Øresten

Øresten findes i labyrinten i øret

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklen: epleys manøvre

En øresten kaldes også otolitter eller statoconium og otoconium og er en struktur, der findes i sacculus og utriculus i det indre øre – nærmere betegnet i labyrinten.

Sacculus og utriculus er såkaldte ørestensorganer – organer der er følsomme overfor tyngdekraft og linær acceleration.

Idet ørestensorganerne er placerede i hovedet, er utriculus f.eks. følsom i forbindelse med ændringer i horisontale bevægelser, og sacculus giver informationer til hjernen om vertikal acceleration (som f.eks. når man er i en elevator).

Ørestenssygdom er den mest hyppigt forekommende grund til anfald af svimmelhed. Omkring 40% af alle, som kæmper med svimmelhed, har løse øresten. Sygdommen er sjældent forekommende hos børn og unge, men gennem livet oplever 50% have  ørestenssvimmelhed. Ved kvinder er det hele 65 %.

Ørestenssygdomme opstår når kalkkrystaller fra ørestensorganerne i den indre del af øret ryger ind i buegangen, der fungerer som en central del af menneskers evne til at holde balancen, da det er her det registreres om hovedet vender op og ned, til siden, baglæns osv. Med den ekstra tyngde ørestene kan give, vil hjernen opfatte en helt normal bevægelse som ekstrem – det giver svimmelhed.

Øresten består af calciumcarbonat (CaCo3) kombineret med proteiner. Calciumcarbonat er også en bestanddel i kalksten, så øresten er bogstaveligt talt små sten. Øresten har en hexagonal (sekskantet) symmetri.

Hos mennesker er øresten meget små – de rangerer fra 3 – 30 mikroner (1 mikron = 1 tusindedel af 1 milimeter) i størrelse. Fisk har ofte væsentligt større øresten end mennesker.

Øresten dannes tidligt i livet i stadiet kaldet embryogenese.

Øresten (og ørestensorganerne) fungerer ved, at de “føler” (registrerer) tyngdekraft og linær accelaration (som når man f.eks. bevæger sig fremad).

Mennesker eller dyr uden øresten er i ubalance – dvs. de vil have meget svært ved at holde balancen pga. de manglende øresten.

Ørestens funktion er:

→ Et sæt hårceller er kædet sammen med en mængde øresten → Når ørestenene accelererer “trækker” de i hårene i hårcellerne → Kraften i dette træk “mærkes” (opfanges) af hårcellerne, og der sendes besked herom til hjernen via den vestibulære nerve → Utriculus sender informationer til hjernen.

Øresten registrerer bevægelse i forhold til deres orientering. Utriculus er stort set horisontal i hovedet og registrerer derfor al horisontal acceleration. Sacculus er stort set vertikal (egentlig parasagittal) i hovedet, og registrerer derfor al vertikal acceleration.