Spoleorm (ascaris lumbricoides)

Her ses en spoleorm

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklen: bændelorm

Spoleorme (ascaris lumbricoides) er parasitter, der bruger din krop som vært med henblik på overlevelse og reproduktion, idet de udvikler sig fra æg til voksene orme inde i din krop. Hvor æggene er mikroskopiske små, kan den som en fuldvoksen spoleorm blive ca. 30 cm lang.

Parasitsygdommen spoleorm (ascariasis) rammer på verdensplan millioner af mennesker. Det skønnes, at ca. en fjerdel af verdens befolkning inficeres med spoleorm. Spoleorm forekommer hyppigst hos mindre børn og er mest fremtrædende i tropiske og subtropiske dele af verden – især områder med dårlig sanitet og hygiejne.

Da de fleste mennesker ikke oplever symptomer, er det svært at vide nøjagtigt, hvor mange mennesker rammes af spoleorm.

Normalt er spoleorm en ufarlig parasitsygdom, som aldrig opdages pga. manglende symptomer eller meget meget milde symptomer. Er din krop til gengæld

Er din krop til gengæld angrebet med hundredvis af spoleorme, kan der opstå alvorlige symptomer og komplikationer.

De fleste mennesker, som er inficerede med spoleorm, har ingen symptomer. Moderate til voldsomme angreb forårsager symptomer, som kan variere afhængig af, hvor i kroppen, du er ramt.

Efter indtagelse af miskropisk små spoleorme-æg, kan de klække i dine tarme, hvorefter larverne bevæger sig gennem din blodbane eller lymfatiske system og videre ind i dine lunger. På dette stadie vil du muligvis opleve symptomer, som let kan forveksles med astma eller lungebetændelse.

Symptomerne kan være:

• Vedvarende hoste
• Åndedrætsbesvær
• Hvæsen

Efter at have tilbragt en uges tid i lungerne, bevæger larverne sig videre til din hals, hvor du kan hoste dem op og derefter sluge dem.

Larverne modnes i tyndtarmen og bor der typisk som voksne indtil de dør.

I milde eller moderate tilfælde kan spoleorm i tarmene forårsage:

• Mindre mavesmerter
• Kvalme og opkast
• Diarre og blod i afføringen

Hvis er inficeret med usædvanligt mange spoleorme, kan du opleve:

• Voldsomme mavesmerter
• Træthed
• Opkast
• Vægttab
• En orm i opkast eller afføring

Opsøg læge, hvis du har vedvarende mavesmerter, diarre eller kvalme.

Spoleorm spredes ikke direkte fra person til person. Infektionen sker, når man kommer i kontakt med jord, som er blandet med affføring, der indeholder æg fra en spoleorm.

I mange udviklingslande er menneskets afføring brugt som gødning, der spredes i haver, grøfter og marker.

Eftersom mindre børn som oftes leger i jord, kan infektionen opstå, hvis de putter deres beskidte fingre i munden. Uvaskede frugter og grøntsager, som vokser i kontamineret jord kan også overføre de mikroskopiske æg, som forårsager infektionssygdommen spoleorm.

Spoleormens livscyklus varer 1-2 år. Da den i modsætning til bændelormen ikke kan reproducere sig selv uden at forlade din krop, er voldsome ormeangreb forårsaget af gentagen indtagelse af kontamineret jord.

Milde forekomster af spoleorm medfører normalt ikke komplikationer. Hvis du er voldsomt ramt, kan potentielt farlige komplikationer inkludere:

• Underernæring: Børn med spoleorm er især i risikozonene for underernæring. Appetitløshed og utilstrækkelig optagelse af fordøjede fødevarer kan opstå.

• Tarmobstruktion: Ved voldsomme ormeangreb, kan store mængder af spoleorme blokere tarmen, hvilket forårsager voldsomme mavekramper og opkast. Herved kan der gå hul på tarmvæggen eller ringmusklen, hvilket kan medføre blødning fra endetarmen eller blindtarmbetændelse.

• Aflukning af kanaler i andre vigtige organer: I meget sjældne tilfælde kan spoleorme eksempelvis tilstoppe galdegange og bugspytskirtel, hvilket forårsager voldomme smerter og potentiel organsvigt.

Ved voldsomme ormeangreb, er det muligt at se dem i opkast. Desuden kan spoleorme komme ud af andre kropsåbninger såsom munden eller næseborerne, hvilket kan være en temmelig skræmmende oplevelse.

Hvis dette sker, bør du straks opsøge læge, så parasitsygdommen kan diagnosticeres og behandlingen kan påbegyndes hurtigst muligt.

Følgende diagnostiske undersøgelser kan normalt påvise forekomsten af spoleorme:

Ca. 2 måneder efter indtagelse af ormeæggene, kan spoleormene dagligt lægge tusindvis af æg, som løber gennem fordøjelsessystemet og til sidst kan findes i din afføring.

For at diagnosticere spoleorm vil din afføring under et miskrop blive undersøgt for æg og larver. I modsætning til bændelorme, kan spoleorme ikke befrugte sig selv. Derfor vil du vil du ikke have æg i afføringen, hvis du kun er inficeret med hanlige orme.

Afhængig af hvor på kroppen du mærker symptomer, kan billedundersøger fastslå spoleorm.

F.eks. kan en røntgenundersøgelse diagnosticere spolerorme i mave-tarm-systemet, mens ultralyd kan fastslå om ormen har bredt sig til indre organer.

Spoleorme fjernes normalt medicinsk ved en såkaldt ormekur. Ormekure indtages oralt i ca. 3 dage – ofte i tabletform.

I tilfælde af et voldsomt ormeangreb, som har bredt sig til de indre organer, kan en operation være nødvendig for at reparere skader og fjerne spoleorme.

Obstruktion af tarm eller galdegang samt blindtarmsbetændelse kan også kræve et kirurgisk indgreb.

Relaterede artikler: børneorm, afføring