sundhedslex - forside

Sår i underlivet

 

Om sår i underlivet

  • Generelt om sår i underlivet
  • Årsager til sår i underlivet
    • Kræft og sår i underlivet
  • Hvornår bør man opsøge læge?
 

For supplerende information henvises til artiklen: blødning fra skeden

 

 

 

 

Generelt om sår i underlivet

 

Sår i underlivet eller læsioner i kønsorganerne hos kvinder kan have mange forskellige årsager.

 

Sårene kan være smertefulde, kløende, medføre udlfåd eller være fuldstændig symptomfrie.

 

Mange kvinder opfatter sår i underlivet som pinligt, eller forbinder måske sårene med skam, hvorfor de ikke opsøger læge. Denne holdning er forkert. Alle former for sår i underlivet bør undersøges og evt. behandles af en læge eller en gynækolog.

 

Sår i underlivet vil ofte også medføre smerter ved vandladning og/eller samleje.

 

 

Årsager til sår i underlivet

 

Læsioner eller sår i underlivet skyldes meget ofte seksuelt overførte sygdomme. Følgende sygdomme er typisk forbundet med sår i underlivet:

 

  • Venerisk sår (engelsk: chancriod) – forekommer dog sjældent i Skandinavien
  • Herpes
  • Granulomer (granulom inguinale – engelsk: granuloma inguinale) – vævsforandringer der opstår som en reaktion på infektioner eller fremmedlegemer
  • Vandvorter (molluscum contagiosum)
  • Syfilis
  • Kønsvorter

 

Hvis du har mistanke om at have nogle af ovenstående sygdomme eller tilstande, bør du opsøge læge eller konsultere en gynækolog.

 

Kræft og sår i underlivet

 

I tilfælde af forstadier til kræft kan der opstå ændringer på vulva (de ydre dele af kvindens kønsorgan), som kan manifestere sig i hvide, røde eller brune plamager eller pletter på vulva (se evt. også afsnittet dysplasi).

 

I øvrigt kan der på vulva, udvikles kræfttyper som modermærkekræft (malignt melanom) eller pladecellekræft (planocellulært karcinom).

 

Sår i underlivet kan også skyldes sygdomme, der ikke er seksuelt oveførte. Hos unge piger (før puberteten) er de almindelige årsager til sår i underlivet følgende:

 

  • Børneeksem (atopisk dermatitis)
  • Kontakteksem (irritationstilstand i huden)
  • Vulvovaginitis (betændelse i skeden og de ydre kønsdele)

 

Mere sjældne årsager til sår i underlivet kan være:

 

  • Godartede (ikke-maligne) knuder eller cyster som Skenes kirtler eller Bartholins absces
  • Hudlidelser såsom sklerose, seboré, lichen planus eller vitiligo

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Man bør opsøge læge (eller en gynækolog), hvis:

 

  • Man opdager et eller flere uforklarlige sår i underlivet
  • Sår i underlivet ændrer sig
  • Har vedvarende kløe i underlivet – der ikke umiddelbart forsvinder af sig selv
  • Man har mistanke om at være blevet smittet med en kønssygdom
  • Også har bækkensmerter, feber, blødning fra skeden eller andre nye symptomer

 

Som nævnt tidligere i denne artikel, er det ikke forsvarligt at ignorere sår i underlivet. Ligeledes er det heller ikke anbefalelsesværdigt at prøve at behandle dem selv – man bør altid opsøge en læge eller en specialist.

 

 

Relaterede artikler: kløe i underlivet, smerter i underlivet, tørre slimhinder

 

 

 

 

Tweet

 

 



Relaterede artikler

  • Smerter i underlivet
  • Svie i skeden
  • Svamp i underlivet
  • Kløe i underlivet
  • Streptokokker i underlivet
    Blødning fra endetarmen

    Blødning fra endetarmen er i mange tilfælde et symptom på sygdom...

    Ansigtsbehandling

    En ansigtsbehandling foretages for at forskønne og forbedre ansigtets...

    Brystsmerter

    Brystsmerter kan både være et tegn på alvorlige helbredsmæssige...

    Øjenvipper

    Vores øjenvipper er vigtige, idet de beskytter øjnene og samtidig virker...

Kontakt | Annoncering | Disclaimer

Informationen på denne side kan udelukkende anvendes til informationsmæssige formål og erstatter ikke professionel rådgivning eller lægekonsultation
© Copyright www.sundhedslex.dk 2010 - 2012