Blodansamling

En blodansamling kaldes også et "hæmatom" og forekommer, når blodårer eller blodkar brister.
I modsætning til blå mærker - som er en blodudtrædning i huden - ligger en blodansamling i dybere væv.
Læs om de forskellige typer blodansamlinger samt om hvordan blodansamlinger behandles.

En blodansamling 6 dage efter et fald på trapper (980 ml. blod)

(Klik på billedet for større version)

Om blodansamlinger

Generelt om blodansamlinger
- Blå mærker og blodansamlinger
Forskellige typer blodansamlinger
- Blodansamlinger i hovedet og hjernen
- Øvrige blodansamlinger
Behandling

For supplerende information henvises til artiklen: blå mærker

Generelt om blodansamlinger

Blodansamlinger kaldes også hæmatomer og er – som ordet antyder – ansamlinger af blod.

Blodansamlinger stammer almindeligvis fra bristede blodårer eller blodkar.

Mindre blodansamlinger opstår typisk som følge af mindre skader. Medmindre infektion udvikles, absorberes blodet fra ansamlingen i disse tilfælde normalt af kroppen selv.

Blå mærker og blodansamlinger

En blodansamling er en lomme eller ansamling af blod – typisk i flydende form.

Herved adskilles blodansamlinger fra blå mærker som på fagsprog hedder ekkymose og egentlig nærmere er blodudtrædning i huden (hvor blodet ligger sig i tyndt lag).

Læs evt. artiklen: blå mærker (blodudtrædninger i huden)

Forskellige typer blodansamlinger

Der findes mange forskellige slags blodansamlinger, som inddeles alt efter deres forekomst på kroppen. Knoglebrud medfører i øvrigt altid blodansamlinger.

Blodansamlinger i hovedet og hjernen

Subgaleale blodansamlinger: er blodansamlinger mellem periost (periosteum) og galea aponerosis. Denne type blodansamling forekommer hyppigst hos spædbørn ved fødslen (ved såkaldt vakumassisteret forløsning).

Kefalhæmatom/cephalhæmatom: er en blodansamling under periost. Disse blodansamlinger forekommer ved mellem 1-20% af vakumassisterede forløsninger.

Epidurale blodansamlinger: skyldes typisk skader som f.eks. slag mod hovedet, som kan resultere i at blod ansamles mellem kraniet og hjernens ydre lag (dura mater). Blodansamlingen kan skabe tryk på dele af hjernen, hvilket kan medføre tab af hjernefunktion. I disse tilfælde kan det være nødvendigt kirurgisk at fjerne blod for at mindske trykket. Mellem 15 og 20% af patienterne der har epidurale blodansamlinger, dør af skaden.

Subdurale blodansamlinger: forekommer mellem hjernens mellemste lag (arachnoid) og ydre lag (dura mater). Subdurale blodansamlinger er generelt svære at fjerne, og hvis omfanget af ansamlingen er stort, medfølger komplikationer ofte.

Subaraknoidale blodansamlinger: forårsages ofte af slagtilfælde, aneurisme (pulsåreudvidelse) eller ekstreme skader på hovedet. Disse blodansamlinger er meget alvorlige pga. deres placering i hjernen; de dannes mellem det mellemste (arachnoid) lag og det inderste lag (pia mater). Uden akut kirurgisk indgriben kan subaraknoidale blodansamlinger medføre døden.

Othæmatom: forekommer mellem huden og brusklagene i øret.

Læs evt. artiklen: hjerneblødning (apopleksi)

Øvrige blodansamlinger

Subdermale blodansamlinger (under huden)
Subunguale blodansamlinger (blodansamlinger under negle)
Hæmatom i auris (blodansamlinger i vævet i det ydre øre)
Perianale blodansamlinger (blodansamlinger under huden omkring anus)

Blodansamlinger kan desuden forekomme i operationssår. Disse kan typisk afhjælpes ved at lade stingene i operationssåret være let “åbne” og i øvrigt lade forbindninger opsuge blod fra indvendige blødninger.