Blodansamling

 

 

En blodansamling 6 dage efter et fald på trapper (980 ml. blod)

(Klik på billedet for større version)

 

For supplerende information henvises til artiklen: blå mærker

 

 

 

Generelt om blodansamlinger

 

Blodansamlinger kaldes også hæmatomer og er – som ordet antyder – ansamlinger af blod.

 

Blodansamlinger stammer almindeligvis fra bristede blodårer eller blodkar.

 

Mindre blodansamlinger opstår typisk som følge af mindre skader. Medmindre infektion udvikles, absorberes blodet fra ansamlingen i disse tilfælde normalt af kroppen selv.

 

Blå mærker og blodansamlinger

 

En blodansamling er en lomme eller ansamling af blod – typisk i flydende form.

Herved adskilles blodansamlinger fra blå mærker som på fagsprog hedder ekkymose og egentlig nærmere er blodudtrædning i huden (hvor blodet ligger sig i tyndt lag).

 

Læs evt. artiklen: blå mærker (blodudtrædninger i huden)

 

 

Forskellige typer blodansamlinger

 

Der findes mange forskellige slags blodansamlinger, som inddeles alt efter deres forekomst på kroppen. Knoglebrud medfører i øvrigt altid blodansamlinger. Blodansamling forekommer oftest efter relativt seriøse skader, og er ofte behandlingskrævende – derfor bør man altid søge læge, hvis man har en blodansamling.

 

Blodansamlinger i hovedet og hjernen

 

• Subgaleale blodansamlinger: er blodansamlinger mellem periost (periosteum) og galea aponerosis. Denne type blodansamling forekommer hyppigst hos spædbørn ved fødslen (ved såkaldt vakumassisteret forløsning).

 

• Kefalhæmatom/cephalhæmatom: er en blodansamling under periost. Disse blodansamlinger forekommer ved mellem 1-20% af vakumassisterede forløsninger.

 

• Epidurale blodansamlinger: skyldes typisk skader som f.eks. slag mod hovedet, som kan resultere i at blod ansamles mellem kraniet og hjernens ydre lag (dura mater). Blodansamlingen kan skabe tryk på dele af hjernen, hvilket kan medføre tab af hjernefunktion. I disse tilfælde kan det være nødvendigt kirurgisk at fjerne blod for at mindske trykket. Mellem 15 og 20% af patienterne der har epidurale blodansamlinger, dør af skaden. Har man mistanke om at en pårørende har en epidural blodansamling, skal man naturligvis sæge lægehjælp, da det er en absolut akut tilstand.

 

• Subdurale blodansamlinger: forekommer mellem hjernens mellemste lag (arachnoid) og ydre lag (dura mater). Subdurale blodansamlinger er generelt svære at fjerne, og hvis omfanget af ansamlingen er stort, medfølger komplikationer ofte.

 

• Subaraknoidale blodansamlinger: forårsages ofte af slagtilfælde, aneurisme (pulsåreudvidelse) eller ekstreme skader på hovedet. Disse blodansamlinger er meget alvorlige pga. deres placering i hjernen; de dannes mellem det mellemste (arachnoid) lag og det inderste lag (pia mater). Uden akut kirurgisk indgriben kan subaraknoidale blodansamlinger medføre døden.

 

• Othæmatom: forekommer mellem huden og brusklagene i øret.

 

Læs evt. artiklen: hjerneblødning (apopleksi)

 

 

Øvrige blodansamlinger

 

• Subdermale blodansamlinger (blodansamlinger under huden)
• Subunguale blodansamlinger (blodansamlinger under negle)
• Hæmatom i auris (blodansamlinger i vævet i det ydre øre)
• Perianale blodansamlinger (blodansamlinger under huden omkring anus)

 

Blodansamlinger kan desuden forekomme i operationssår. Disse kan typisk afhjælpes ved at lade stingene i operationssåret være let “åbne” og i øvrigt lade forbindninger opsuge blod fra indvendige blødninger.

 

 

Behandling

 

Blodansamlinger behandles som udgangpunkt vha. R.I.C.E. proceduren, som du kan læse mere om her

 

Dog afhænger behandling af hvilken type blodansamling man har fået.