Hjernerystelse

 

 

En hjernerystelse forekommer, når hjernen bogstaveligt talt “rystes”. Dette kan f.eks. ske ved fald, slag mod hovedet eller i trafikuheld. Acceleration (G-kraft – med eller uden impakt) desuden forårsage hjernerystelse

(Klik på billedet for større version)

 

For information om tegn og symptomer på hjernerystelse henvises til artiklen: symptomer på hjernerystelse

 

 

Hvad er en hjernerystelse?

 

En hjernerystelse kaldes commotio cerebri på latin og er en hjerneskade, der ændrer måden hvorpå hjernen fungerer. Skaderne ved en hjernerystelse kan medføre problemer med koncentration, hukommelse, afstandsbedømmelse, balance og koordination. Hovedpine er desuden et almindeligt symptom.

 

Hjernerystelser er pr. definition ikke livstruende skader på hjernen og inkluderer ikke skader, hvor der er blødninger under kraniet. Konsekvenserne af skaderne ved en hjernerystelse er normalt kun midlertidige – men i nogle tilfælde kan de mærkes lang tid efter (flere år), at skaden er sket.

 

Selvom hjernerystelser normalt forårsages af slag mod hovedet, kan de også forekomme ved voldsomme rystelser af overkroppen eller hovedet. Fordi nogle hjernerystelser stort set er symptomløse, sker det, at mennesker har hjernerystelse uden at være klar over det.

 

 

Årsager til hjernerystelse

 

Hjernen har en geléagtig konsistens, hvilket hjælper den til at modstå mindre rystelser, slag og andre påvirkninger den måtte udsættes for i dagligdagen. Herudover er hjernen beskyttet af den såkaldte cerebrospinalvæske (også kaldet rygmarvsvæske), idet den “flyder rundt” heri.

 

Et voldsomt slag mod hovedet, halsen, nakken eller overkroppen, kan resultere i, at hjernen glider frem og tilbage og herved støder imod den indre del af kraniet. På samme måde kan hurtig acceleration eller decleration – som i f.eks. et biluheld – medføre hjernerystelse.

 

Bemærk her at hjernerystelse altså ikke nødvendigvis behøver decideret impakt for at opstå – alene acceleration af hovedet (G-kraft) kan være nok til at forårsage en hjernerystelse.

 

De typiske udløsende årsager til en hjernerystelse inkluderer:

 

• Fald
• Trafikuheld
• Sportsskader
• Slag mod hovedet

 

Skaden ved en hjernerystelse ændrer hjernens funktion – typisk i en kort periode – hvilket resulterer i symptomerne på hjernerystelse. En sådan hjerneskade kan føre til en livstruende blødning i- eller omkring hjernen, hvilket kan forårsage symptomer som f.eks. længerevarende døsighed eller træthed. I disse tilfælde vil der være tale om en såkaldt intrakraniel blødning.

 

Fordi der er en mulighed for, at symptomerne først optræder på et tidspunkt efter hjernerystelsen, er det netop vigtigt, at man bliver undersøgt for hjernerystelse efter alle typer slag og rystelser af hovedet.

 

Dele af hjernen, der påvirkes ved hjernerystelse

 

De dele af hjernen der påvirkes ved en hjernerystelse, er især:

 

• Midthjernen (mesencephalon)
• Mellemhjernen (diencephalon)

 

Andre dele af hjernen der kan påvirkes af en hjernerystelse, kan være:

 

• Den øvre del af hjernestammen
• Fornix
• Hjernebjælken
• Temporallappen
• Frontallappen

 

 

Eftervirkninger

 

De mulige komplikationer eller eftervirkninger af en hjernerystelse kan være:

 

• Postcommotionelt syndrom: En tilstand der netop er karakteristisk for hjernerystelse, hvor patientens symptomer først udvikles dage, uger, måneder eller endda flere år efter, at hjernerystelsen har fundet sted.

 

• Epilepsi: Mennesker der har haft en hjernerystelse har dobbelt så stor risiko for at udvikle epilepsi i de første 5 år efter hjernerystelsen end ellers.

 

• Eftervirkninger ved flere hjernerystelser (kumulative effekter): Mennesker der har haft flere hjernerystelser i løbet af deres liv, kan få vedvarende – og endda progressive (fremskridende) – kogntive hæmmelser, der begrænser deres funktionsevne. Encefalopati (en hjernelidelse) er et eksempel på en kumulativ effekt af hjernerystelser.

 

• Second impact syndrome: Nogle gange sker det, at en patient får en ny hjernerystelse inden symptomerne på den første hjernerystelse har vist sig. Dette kan resultere i en hurtig og typisk fatal hævelse i hjernen – bl.a. derfor er det vigtigt, at man holder sig i ro efter en hjernerystelse.

