Blodansamling
- En blodansamling kaldes også et "hæmatom" og forekommer, når blodårer eller blodkar brister.
- I modsætning til blå mærker - som er en blodudtrædning i huden - ligger en blodansamling i dybere væv.
- Læs om de forskellige typer blodansamlinger samt om hvordan blodansamlinger behandles.
En blodansamling 6 dage efter et fald på trapper (980 ml. blod)
(Klik på billedet for større version)
Om blodansamlinger
For supplerende information henvises til artiklen: blå mærker
Generelt om blodansamlinger
Blodansamlinger kaldes også hæmatomer og er – som ordet antyder – ansamlinger af blod.
Blodansamlinger stammer almindeligvis fra bristede blodårer eller blodkar.
Mindre blodansamlinger opstår typisk som følge af mindre skader. Medmindre infektion udvikles, absorberes blodet fra ansamlingen i disse tilfælde normalt af kroppen selv.
Blå mærker og blodansamlinger
En blodansamling er en lomme eller ansamling af blod – typisk i flydende form.
Herved adskilles blodansamlinger fra blå mærker som på fagsprog hedder ekkymose og egentlig nærmere er blodudtrædning i huden (hvor blodet ligger sig i tyndt lag).
Læs evt. artiklen: blå mærker (blodudtrædninger i huden)
Forskellige typer blodansamlinger
Der findes mange forskellige slags blodansamlinger, som inddeles alt efter deres forekomst på kroppen. Knoglebrud medfører i øvrigt altid blodansamlinger.
Blodansamlinger i hovedet og hjernen
- Subgaleale blodansamlinger: er blodansamlinger mellem periost (periosteum) og galea aponerosis. Denne type blodansamling forekommer hyppigst hos spædbørn ved fødslen (ved såkaldt vakumassisteret forløsning).
- Kefalhæmatom/cephalhæmatom: er en blodansamling under periost. Disse blodansamlinger forekommer ved mellem 1-20% af vakumassisterede forløsninger.
- Epidurale blodansamlinger: skyldes typisk skader som f.eks. slag mod hovedet, som kan resultere i at blod ansamles mellem kraniet og hjernens ydre lag (dura mater). Blodansamlingen kan skabe tryk på dele af hjernen, hvilket kan medføre tab af hjernefunktion. I disse tilfælde kan det være nødvendigt kirurgisk at fjerne blod for at mindske trykket. Mellem 15 og 20% af patienterne der har epidurale blodansamlinger, dør af skaden.
- Subdurale blodansamlinger: forekommer mellem hjernens mellemste lag (arachnoid) og ydre lag (dura mater). Subdurale blodansamlinger er generelt svære at fjerne, og hvis omfanget af ansamlingen er stort, medfølger komplikationer ofte.
- Subaraknoidale blodansamlinger: forårsages ofte af slagtilfælde, aneurisme (pulsåreudvidelse) eller ekstreme skader på hovedet. Disse blodansamlinger er meget alvorlige pga. deres placering i hjernen; de dannes mellem det mellemste (arachnoid) lag og det inderste lag (pia mater). Uden akut kirurgisk indgriben kan subaraknoidale blodansamlinger medføre døden.
- Othæmatom: forekommer mellem huden og brusklagene i øret.
Læs evt. artiklen: hjerneblødning (apopleksi)
Øvrige blodansamlinger
- Subdermale blodansamlinger (under huden)
- Subunguale blodansamlinger (blodansamlinger under negle)
- Hæmatom i auris (blodansamlinger i vævet i det ydre øre)
- Perianale blodansamlinger (blodansamlinger under huden omkring anus)
Blodansamlinger kan desuden forekomme i operationssÃ¥r. Disse kan typisk afhjælpes ved at lade stingene i operationssÃ¥ret være let “Ã¥bne” og i øvrigt lade forbindninger opsuge blod fra indvendige blødninger.
Behandling
Blodansamlinger behandles som udgangpunkt vha. R.I.C.E. proceduren, som du kan læse mere om her
Relaterede artikler: blåt øje, blodsprængninger
Test dig selv
Tema om D-vitamin
