Blomkålsøre

Sidst redigeret af redaktionen den 17.10.2025
Fagligt godkendt af læge (dr. med.) James Devi

blomkålsøre

På billedet ses et blomkålsøre

(Klik på billedet for større version)

Hvad er et blomkålsøre?

Et blomkålsøre er en påført misdannelse af det ydre øre. Ved denne form for øreskade kan øret skrumpe ind og folde indad af sig selv og fremtræde bleg og blomkålsagtig – deraf betegnelsen ”blomkålsøre”.

Boksere, brydere og kampsportsudøvere er især udsatte for denne øreskade. Når øret er ramt og en blodprop udvikles under huden, afskæres huden fra brusken.

Øret er sårbar over for fysiske traumer. Ørets brusk har ingen anden blodforsyning ud over den, som forsynes fra den overliggende hud. Når huden er trukket af brusken og/eller adskilt fra brusken af en blodansamling (hæmatom) eller en infektion, frarøves brusken vigtige næringsstoffer. Til sidst dør brusken og risikoen for en infektion vokser.

Hvor stor er risikoen for at få blomkålsøre?

Hvis øreskaden behandles aggressivt og øjeblikkeligt, er udvikling af et blomkålsøre usandsynligt. Enhver forsinkelse i diagnostiseringen gør behandling af øreskaden mere problematisk, hvilket øger risikoen for utilstrækkelig blodforsyning til ørebrusken og hermed dannelse af et blomkålsøre.

Behandling

Uden behandling begynder ørebrusken at trække sig sammen af sig selv og former en indadskrumpet ydre øre. Såsnart brusken er død og ardannelse opstår (fibrose), er misdannelsen meget svær af korrigere igen.

Uden behandling kan øret også få et blegt udseende som følge af tabt blodforsyning. I nogle tilfælde kan kosmetiske indgreb forbedre ørets udseende, men ofte efterlades offeret med en permanent misdannelse af øret.

Fordi øret er sårbart over for infektion, er det vigtigt at behandle disse blodansamlinger – selv hvis patienten ikke er berørt af ørets kosmetiske fremtræden. Hvis trommehinden også er beskadiget, kan såret evt. syes sammen. Dog kan der stadigvæk opstå en betydelig nedsættelse af hørelsen.

Behandlingens mål er at dræne blod fra blodansamlingen, at behandle enhver infektion samt at genoprette forbindelsen fra huden til den underliggende brusk. Behandling involverer normalt dræning af blodansamlingen vha. et snit i øret og komprimerende forbinding for at trykke huden på begge sider af øret mod den mellemliggende brusk.

Desuden gives antibiotika for at forebygge infektion.

Forebyggelse

Hvis du bærer beskyttende hovedbeklædning såsom hjelme under sportsaktiviteter – især kontaktsport – kan du minimerer risikoen betydeligt for at få et blomkålsøre. Desuden vil et sådant tiltag beskytte dig mod hjernerystelse, kraniebrud og andre skader i hovedet.

Tænk over at anskaffe en hjelm som hverken sidder for løst eller for stramt. Hvis den sidder for løst kan den hurtige falde af eller glide til siden, så man er mere sårbar for skader. Hvis den sidder for tæt kan hjelmen i sig selv skade, da den gentagende vil gnide mod ørerne når man tager den af og på. At anskaffe sig en hjelm i rigtige størrelse er dermed centralt.

Hvis man dyrker kontaktsport bør man ligeledes tænke over, om man bør droppe piercinger i den øvre del af øret.

En anden måde at forebygge blomkålsøre er ved at være opmærksom på selv mindre skader på øret og gå til en læge med dem. Behandling mod skader, der kan føre til blomkålsøre, skal nemlig foretages relativt hurtigt efter en skade.

Kilder og relevante eksterne links

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor har brydere blomkålsøre?
Blomkålsøre opstår, når øret får gentagne slag eller tryk, som får blodet til at samle sig under huden og bruskvævet til at blive ujævnt.
Kan man fjerne blomkålsøre?
Et blomkålsøre kan ikke forsvinde helt af sig selv, men kan i nogle tilfælde rettes med kirurgisk behandling.
Kan man få blomkålsøre af piercing?
Det er sjældent, men en infektion eller skade efter en piercing kan i sjældne tilfælde give arvæv, der minder om blomkålsøre.
Kan man selv fjerne prop i øret?
Man kan ofte løsne en øreprop ved at dryppe øret med olie eller saltvand, men man bør undgå vatpinde og søge læge ved smerter eller nedsat hørelse.
Er det sundt at sove med ørepropper?
Det er generelt uskadeligt at sove med ørepropper, men de bør holdes rene og bruges korrekt for at undgå irritation eller ørepropper af voks.
Hvorfor klør mine ører udenpå?
Kløe på ydersiden af ørerne skyldes ofte tør hud, allergi eller irritation fra smykker, sæbe eller hovedbeklædning.
Hvorfor klør mit hul i øret?
Kløe i et hul i øret kan skyldes irritation, tør hud eller begyndende infektion. Hold området rent og undgå at pille for meget.
Hvordan fjerner man bule ved piercing?
En bule ved piercing skyldes ofte irritation eller arvæv. Rens med saltvand og undgå at røre ved smykket. Kontakt piercer eller læge ved hævelse eller smerte.