 

 

Diagnosticering

 

Diagnosticering af hjernerystelse kan være svær af to grunde:

 

• Symptomerne på hjernerystelse kan være milde eller fraværende – eller forekomme lang tid efter selve hjernerystelsen har fundet sted (postcommotionelt syndrom).

 

• Symptomerne på hjernerystelse kan være de samme som ved andre helbredsmæssige problemer – dvs. hjernerystelse kan forveksles med andre skader, sygdomme og tilstande.

 

Følgende spørgsmål og undersøgelser kan anvendes ved diagnosticering af en hjernerystelse:

 

Spørgsmål til hændelsen:

 

• Hvor længe har du været bevidstløs?
• Detaljer omkring hændelsen der udløste hjernerystelsen (f.eks. bilens fart i et trafikuheld)

 

Spørgsmål til sygdomshistorikken:

 

• Tager du medicin?
• Er du allergisk overfor nogle medicintyper?
• Har du tidligere haft hjernerystelser eller neurologiske skader?
• Har du tidligere gennemgået operationer i hjernen (hjernekirurgi)?
• Har du blødersygdom (hæmofili)?
• Har du haft tendens til blødninger eller blå mærker?

 

En neurologisk undersøgelse – hvilket kan inkludere kontrol af patientens:

 

• Hukommelse
• Koncentration
• Syn
• Hørele
• Styrke
• Følesans
• Balance
• Koordiation
• Reflekser

 

En CT-scanning– hvilket især anvendes hvis patienten:

 

• Er voksen
• Er faldet fra en højde på mere end 1 meter
• Har været i et trafikuheld
• Er påvirket af alkohol eller narkotika
• Ikke kan huske hændelsen
• Har vedvarende problemer med korttidshukommelsen
• Har kastet op flere gange
• Har haft et anfald
• Har blå mærker, hudafskrabninger eller sår på hovedet eller i nakken
• Er forvirret eller har andre neurologiske symptomer
• Har symptomer der forværres

 

 

Behandling af en hjernerystelse

 

Almindeligvis forsvinder symptomerne ved en hjernerystelse af sig selv – uden behov for behandling. Der findes heller ingen decideret kur eller behandling, der kan afhjælpe skaden, der forekommer ved en hjernerystelse (kun i omkring 1% af alle tilfælde af hjernerystelse er operation nødvendig).

 

Udgangspunktet i behandling af hjernerystelse er derfor: hvile (herved får hjernen “ro”til at hele). Desuden anbefales både fysisk og psykisk ro – hvilket betyder, at man bør undgå aktiviteter der kræver koncentration såsom TV, computerspil, læsning osv.

 

Observation er en vigtig del af behandlingsforløbet efter en hjernerystelse. I nogle tilfælde skal man blive på hospitalet natten over (eller længere). I andre tilfælde skal man blot sørge for, at der nogen til at holde opsyn med ens symptomer i hjemmet i de følgende 24-72 timer.

 

Brug kun smertestillende lægemidler ifølge aftale med lægen (nogle smertestillende midler kan forøge risikoen for blødning i hjernen). Alkohol, medicin og andre substanser bør ikke indtages mens hjernerystelsen aftager, idet disse kan sænke helingsprocessen (medmindre andet er aftalt med lægen).

 

Følg i øvrigt lægens instrukser for hvornår det er forsvarligt at genoptage daglige aktiviteter (mange læger anbefaler desuden, at man gradvist vender tilbage til de daglige aktiviteter for at forhindre, at symptomerne forværres). Dette gælder naturligvis også aktiviteter, der indebærer en øget risiko for hjernerystelser – som f.eks. sport.

 

 

Undgå hjernerystelser

 

Følgende råd og forholdsregler kan hjælpe dig til at mindske risikoen for hjernerystelser:

 

• Hold hjemmet fri for ting man kan falde over (den primære årsag til hjernerystelser hos småbørn)
• Brug beskyttelsesudstyr ved sport og andre fritidsaktiviteter
• Brug sikkerhedssele når du kører bil
• Kør kun i biler med airbags (hvis det er muligt)
• Beskyt dine børn – hvilket inkluderer:
  • Sørg for at de ikke kan åbne vinduer, døre osv.
  • Vær særlig opmærksom på dine børn i svømmehaller, badeland osv.
  • Afspær trapper, lemme osv.
  • Sæt polstring på bordkanter o.lign.
  • Lad dem kun deltage i aktiviteter, der er egnet til deres aldersgruppe

 

Relaterede artikler: hjerneblødning, hjernesvulst, hjernestammen