På billedet ses en tandbøjle
Der henvises i øvrigt til artiklen tandimplantater for information herom.
Tandbøjlens funktion
En tandbøjle er en ortodontisk (til tandregulering) behandlingsmulighed, hvor man korrigerer tænder, der ikke sidder som ønsket. Stort set alle former for malplacerede tænder kan tilrettes vha. en tandbøjle.
De mest almindelige misplaceringer af tænderne inkluderer tænder, der er:
- Skæve
- Krogede
- Fremskudte
- Tilbagestående
- For sammenpressede
- Placerede for langt fra hinanden (for store mellemrum mellem tænderne)
Tandbøjlernes opgave er at flytte tænderne på plads i mere ideelle positioner og derved hjælpe til at skabe et mere attraktivt smil og generel fremståen.
Fordelene
Der er mange gode grunde til at bruge tandbøjle og få tilrettet tænderne – selvom man i en periode mulighvis vil føle sig en smule hæmmet. Et velafrettet tandsæt medfører følgende fordele:
- Et pænere smil
- Undgå forkert slid på tænderne
- Undgå taleproblemer
- Undgå et ”dårligt bid” (malokklusion)
- Få det bedre med dig selv
Fordele der relaterer til øget mundhygiejne (skæve tænder kan være svære at rengøre):
- Undgå tandproblemer såsom huller i tænderne, rådne tænder m.fl.
- Få en bedre ånde (undgå halitose)
- Få nemmere ved at børste tænder og opretholde en god mundhygiejne
Hvis man er træt af at skulle gå med tandbøjle i en periode kan man altså tænke på de mange fordele som en motivation, mens man kommer gennem perioden med tandbøjle.
Hvem går med bøjle?
Tandbøjler anvendes af både hos børn og voksne – men i mange tilfælde vælger man at korrigere tænderne vha. tandbøjle i barndommen, da man her er mindre forfængelig og tandbøjlen har mindre betydning i hverdagen.
Hos børn er det almindeligt at man begynder at bruge tandbøjle i alderen 8-14 år; når mælketænderne falder ud og ”voksen-tænderne” bryder frem.
Denne alder er desuden ideel, fordi tandplejerne her har nemmere ved at se tændernes og kæbernes udvikling (efter 8 års alderen).
Hvorvidt det offentlige sundhedssystem betaler alle omkostninger ved en tandbøjle kommer an på, om det ikke at gå med bøjle kan give skader på tænderne senere i livet. Mere præcist er det tandstillingsfejl, som kan give skade på tandsættet, kæbeleddene eller tyggemusklerne, som berettiger en til en ‘gratis' bøjle. Dermed kan man have eksempelvis skæve tænder uden at det offentlige vil betale alle omkostningerne ved en bøjle. I sådanne tilfælde vil det ofte være op til forældrene, at vurdere om de vil bidrage med egenbetaling for deres barns bøjle. Der vurderes, at omkring 25 procent af alle danske børn lever op til de kritierier, der er sat, for at få en offentligt betalt bøjle.
En gammel opfindelse
Tandbøjler er ikke noget nyt fænomen – selvom der er sket meget i tandbøjlernes udvikling de seneste 10-20 år.
Ifølge historikerne kan man datere tandbøjler helt tilbage til årene 500-300 f. Kr. Man mener at grækerne Hippocrates og Aristotle, var de første til at udtænke mekanismer, der kunne anvendes tandbøjler.
Man har ligeledes i udgravninger fundet mummificerede skeletter med metal viklet omkring tænderne, hvilket menes at være en form tandbøjle.
Relaterede artikler: bideskinne, gebis
Kilder og relevante eksterne links