ledsaget af feber og smerte, der kan stråle op i lysken.
Er det farligt at have ondt i kuglerne?
Kortvarig ømhed er normalt, men ved pludselig stærk smerte, hævelse eller feber bør man straks søge læge for at udelukke alvorlig årsag.
Hvad kan man gøre ved ømme testikler?
Hvile, støtte med tætsiddende undertøj og kolde omslag kan lindre. Ved vedvarende eller kraftig smerte bør man undersøges af læge.
Hvor lang tid kan man leve med testikelkræft?
Testikelkræft har meget høj overlevelse, og de fleste bliver helt raske med behandling. Tidlig diagnose øger chancen for fuld helbredelse.