Stress er i sig selv ikke farlig. Problemet opstår, når hjernen bliver ved med at tolke hverdagen som en trussel. Så kører det sympatiske nervesystem på højtryk, pulsen stiger, blodtrykket presses op, og musklerne spænder. Kroppen prioriterer overlevelse frem for restitution. Det kan give rastløshed, irritabilitet og en træthed, der ikke går væk, selv om man sover.
Hjerte, søvn og mave tager deres del
Vedvarende belastning hænger sammen med øget risiko for forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Ikke fordi stress alene “giver” sygdom, men fordi kroppen udsættes for stresshormoner igen og igen. Søvnen bliver ofte lettere og mere fragmenteret. Uden dyb søvn falder energiniveauet, humøret og kroppens naturlige modstandskraft. Mange får også mavegener som kvalme, diarré eller forstoppelse, fordi tarmens rytme påvirkes af stresssystemet.
Hormoner og seksualitet
Stress kan forstyrre balancen mellem kortisol og testosteron. Når kortisolniveauet ligger højt, kan libidoen falde, og det kan blive sværere at få eller holde rejsning. Samtidig kan tankemylder og præstationspres sætte gang i endnu mere alarmberedskab, som igen gør kontrol og nydelse vanskeligere. For nogle viser det sig som rejsningsproblemer, for andre som for tidlig sædafgang eller begge dele.
Hvad kan du gøre i praksis
Start med det målbare. Søvn, bevægelse og pauser. Korte gåture, moderat styrketræning og faste sengetider er ofte mere realistiske end store livsændringer. Skru ned for alkohol som stressventil og undgå koffein sidst på dagen. Hvis seksuelle problemer fylder, kan det være relevant at tale med en læge om både årsager og muligheder – samtidig med at man kan få overblik og kan opdage medicinske behandlinger online.
Det vigtigste at tage med
• Stress aktiverer kroppens alarmberedskab med blandt andet adrenalin og kortisol
• Over tid kan det påvirke hjerte, søvn, hormoner og sexlyst
• Ved vedvarende symptomer kan et lægetjek gøre en stor forskel