P-plaster

Her ses et Ortho Evra p-plaster – det eneste p-plaster på markedet

For supplerende information om andre hormonelle præventionsmidler henvendes til artiklerne: p-ring, p-stav, hormonspiral

En af de nyeste former for hormonelle præventionsmidler er det såkaldte p-plaster, som sælges under mærket Ortho Evra.

Plasteret sættes på huden – enten på dine balder, din mave eller din overkrop (men ikke brysterne). Plasteret skiftes hver uge på nær den uge, hvor menstruationen optræder. I modsætning til p-piller skal du derfor kun tænke på prævention én gang om ugen.

I modsætning til hormonelle præventionsmidler, som tages oralt (f.eks. p-piller og minipiller), sørger et p-plaster hele tiden for at hormoner frigives direkte ind i blodbanen gennem huden via et tyndt plaster.

Doserne af hormoner i et p-plaster er desuden mindre end i andre hormonelle præventionsmidler såsom p-piller og minipiller.

Et p-plaster fungerer på samme præmisser som andre hormonelle præventionsmidler:

• Hormonerne østrogen, progesteron og gestagen modvirker ægløsning fra æggelederne.
• Desuden ændrer hormonerne i et p-plaster livmoderhalsslimet, hvilket kan få sæden til at tykne i en sådan grad, at det forhindres i at nå frem til ægget.
• Hvis ægløsning opstår ændrer hormonerne i p-plasteret livermoderslimhinden, hvilket besværliggør implantationen og udviklingen af et frugtbart æg.

På den samme ugedag hver uge i 3 sammenhængende uger påsættes et nyt p-plaster på balder, mave, overkrop (ikke brysterne) samt overarme. I 4. uge går du ikke med p-plaster, da du højst sandsynligt vil få menstuation.

Selvom et p-plaster forebygger graviditet i én måned, beskytter det ikke mod kønssygdomme. Derfor er det vigtigt at være sikker på, at din partner for nyligt er testet for kønssygdomme. Ellers brug kondom.

P-plasteret bæres på alle tidspunkter – selv når du dyrker motion eller er i bad.

Mange kvinder finder p-plasteret mere belejligt end p-piller, fordi de kun behøver at tænke på prævention én gang om ugen. Brugen af et p-plaster kan desuden hjælpe med at regulere en kvindes menstruationer, dæmpe menstruatonssmerter samt forkorte menstruationen.

Andre fordele forbundet med p-plaster kan være:

• Nedsatte symptomer på præmenstruelt syndrom (PMS)
• Nedsat fremtræden af akne
• En vis beskyttelse mod underlivsbetændelse samt graviditet uden for livmoderen
• Nedsat risko for livmoderkræft og æggestokkræft

Følgende bivirkninger kan forbindes med  brugen af et p-plaster:

• Ømme bryster
• Hovedpine
• Irritation på huden, hvor p-plasteret sidder
• Vægtforøgelse
• Kvalme
• Pletblødninger eller gennemtrængende blødning fra skeden
• Humørsvingninger (udsving i humøret)

Selvom det er sjældent, kan følgende bivirkninger forbindes med brugen af p-plastre.

• Blodpropper i benene, lungerne og hjernen
• Blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt)
• Slagtilfælde

Eftersom p-plastret er en forholdsvis ny form for hormonelt præventionsmiddel, er de længerevarende effekter endnu ikke ordentligt studerede og dokumenterede.

Selvom et p-plaster formodes at være ligeså effektivt som p-piller, er dets virkeevne endnu ikke ordentligt dokumenteret. Dette hænger bl. a. sammen med, at produktet er forholdsvist nyt på markedet.

Dog ved man nu, at nogle former for antibiotika og medicin mod svampeinfektion, anfald og HIV kan nedsætte p-plastrets virkeevne. Desuden har erfaringer vist, at et p-plaster muligvis ikke er effektivt på kvinder over 90 kg.

Hvis et p-plaster falder af inden for et døgn, kan du påsætte det igen eller anvende et nyt plaster.

Hvis du derimod ikke har haft dit p-plaster på i over et døgn, så blive du nødt til at påbegynde en ny cyklus med et nyt p-plaster. Husk, at p-plasteret først er virksomt igen efter én uge, så indtil da bliver du nødt til at bruge en anden form for præventionsmiddel.

Relaterede artikler: kobberspiral