sundhedslex - forside

Klump i halsen

 

Om klump i halsen

  • Generelt om at have en klump i halsen
    • Hvornår bør man opsøge læge?
  • Årsager til "klump i halsen" - fornemmelsen
 

For supplerende information henvises til artiklen: ondt i halsen

 

 

 

Generelt om at have en klump i halsen

 

Til dagligt føler vi ikke vores hals. Vi bliver ikke opmærksomme på vores hals, førend der er noget galt med den.

 

Halsen i sig selv er ellers en fantastisk mekanisme, der tillader os trække vejret, sortere luft, føde og væske, og forsyner os i øvrigt med en stemme.

 

Forstyrrelser af disse aktiviter i halsen vil typisk medføre en følelse af, at man har en klump i halsen – på fagsprog en globulus.

 

Følelsen af at have en klump i halsen indikerer, at en muskel i halsen er spændt – hvor den burde være afslappet. Fornemmelsen af en klump i halsen skaber ofte en form for illusion om, at man skal synke to gange for at sluge f.eks. mad.

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Selvom en klump i halsen almindeligvis ikke er grund til bekymring, bør man opsøge læge, hvis man ofte føler sig generet heraf.

 

Som tommelfingerregel bør man søge læge, hvis:

 

  • Man har haft en klump i halsen i mere end 2 uger i streg
  • Man har haft tilbagevendende klump i halsen over en periode på 2 – 3 måneder

 

OBS: hvis man kan føle en fysisk klump i halsen, en knude el.lign., bør man straks søge læge. Det bør også nævnes, at især rygere bør være opmærksomme på klumper i halsen.

 

 

Årsager til “klump i halsen” – fornemmelsen

 

Den mest almindelige årsag til at man føler man har en klump i halsen, er en mild infektion. Denne kan være forbundet med hæshed, forkølelse eller blot at have ondt i halsen. I langt de fleste tilfælde er infektionen altså årsagen, og behandling er ikke nødvendig.

 

En anden årsag kan være mavesyre refluks. Statistisk set har ca. 8% af patienterne, der opsøger læge pga. klump i halsen en sygdom, der er relateret til reflux. For patienter der har reflux, findes der rigelige behandlingsmuligheder.

 

Læs evt. om behandling af refluks her

 

Det ses i nogle gange at klumpen i halsen skyldes en læsion (et sår eller en skade) på en slimhinde. Denne type læsion vil typisk skyldes, noget man har slugt som f.eks. et fiskeben el.lign.

 

En anden kendt årsag, er følsesmæssig stress. De fleste kender fornemmelsen fra når man er tæt på at græde, føler kraftig jalousi, er nervøs osv. Faktisk ses globulus ofte hos folk i pressede situationer f.eks. ægtepar i skilsmisser, studerende til eksamener, ved dødsfald i familien osv.

 

I ekstremt sjældne tilfælde kan en klump i halsen også skyldes en (evt. ondartet) svulst. Det er dog sjældent, idet symptomerne for svulster i halsen almindeligvis er anderledes (typisk vægttab, smerter, synkebesvær, blødning osv.).

 

Det sker – for nogle patienters vedkommende – at man ikke kan finde årsagen og derfor heller ikke kan behandle den. I disse tilfælde vil patienten typisk være lettet over, at klumpen i halsen ikke er en svulst eller en sygdom, men bliver dog nødt til, at acceptere de gener klumpfornemmelsen nu en gang medfører (typisk resten af livet).

 

 

Relaterede artikler: synkebesvær, angstsymptomer

 

 

 

Tweet

 

 



Relaterede artikler

  • Sår i halsen
  • Slim i halsen
  • Ondt i halsen
  • Mandler i halsen
  • Vejrtrækningsproblemer
    Sår i underlivet

    Sår i underlivet er et problem, der opstår hos kvinder og i de fleste...

    Forstørret prostata

    Forstørret prostata er tilstand, der udelukkende rammer mænd - især ældre...

    Svamp i munden

    Svamp i munden kaldes også "trøske" og opstår når candida-svampen...

    Eksamensangst

    Eksamensangst er frygt for prøver og eksamener og bunder i vores angst...

Kontakt | Annoncering | Disclaimer

Informationen på denne side kan udelukkende anvendes til informationsmæssige formål og erstatter ikke professionel rådgivning eller lægekonsultation
© Copyright www.sundhedslex.dk 2010 - 2012