Spændingshovedpine er den mest almindelige form for hovedpine
Om spændingshovedpine
For information om symptomerne på spændingshovedpiner henvises til artiklen: symptomer på spændingshovedpine
Naturlægemidler der anbefales mod hovedpiner, inkluderer:
Hvad er spændingshovedpine?
En spændingshovedpine er den mest almindelige form for hovedpine – på trods af dette kender man dog fortsat ikke den eksakte årsag til at den opstår.
En spændingshovedpine kendetegnes normalt ved en diffus, mild til moderat smerte, som de fleste som trykkende – typisk som hvis der sad et “stramt, trykkende bånd” omkring hovedet.
Nogle gange kan det føles som om, at det er muskelsammentrækninger, der er ansvarlige for spændingshovedpinen, men de fleste eksperter mener ikke, at dette er årsagen. Heldigvis findes der i dag udemærkede muligheder for behandling af de fleste spændingshovedpiner.
At håndtere spændingshovedpiner er ofte et spørgsmål om at balance mellem korrekt medicinering, at have sunde generelle vaner samt at finde effektive behandlingsformer, der ikke involverer brug af medicin.
Årsager
Den eksakte årsag til spændingshovedpine er endnu ukendt. Eksperterne troede tidligere, at smerterne ved spændingshovedpiner stammede fra sammentrækninger i musklerne i ansigtet, nakken og hovedbunden – muligvis som et resultat af følelsemæssige faktorer, spændinger eller stress.
Nyere forskning viser dog, at der ikke findes en forøgelse af muskelspændinger af betydning, hos mennesker der lider af spændingshovedpiner (heller ikke under selve spændingshovedpinen).
Ændringer i hjernens kemikalier
Forskere og eksperter mistænker i dag kemiske ændringer i hjernen for værende årsagen til spændingshovedpiner. Kemikalier – såsom serotonin og endorfiner – hjælper nerverne til at kommunikere og menes derfor at kunne medvirke til- eller udgøre årsagen til spændingshovedpiner.
Selvom det endnu ikke er klart, hvorfor de kemiske niveauer i hjernen stiger og falder, mener man at det netop er selve processen i disse udsving, der forstyrrer hjernens evne til at undertrykke smerten, man oplever ved spændingshovedpine.
Udløsende faktorer
Det er sandsynligt at andre faktorer også bidrager til udviklingen af spændingshovedpine. Potentielle udløsende faktorer kan være:
- Stress
- Depression eller angst
- Dårlig kropsholdning
- At arbejde i dårlige positioner eller at forblive i den samme stilling i lang tid
- At skære tænder eller at spænde i kæberne
Behandling af spændingshovedpiner
Smertestillende medicin
Mange mennesker, der oplever spændingshovedpiner, opsøger ikke læge, men prøver i stedet at behandle smerterne på egen hånd. Problemet herved er imidlertid, at overforbrug af smertestillende medicin (i håndkøb) faktisk kan forårsage eller forværre spændingshovedpinerne.
Man skal være opmærsom på, at smertestillende medicin ikke kurerer (spændings)hovedpiner; de mindsker eller lindrer blot symptomerne midlertidigt. Over tid kan smertestillende midler desuden miste deres effekt eller endda forårsage hovedpiner.
For at undgå at udvikle et medicinsk overforbrug, bør man ikke anvende smertestillende håndkøbsmedicin mere end 9 dage pr. måned. Herudover skal man være klar over, at alle medicintyper har bivirkninger.
Hvis du tager medicin regelmæssigt – inklusiv håndkøbsmedicin – bør du tale med din læge om risiciene herved. Husk også på, at smertestillende medicin ikke er en undskylding for at undlade at identificere de faktorer, der i grunden udløser spændingshovedpinerne.
Der findes i øvrigt medicin, der kan forebygge forekomsten af spændingshovedpiner og/eller alvorligheden af smerterne. Disse medicintyper er receptpligige, og man bør derfor konsultere sin læge herom.
Naturlægemidler der anbefales mod hovedpiner, inkluderer:
Hjemmepleje
Hvile, is/kolde omslag eller et langt varmt bad kan være alt, hvad man har behov for ved spændingshovedpiner. Der findes et stort udvalg af behandlingsmetoder, der ikke inkluderer medicin. Disse metoder kan hjælpe til at mindske alvorligheden og frekvensen af kroniske spændingshovedpiner.
