angstanfald

A-Z
    En komplet alfabetisk oversigt over alle emner på SundhedsLex.dk
Sygdomme og lidelser
    Om sygdomme, lidelser og øvrige tilstande der kan påvirke helbredet
Helse
    Om helseprodukter og deres virkning
Kroppen
    Om menneskekroppens anatomi og fysiologi
Alt om angstanfald


Om angstanfald


Her på siden kan du læse om angstanfald. Artiklen er inddelt i følgende 5 afsnit:

» Om angstanfald og angst
» At forstå angstanfald og angstforstyrrelser
» Angstanfald og deres symptomer
» (selv)hjælp til angstanfald og angstforstyrrelser
» Professionel hjælp til angstanfald





Om angstanfald og angst


Vi kender alle følelsen: ANGST. Hjertet banker hurtigt og hårdt før f.eks. en eksamen eller en stor præsentation.

Man bruger også udtrykket "sommerfugle i maven" om mavenkildren før f.eks. en blind date, eller når man ser personen, man er forelsket i, men er for genert til at være ærlig over for.
Man bekymrer sig om familieproblemer, eller er nervøs for at spørge chefen om en lønforhøjelse.

Alle disse følelser er angst – i den ene eller anden form.
Angst og angstanfald
Alle mennesker kender til angst - ikke alle kender til angstanfald


Hvis angst fohindrer dig i, at leve dit liv som du vil, kan det være, at du har en angstforstyrrelse.
Den gode nyhed – hvis dette er tilfældet for dig – er, at der findes mange behandlingsmuligheder for angst, angstforstyrrelser og angstanfald.

Mange af disse teknikker er slevhjælps-teknikker, hvilket er en fordel for de fleste.


At forstå angstanfald og angstforstyrrelser


Det er normalt at bekymre sig, føle sig anspændt eller angst, når man er under pres, eller når man befinder sig i en stressfuld situation.
Angsten er kroppens naturlige modsvar på fare – den fungerer som en slags alarm, der ringer, når man føler sig truet.

Selvom angst kan være ubehageligt, er angst ikke altid en dårlig eller negativ ting. Faktisk kan angst hjælpe os til at være opmærksomme/varsomme, fokuserede, anspore os til handling eller motivere os til problemløsning.

Men hvis angsten er konstant eller overdrevet - forstyrrer eller fylder for meget i vores dagligdag eller i vores menneskelige forhold – bliver det for meget, og da er det, at man har krydset linien fra at have normal angst til have en angstforstyrrelse – evt. med dertilhørende angstanfald.


Angstanfald og deres symptomer


Angstanfald benævnes også panikangst, og er simpelt formuleret; episoder hvor intens panik, frygt, nervøsitet og især angst optræder.

Angstanfald opstår pludseligt og uden varsel. I nogle tilfælde er der en åbenlys udløsende effekt til angstanfaldet f.eks. hvis man sidder fast i en elevator, ved en ulykke f.eks. en trafikulykke eller før en stor præstation f.eks. en eksamen – men i andre tilfælde kommer angstanfaldet "ud af det blå".

Angstanfald topper (når deres højdepunkt eller klimaks) som regel indenfor 10 minutter, og varer sjældent mere end 30 minutter.

I løbet af denne – ellers relativt korte – tidsperiode, kan man føle, at man er ved at dø eller fuldstændig miste kontrollen over sig selv.

Alene de fysiske symptomer kan være så skræmmende, at mange mennesker tror, at de er ved at få et hjerteanfald.
Angstanfald kan ramme pludseligt
Mange mennesker beskriver et angstanfald som et hjerteanfald


Efter at angstanfaldet er overstået, er man ofte bange for at få et nyt angstanfald – især hvis man befinder sig i det offentlige rum, hvor hjælpen kan være fjern, eller man kan have svært ved at "flygte" eller slippe væk.

Symptomer på angstanfald:


- Bølge af overvældende panik
- Følelse af at miste kontrollen over sig selv fuldstændig
- Følelse af blive tosset/skør/sindsyg
- Hjertebanken
- Brystsmerter eller trykken i brystkassen
- Vejrtrækningsproblemer / åndedrætsbesvær
- Følelse af at man er tæt på at besvime
- Synkebesvær eller fornemmelse af at man bliver kvalt
- Hyperventilation
- Varme jag i kroppen
- Kuldegysninger
- Rysten eller skælven
- Svimmelhed
- Mavekramper
- Følelse af at være "løsrevet" eller uvirkelig


(selv)hjælp til angstanfald og angstforstyrrelser


Det er ikke alle mennesker, som bekymrer sig meget, der har angstanfald og angstforstyrrelser.

Man kan have tendenser til angst og angstanfald pga. et hårdt opspændt dagligt program, en stresset hverdag, mangel på motion eller søvn, lektier eller endda for meget kaffe.

Pointen er, at hvis din livsstil er usund eller stressfuld, er det sandsynligt, at du vil føle angst og være i risikozonen for angstanfald – om du så har en decideret angstforstyrrelse eller ej.

