Angstanfald

For supplerende information om symptomerne på angstanfald henvises til artiklerne: angstanfald symptomer, angst, angstlidelser

Vi kender alle følelsen: ANGST. Hjertet banker hurtigt og hårdt før f.eks. en eksamen eller en stor præsentation.

Ofte bruger man også udtrykket “sommerfugle i maven” om kildren i maven før f.eks. en blind date, eller når man ser personen, man er forelsket i, men er for genert til at være ærlig over for.

Man bekymrer sig om familieproblemer, eller er nervøs for at spørge chefen om en lønforhøjelse.

Alle disse følelser er angst – i den ene eller anden form.

Hvis angst fohindrer dig i at leve dit liv som du vil, er det muligt at du har en såkaldt angstlidelse

Den gode nyhed – hvis dette er tilfældet for dig – er, at der findes mange behandlingsmuligheder for angst, angstlidelser og angstanfald.

Mange af disse teknikker er slevhjælps-teknikker, hvilket er en fordel for de fleste.

Det er ikke alle mennesker, som bekymrer sig meget, der har angstanfald og angstlidelser.

Man kan have tendenser til angst og angstanfald pga. et hårdt opspændt dagligt program, en stresset hverdag, mangel på motion eller søvn, lektier eller endda for meget kaffe.

Pointen er, at hvis din livsstil er usund eller stressfuld, er det sandsynligt, at du vil føle angst og være i risikozonen for angstanfald – om du så har en decideret angstlidelse eller ej.

Hvis du føler, at du bekymrer dig for meget, så prøv at evaluér dig selv. Prøv at finde ud af, hvor meget tid og hvor mange kræfter, du bruger på at tage dig af dig selv:

• Bruger du dagligt tid på at slappe af og/eller at have de sjovt (more dig)?
• Får den følelsesmæssige omsorg, du (og alle andre mennesker) har behov for?
• Passer du på din krop (især i forbindelse med motion)?
• Har du for meget ansvar og for mange forpligtigelser?
• Spørger du efter hjælp, når du har behov for det?

Hvis du har svært ved selv-evaluering, så prøv at få et familiemedlem eller en ven til at foretage evalueringen af dig – sammen med dig.

Hvis dit stressniveau er for højt, så prøv at overvej hvordan du kan normalisere det (igen). Der er mange forpligtigelser man kan overlade til andre, sige nej tak til eller helt droppe.

Hvis du føler sig isoleret eller uden støtte, så find nogen du kan stole på, og finder støtte hos. Bare det at tale ud omkring sine bekymringer og angst, hjælper et langt stykke af vejen i de fleste tilfælde.

Selvom selvhjælp mod angstanfald kan være en meget effektiv strategi, kan der være tilfælde, hvor end ikke selvhjælp er tilstrækkeligt mod angstanfald.

Hvis dine bekymringer og frygt er blevet så omfattende, at det medfører lidelse i hverdagen – eller blot ændringer i dine daglige rutiner – er det vigtigt, at man opsøger proffesionel hjælp.

Hvis du oplever flere af de symptomer på angstanfald, der er nævnt i denne artikel, bør du opsøge læge eller specialist.

En almindelig læge vil kunne tjekke, om din angst og dine eventuelle angstanfald ikke skyldes en sygdom (som f.eks. et problem med skjoldbruskkirtlen, hypoglykæmi [lavt blodsukker] eller astma).

Idet flere typer medicin kan udløse angst og angstanfald, vil din læge naturligvis også sikre, at dette ikke er tilfældet.

Når lægen har gjort sit, vil resten af behandlingen typisk foregå hos en specialist i angst og psykologi. Behandlingen hos specialisten kaldes terapi.

Man skal være klar over, at professionel hjælp til angstanfald og angstlidelser virker. Ofte skal man kun se en specialist 5 – 8 gange (sessioner), for at kureres fuldstænding.

Relaterede artikler: hjertebanken, panikangst, angstbehandling, angstdæmpende medicin, sygdomsangst, angst for at miste, socialangst, separationsangst, eksamensangst, præstationsangst

• Angstanfald – symptomer
• Angstlidelser
• Angst – behandling
• Angst for at miste
• Angst