Denne medicinfrie tilgang kan være en vigtig del af enhver behandlingsplan for spændingshovedpine. Prøv nogle af følgende foreslag og find ud af, om de virker for dig:
- Stresshåndtering: Stress er en velkendt udløsende faktor for adskillige fysiske problemer – inklusiv spændingshovedpiner. En måde at undgå stress på, er at planlægge forud og organisere hverdagen. En anden måde, er at give sig selv mere tid til at slappe af. Desuden kan man lære at håndtere stressfulde situationer. Der findes i øvrigt teknikker til at stresse af, som også kan indlæres.Læs evt. artiklen: stresshåndtering
- Muskelafslapning: At påføre kulde eller varme på ømme muskler er en metode til muskelafslapning og derved til reducering af spændingshovedpiner. Om varme eller kulde skal anvendes, er et individuelt spørgsmål. Øvrige teknikker inkluderer udstrækning, massage og progressiv muskelafslapning. En kirsepude anbefales til varme/kulde-terapi
- Forbedring af kropsholdningen: Ved at opretholde en god kropsholdning kan man undgå, at musklerne anspændes. En korrekt kropsholdning sikrer, at muskler, knogler, sener og led belastes minimalt. Desuden beskyttes alle dele af kroppen effektivt. Når du står oprejst, skal holde hovedet højt, trække skuldrene tilbage samt trække maven og ballerne ind. Når du sidder, skal du sikre dig at dine lår er parallelle med jorden, at din ryg er rank samt at dit hoved ikke bøjer forover.
- Skru ned for blå lys på skærme. For mange sidder for længe bag en computer. Det påvirker ofte kropsholdning og betyder også at man kan få alt for store mængder blåt lys. Find derfor en applikation til computer og/eller telefon, der skruer ned for blåt lys.
- Få motion ind i hverdagen. Daglig bevægelse og ugentlig motion samt udstrækning af muskler omkring nakke og skulder er en enorm hjælp til at undgå spændingshovedpine.
- Sørg for at få nok søvn. Søvnmangel kan let give spændingshovedpine. Det er derfor et – for mange – let sted at gribe ind, hvis man kæmper med hovedpine. Motion, stressreduktion og mindre blåt lys hjælper alt sammen til at gøre det lettere at falde i søvn.
Alternativ behandling
Følgende ikke-traditionelle behandlingsformer kan hjælpe nogle patienter til at komme spændingshovedpinerne til livs:
- Akupunktur: Akupunktur kan give en midlertidig lindring smerterne ved kronisk spændingshovedpine.
- Yoga/meditation: Yoga eller meditation kan hjælpe til at mindske stress og spændinger og derved reducere omfanget af spændingshovedpiner.
Forebyggelse af spændingshovedpine
Udover almindelig træning/motion, kan flere forskellige teknikker anvendes til at undgå spændingshovedpine:
- Biofeedback: Denne teknik handler om at lære at kontrollere bestemte reaktioner i kroppen, og derved mindske smerte. Ved biofeedback måler og overvåger man patientens kropslige funktioner, såsom muskelspændinger, hjertefrekvens og blodtryk. Herefter lærer patienten f.eks. at mindske muskelspændinger og at sænke hjertefrekvensen.
- Kognitiv adfærdsterapi: Denne tilgang kan også lære patienten at håndtere stress og derved hjælpe til at mindske frekvensen og alvorligheden af spændingshovedpinerne. Under kognitiv adfærdsterapihjælper en behandler patienten til at indse nye måder at anskue livet på og generelt håndtere livet mere positivt.
Læs evt. artiklen: kognitiv adfærdsterapi
- Andre afslapningsteknikker: Disse inkluderer dyb vejrtrækning, yoga, meditation og progressiv muskelafslapning. Sidstnævnte handler om at spænde én muskel ad gangen, og derefter afslappe én muskel ad gangen indtil hele kroppen er fuldstændig afslappet. Denne teknik kan læres på kurser eller vha. lydbånd eller bøger.
At anvende medicin i kombination med stresshåndteringsteknikker kan være mere effektivt end enkeltstående behandlingsformer.
Herudover kan en generel sund livsstil – at få tilstrækkelig søvn, ikke at ryge, at motionere regelmæssigt og at spise sundt – i mange tilfælde hjælpe til at undgå spændingshovedpiner.
Naturlægemidler der anbefales mod hovedpiner, inkluderer:
- Spændingshovedpine er den mest udbredte form for hovedpine.
- Stress, depression og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger er potentielle udløsende faktorer til spændingshovedpine. Man kender dog ikke den præcise årsag til, at spændingshovedpine opstår.
- Det mest karakteristiske symptom på spændingshovedpine er en trykkende smerte, der føles som et stramtsiddende bånd omkring hovedet.