Hvis du føler, at du bekymrer dig for meget, så prøv at evaluér dig selv, og prøv at finde ud af, hvor meget tid og hvor mange kræfter du bruger på at tage dig af dig selv:

- Bruger du dagligt tid på at slappe af og/eller at have de sjovt (more dig)?
- Får den følelsesmæssige omsorg, du (og alle andre mennesker) har behov for?
- Passer du på din krop (især i forbindelse med motion)?
- Har du for meget ansvar og for mange forpligtigelser?
- Spørger du efter hjælp, når du har behov for det?

Hvis du har svært ved selv-evaluering, så prøv at få et familiemedlem eller en ven til at foretage evalueringen af dig - sammen med dig.

Hvis dit stressniveau er for højt, så prøv at overvej hvordan du kan normalisere det (igen). Der er mange forpligtigelser man kan overlade til andre, sige nej tak til eller helt droppe.

Hvis du føler sig isoleret eller uden støtte, så find nogen du kan stole på, og finder støtte hos. Bare det at tale ud omkring sine bekymringer og angst, hjælper et langt stykke af vejen i de fleste tilfælde.


Professionel hjælp til angstanfald


Selvom selvhjælp mod angstanfald kan være en meget effektiv strategi, kan der være tilfælde, hvor end ikke selvhjælp er tilstrækkeligt mod angstanfald.

Hvis dine bekymringer og frygt er blevet så omfattende, at det medfører lidelse i hverdagen – eller blot ændringer i dine daglige rutiner – er det vigtigt, at man opsøger proffesionel hjælp.

Hvis du oplever flere af de symptomer på angstanfald, der er nævnt i denne artikel, bør du opsøge læge eller specialist.

En almindelig læge vil kunne sikre, at din angst og dine eventuelle angstanfald ikke skyldes en sygdom (som f.eks. et problem med thyroid-kirtlen, hypoglykæmi [lavt blodsukker] eller astma).

Idet flere typer medicin kan udløse angst og angstanfald, vil din læge naturligvis også sikre, at dette ikke er tilfældet.

Når lægen har gjort sit, vil resten af behandlingen typisk foregå hos en specialist i angst og psykologi. Behandlingen hos specialisten kaldes terapi.

Man skal være klar over, at professionel hjælp til angstanfald og angstforstyrrelser virker. Ofte skal man kun se en specialist 5 – 8 gange (sessioner), for at kureres fuldstænding.

Søg på SundhedsLex
Sponsorer
Emner i kategorien Sygdomme:

Angstanfald - Appetitløshed - Ballonudvidelse - Belægning på tungen - Bensår - Blister i munden - Blæner - Bindevævssygdomme - Binyretræthed - Brækket tå - Bumser og akne - Bumser på ryggen - Bylder - Candida svamp - Dehydrering - Delir - Dysleksi - Dyspepsi - Dysplasi - Dårligt blodomløb - Epleys manøvre - Falsk strubehoste - Fibersprængning - Fjerne mandler - Fodsvamp - Fodvorter - Forstuvet tå - Fransk rosen - Gulsot - Hedeture - Hekseskud - Hjerneblødning - Hjertebanken - Hofteoperation - Hoste med slim - Hudorme - Hukommelsestab - Humørsvingninger - Hyperkapni - Hælsmerter - Hælspore - Hælspore behandling - Hævede ankler - Hævede ben - Hævede fødder - Hævede mandler - Hård mave - Karsprængninger - Keglesnit - Kleptomani - Kleptomani behandling - Klump i halsen - Kløe i endetarmen - Kløe i underlivet - Knæsmerter - Koldbrand - Komorbiditet - Kramper i benene - Kretinisme - Kyssesyge - Kæbehulebetændelse - Kønsvorter - ledsmerter - Ligamentsmerter - Ligtorn - Lungeemboli - Lungeødem - Lyskebrok - Løberknæ - Madforgiftning - Maveinfluenza - Mavekatar - Mavekramper - Meniskskade - Mundtørhed - Musearm - Myksødem - Nethindeløsning - Neurologisk undersøgelse - Ondt i maven - Operationssår - Oppustet mave - Pandehulebetændelse - Pilonidalcyste - Pletblødninger - Præstationsangst - Regnbuehindebetændelse - Rygsmerter - Røde prikker - Seneknude - Skedekatar - Skinnebensbetændelse - Skægpest - Slidgigt - Slidgigt i hoften - Slidgigt i knæ - Slidgigt i nakken - Slim i halsen - Smertebehandling - Smerter i lænden - Somatisering - Springerknæ - Strækmærker - Svamp i skridtet - Svamp på penis - Svamp på tungen - (opdag) Svamp på tungen - Svimmelhed og kvalme - Synkebesvær - Synsforstyrrelser - Sår i halsen - Sår i næsen - Sår i underlivet - Sår på penis - Sår på tungen - Sårbehandling - Sårheling - Sårpleje - Talgknopper - Tandbyld - Tennisalbue - Tryksår - Tørre slimhinder - Uregelmæssig hjerterytme - Urinrør/svie i urinrøret - Urinvejsinfektion - Vand i benene - Vandcyster/ovariecyster - Vandvorter - Varicer - Væske i kroppen - Væske i øret - Ømme testikler - Øresten - Åndedrætsbesvær - Åndenød - Årebetændelse

Sygdomme | Helse | Kroppen | Lex

© Copyright by Webproject 2010 | Disclaimer | Annoncering