Blister på tungen

Sidst redigeret af redaktionen den 15.10.2025
Fagligt godkendt af læge (dr. med.) James Devi

Blister på tungen

Der er ingen kendt forskel på blister på tungen og blister i munden – man mener, at årsagerne er ens og at behandlingen bør foregå på samme måde

(Klik på billedet for større version)

Følgende produkter anbefales mod blister på tungen:

Klik her for at se flere produkter, der anbefales mod blister på tungen

For supplerende information henvises til artiklen: blister i munden

Generelt om blister på tungen

Blister på tungen er små ovale sår, der sidder på undersiden af tungen. Blister opstår ikke på den øverste del af tungen (der hvor smagsløgene sidder).

I nogle tilfælde føler man slet ikke blisterne på tungen – i andre er de smertefulde og generende. Blisterne kan variere i størrelse; blister under 1 cm i diameter betegnes som “almindelige-” eller “mindre blister”, hvor blister over 1 cm i diameter kategoriseres som “større blister” og typisk har en længere helingsperiode.

Som udgangspunkt er der ingen forskel på blister der forekommer på tungen og blister der forekommer i andre dele af munden.

Årsager til blister på tungen

Blister på tungen forekommer formentlig af de samme årsager som blister i resten af munden. Det bør dog nævnes, at de eksakte årsager til at blister forekommer – på tungen såvel som i munden – endnu ikke er helt forståede af lægevidenskaben.

Man mener, at de udløsende årsager til blister på tungen typisk er små skader – som hvis man f.eks. bider sig i tungen, stikker sig på en tandstik, har en knækket eller skarp tand, der skærer hul på tungen osv.

Derudover vil mange have oplevet at bestemte fødevarer kan give blister. Her kan der blandt andet være tale om tomater, nødder, størk ost, diverse frugter og chokolade. Derudover kan tandpasta grundet skummidler også give blister. Får man blister på tungen af tandpasta kan man med fordel undgå tandpasta med indholdsstofferne natriumlaurylsulfat og den kortere udgave laurylsulfat.

Man mistænker desuden visse helbredsmæssige tilstande og miljømæssige faktorer, for at kunne forårsage blister på tungen. Eksempler herpå kan være:

  • Angst og stress
  • Hormonelle forandringer som f.eks. menstruation
  • Mangel på visse vitaminer
  • Virale infektioner
  • Rygestop
  • Visse typer medicin

Herudover mener man også at nogle sygdomme – som f.eks. Crohns sygdom (kronisk tarmbetændelse), colitis ulcerosa og glutenallergi – muligvis har en sammenhæng med blister på tungen.

Behandling af blister

Der findes endnu ingen behandling, der kan kurere blister på tungen. Behandling er imidlertid heller ikke nødvendigt, da blister normalt forsvinder af sig selv i løbet af 1-3 uger. Større blister kan dog blive siddende i op til 6 uger.

Eftersom blister på tungen er åbne sår, er den eneste effektive behandling at holde munden og tungen så ren som mulig. Dette gøres bedst ved at skylle munden i en af følgende opløsninger:

  • Saltvand
  • Eddike
  • Klorhexidin

På apoteket kan man desuden købe midler mod blister, der bedøver blisten og området omkring den.

Anbefalede produkter

Følgende produkter anbefales mod blister på tungen:

Klik her for at se flere produkter, der anbefales mod blister på tungen

Relevante artikler: behandling af blister i mundensår på tungen

Kilder og relevante eksterne links