Øresten findes i labyrinten i øret
(Klik på billedet for større version)
Om øresten
For supplerende information henvises til artiklen: epleys manøvre
Hvad er øresten?
En øresten kaldes også otolitter eller statoconium og otoconium og er en struktur, der findes i sacculus og utriculus i det indre øre – nærmere betegnet i labyrinten.
Sacculus og utriculus er såkaldte ørestensorganer – organer der er følsomme overfor tyngdekraft og linær acceleration.
Idet ørestensorganerne er placerede i hovedet, er utriculus f.eks. følsom i forbindelse med ændringer i horisontale bevægelser, og sacculus giver informationer til hjernen om vertikal acceleration (som f.eks. når man er i en elevator).
Anatomi
Øresten består af calciumcarbonat (CaCo3) kombineret med proteiner. Calciumcarbonat er også en bestanddel i kalksten, så øresten er bogstaveligt talt små sten. Øresten har en hexagonal (sekskantet) symmetri.
Hos mennesker er øresten meget små – de rangerer fra 3 – 30 mikroner (1 mikron = 1 tusindedel af 1 milimeter) i størrelse. Fisk har ofte væsentligt større øresten end mennesker.
Øresten dannes tidligt i livet i stadiet kaldet embryogenese.
Funktion
Øresten (og ørestensorganerne) fungerer ved, at de “føler” (registrerer) tyngdekraft og linær accelaration (som når man f.eks. bevæger sig fremad).
Mennesker eller dyr uden øresten er i ubalance – dvs. de vil have meget svært ved at holde balancen pga. de manglende øresten.
Ørestens funktion er:
→ Et sæt hårceller er kædet sammen med en mængde øresten → Når ørestenene accelererer “trækker” de i hårene i hårcellerne → Kraften i dette træk “mærkes” (opfanges) af hårcellerne, og der sendes besked herom til hjernen via den vestibulære nerve → Utriculus sender informationer til hjernen.
Øresten registrerer bevægelse i forhold til deres orientering. Utriculus er stort set horisontal i hovedet og registrerer derfor al horisontal acceleration. Sacculus er stort set vertikal (egentlig parasagittal) i hovedet, og registrerer derfor al vertikal acceleration.
Kilde: Sundhed-Online.dk – Øresten og svimmelhed
Relaterede artikler: svimmelhed
- Faktorer såsom fremskreden alder og øreinfektioner kan modvirke nedbrydningen af naturligt forekommende kalciumsalte i det indre øre. Herved kan der dannes såkaldte "øresten".
- Når ørestenene forvilder sig ind i buegangene, bevirker dette, at selv normale hovedbevægelser registreres som voldsomme af hjernen.
- Her kan du læse mere om øresten samt om godartet positionssvimmelhed (BPPV).
