sundhedslex - forside

Hammertå

 

Her ses en hammertå

 

På den tredje (midterste) tå ses en deformitet – en såkaldt hammertå

(Klik på billedet for større version)

 

Hammertå

  • Hvad er en hammertå?
  • Årsager til en hammertå
  • Symptomer på en hammertå
  • Diagnosticering af hammertå
  • Behandling af hammertå, der ikke involverer operation
  • Hvornår er operation af en hammertå nødvendig?
 

For supplerende information henvises til artiklerne: tæer, knyster

 

 

 

Hvad er en hammertå?

 

En hammertå – eller flere hammertæer – kaldes også digitus malleus på fagsprog.

 

En hammertå er en tilstand, hvor der opstår bøjning af et eller begge led i den anden, tredje, fjerde eller femte tå (alle undtagen storetåen).

 

Denne unormale bøjning kan lægge et tryk på tåen, når man bærer fodtøj og derved medføre smerter, når man går.

 

En hammertå starter almindeligvis som en mild deformitet og forværres med tiden.

 

I de tidlige stadier er hammertåen fleksibel, og symptomerne kan ofte mindskes eller helt fjernes vha. behandlingsmetoder, der ikke er for invasive.

 

Hvis man ignorerer de milde deformiteter og ikke behandler hammertåen i tide, kan den blive mere hård og stiv, hvorefter den muligvis ikke kan behandles på andre måder end ved operation.

 

Pga. hammertåens progressive natur er det vigtigt at gribe ind og starte behandlingen så tidligt som muligt. En hammertå forbedres aldrig af sig selv, eller hvis man blot “lader stå til” – der skal altid gribes ind og gøres noget aktivt.

 

 

Årsager til en hammertå

 

De mest almindelige årsager til at en hammertå udvikles, er ubalance i muskler og/eller sener i fødderne og i tæerne. Denne ubalance medfører en bøjning af tåen, som resulterer i strukturelle ændringer i foden. Hele processen hvor en hammertå udvikles, plejer at vare flere år.

 

Hammertåen kan forårsages eller forværres af sko, der ikke passer ordentligt i formen og/eller størrelsen. En hammertå kan også udvikles, hvis en af tæerne er for lang (i forhold til de øvrige) og derfor “tvinges” ned i fodtøj, der for kort.

 

Generelt er for små eller korte sko de mest almindelige årsager til, at mennesket udvikler hammertæer.

 

Af og til kan en hammertå udvikles i forbindelse med- eller efter en skade på foden eller tæerne. Nogle mennesker arver også hammertæer – så de kan altså også være genetisk betingede.

 

 

Symptomer på en hammertå

 

De almindelige symptomer på en hammertå er:

 

  • Smerte eller irritation når man går med fodtøj
  • Ligtorne/hård hud (en ophobelse af hud) på tåen, mellem tæerne eller på fodballen.
  • Inflammation, rødlighed eller en brændende fornemmelse
  • Bøjning eller forvridning af tåen
  • I mere alvorlige tilfælde kan åbne sår opstå

 

 

Diagnosticering af hammertå

 

Selvom hammertæer er ret åbenlyse og nemme at konstatere, vil en fodlæge typisk grundigt gennemgå symptomernes historik og foretage en undersøgelse af foden.

 

Under den fysiske undersøgelse af hammertåen, vil fodlægen typisk forsøge at genskabe symptomerne ved at manipulere foden, og efterfølgende vil man typisk studere selve bøjningen af hammertåen.

 

Herudover vil fodlægen tage røntgenbilleder for at anslå sværhedsgraden af deformiteterne (hvor alvorlig hammertåen er), og vurdere eventuelle ændringer (i deformiteterne), der måtte have forekommet.

 

En hammertå er progressiv – den går ikke væk af sig selv og vil almindeligvis forværres, efterhånden som tiden går. Alle tilfælde er dog ikke ens – nogle hammertæer fremskrider hurtigere end andre.

 

Når fodlægen har undersøgt og evalueret patientens hammertå, lægges en individuelt tilpasset plan for behandling.

 

 

Behandling af hammertå, der ikke involverer operation

 

Der er en række forskellige behandlingsmuligheder for hammertå. Fodlægens valg af behandling afhænger af alvorligheden af hammertåen samt en række andre faktorer.

 

Behandlingsmulighederne for hammertå – der ikke involverer operation – kan være:

 

  • Plastre mod ligtorne og hård hud
  • Ændringer i fodtøj (sko)
  • Ortopædiske hjælpemidler (f.eks. indlæg i skoen)
  • Injektionsterapi (typisk med kortikosteroider – se evt. binyrebarkhormon)
  • Medicin
  • Skinner eller bandage

 

 

Hvornår er operation af en hammertå nødvendig?

 

I nogle tilfælde – især når hammertåen er blevet hård, stiv og meget smertefuld, eller hvis der er opstået et åbent sår på hammertåen – er operation nødvendig.

 

Patienter med hammertæer har ofte også knyster eller andre foddeformiteter, som alle kan rettes i samme forbindelse.

 

Ved udvælgelse af operationsform vil fodlægen typisk medregne faktorer såsom:

 

  • Omfanget af fodens deformiteter
  • Antallet af tæer der er involverede
  • Patientens alder
  • Patientens aktivitetsniveau
  • Tidligere operationer i fødder/tæer

 

Længden af rekonvalescensen efter operationen afhænger af, hvilken operationsform, der udvælges og gennemføres.

 

 

Relaterede artikler: forstuvet tå, brækket tå

 

 

 

Tweet

 

 



Relaterede artikler

  • Nedsunken forfod
  • Smerter i foden
  • Knyst
  • Brækket tå
  • Forstuvet tå
    Fjerne mandler

    At fjerne mandlerne kan afhjælpe en del af de infektionssygdomme, der...

    Bakers cyste

    Bakers cyste er en mindre "lomme", der opstår på bagsiden af knæet...

    Fodsvamp

    Fodsvamp skyldes svampen "tinea pedia" som egentlig er naturligt...

    SundhedsLex.dk – who are we?

    SundhedsLex.dk - Denmark's fastest growing health portal!

Kontakt | Annoncering | Disclaimer

Informationen på denne side kan udelukkende anvendes til informationsmæssige formål og erstatter ikke professionel rådgivning eller lægekonsultation
© Copyright www.sundhedslex.dk 2010 - 2012