Kobberspiral

Sidst redigeret af redaktionen den 17.10.2025
Fagligt godkendt af læge (dr. med.) James Devi

kobberspiral

Her ses en kobberspiral

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklen: hormonspiral

Hvordan virker en kobberspiral?

Kobberspiraler virker ved, at de nedsætter sædens evne til at bevæge sig og derved forhindrer den i at nå frem til ægget. Herudover fortynder kobberspiralen livmoderens slimhinde, hvilket gør det sværrere for ægget at fastsætte sig.

Kobberspiraler er normalt T-formede og er beklædte med kobber. Der findes i bunden af kobberspiralerne et par små tråde, som kvinden kan anvende til at kontrollere spiralens fortsatte tilstedeværelse. Disse anvendes også til at fjerne spiralen, når tiden er kommet hertil.

Der findes i øvrigt også U-formede kobberspiraler, som basalt set fungerer på samme måde som de T-formede.

Kobberspiraler kan blive siddende i livmoderen i mellem 3 og 12 år – afhængig af typen og kvindens situation.

Oplægning

En kobberspiral oplægges af en læge i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse

Det optimale tidpunkt for oplægning af kobberspiralen er umiddelbart efter menstruationen, hvor sandsynligheden for graviditet er mindst.

Fordele og ulemper

Som med andre typer prævention er der en række fordele og ulemper ved brug af kobberspiral. Nogle af fordelene er:

  • Den beskytter mod graviditet i en periode på 3-12 år
  • Så snart spiralen er på plads virker den med det samme
  • Med en kobberspiral kan man undgå hormonelle bivirkninger såsom akne, hovedpine eller ømme bryster
  • Kobberspiralen forstyrrer ikke sex
  • Det er muligt at bruge en kobberspiral mens man ammer
  • Det er muligt at blive gravid så snart man fjerner spiralen
  • Kobberspiralen påvirker ikke andre typer medicin

Der er dog også en række ulemper ved brug af kobberspiral:

  • Man kan opleve en længere eller mere smertefulde menstruationsperioder, omend dette ofte vil blive bedre i løbet af et par måneder
  • Man er ikke beskyttet mod kønssygdomme, så med nye sexpartnere bør man bruge kondom
  • De fleste, som stopper med at bruge kobberspiral gør det grundet vaginal blødning og smerte – disse bivirkninger er dog atypiske

Derudover er der en række bivirkninger man bør være opmærksom på inden man tager en beslutning om kobberspiral

Bivirkninger

Den mest almindelige bivirkning ved brug af kobberspiral er øget menstruationsblødning. I op til 10% af tilfældene er det nødvendigt at fjerne spiralen efterfølgende pga. den kraftige blødning.

Udover menstruationsblødningen er smerter i underliv såvel som den nedre del af maveregionen ganske almindelige.

Øvrige bivirkninger forbundet med kobberspiralerne kan være:

  • Kramper
  • Perforation (gennemboring af livmoderens vægge)
  • Spontan abort

Ovenstående er de mest almindelige bivirkninger, men der findes flere.

Desuden udstødes kobberspiralen i nogle tilfælde, hvilket øger sandsynligheden for graviditet og kan resultere i en genoplægning af spiralen, hvis dette ønskes.

Hvornår bør man undgå kobberspiraler ?

Man bør ikke anvende kobberspiral, hvis man har:

Desuden må man ikke anvende kobberspiral, hvis man er gravid. De fleste kvinder der lider af kobberallergi kan i øvrigt heller ikke bruge kobberspiral.

Relevante artikler om præventionsmidler: p-stav, p-ring, p-plaster

Kilder og relevante eksterne links

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er bivirkninger ved en kobberspiral?
Bivirkninger ved kobberspiral kan være kraftigere menstruation, mere menstruationssmerter og pletblødninger i starten. Symptomerne aftager ofte efter nogle måneder.
Hvorfor vælge kobberspiral?
Kobberspiral er et hormonfrit præventionsmiddel, der beskytter mod graviditet i op til 5–10 år og kræver minimal vedligeholdelse.
Hvor lang tid må en kobberspiral sidde?
En kobberspiral kan normalt sidde i 5–10 år afhængigt af spiraltypen og lægens anbefaling.
Kan man få depression af kobberspiral?
Der er ingen dokumenteret sammenhæng mellem kobberspiral og depression, da kobberspiral ikke indeholder hormoner.
Kan kobberspiral give uren hud?
Kobberspiral påvirker ikke hormonerne og giver derfor normalt ikke uren hud.
Er spiral bedre end p-piller?
Det afhænger af behov og præferencer. Spiral virker i flere år uden daglig huskning, mens p-piller kræver regelmæssig brug og kan regulere menstruation.
Hvad må man ikke, når man lige har fået spiral?
Efter indsættelse af spiral bør man undgå samleje, tamponer og svømning i 1–2 døgn for at mindske risikoen for infektion.
Kan man bruge tampon, når man har spiral?
Ja, man kan bruge tampon, når man har spiral. Det påvirker ikke spiralens placering, hvis man fjerner tamponen forsigtigt.