Bumser

Bumser og akne opstår når hårkanalen blokeres

(Klik på billedet for større version)

Denne artikel omhandler udelukkende årsagerne til bumser og akne - for information om behandling af bumser og akne henvises til artiklen behandling af akne

De fleste mennesker får bumser på et tidspunkt i deres liv. Man rammes typisk i teenage-årene, men der er også mange voksne mennesker, der døjer med bumser – f.eks. har ca. 20% af alle voksne mænd bumser på ryggen.

Bumser hedder på fagsprog akne vulgaris. Andre betegnelser inkluderer uren hud, filipenser, papler, pustler samt akne. Nogle af disse udtryk kan dog anvendes om de forskellige sværhedsgrader af akne.

I huden sidder talgkirtler som forsyner huden med hudfedt, kaldet talg. Dette gør huden blød og smidig. Under puberteten dannes store mængder talg og talgkirtlerne på hudens ydre mindskes.

Når talgkirtlerne producerer ekstra meget talg samtidig med, at talgkirtlens åbning på hudens overflade bliver mindre, dannes en hudorm.

Det sker fordi porene tilstoppes, så der dannes en prop nede under hudens overflade. Gangen mellem talgkirtlerne og hudens overflade er ganske enkelt tilstoppet.

Bumser er symptomerne på den hudirritation, der opstår som følge af, at bakterien Propionibacterium Acnes omdanner det hudfedt (talg), som er ophobet i den lukkede hudorm, til nye stoffer. Derved brister porene og det nye hudirriterende stof gennemtrænger det omkringliggende væv.

Propionibacterium Acnes er en godartet bakterie, hvis funktion er at holde huden sund – men bakterien ændrer sig, hvis den kommer ned i hårkanalen.

Når bakterien ender i hårkanalen (gangen mellem talgkirtlerne og huden) bliver den ondartet, idet den nu er indespærret – dvs. lukket hudorm dannes når Propionibacterium Acnes er indespærret og talgen er forhindret i at nå hudens overflade.

Bumser forekommer normalt i pubertetsalderen og rammer stort set alle teenagere. Ofte fortsætter symptomerne et godt stykke ind i voksenlivet.

I teenageårene opstår bumser typisk som følge af en øget produktion af mandlige kønshormoner i blodet, hvilket såvel drenge som piger oplever i løbet af puberteten.

For de fleste forsvinder bumserne med tiden – eller i det mindste reduceres de betydeligt – i de første år efter teenagealderen. Dog er ikke muligt at forudsige, hvornår bumserne vil forsvinde helt – nogle kan have bumser langt ind i voksenlivet eller endda resten af livet.

Ifølge et studie er risikoen for depression og i værste fald selvmord forholdsvis høj for mennesker som er svært ramt af bumser.

Det gør det heller ikke bedre, at bumser forekommer i ungdomsårene, hvor de fleste mennesker i særdeleshed er socialt sårbar og usikre på dem selv. Især kan ardannelse kan have negative psykologiske følger for selvtilliden hos mennesker med bumser.

Bumser er mere eller mindre vedtaget som en arvelig hudsygdom, men den specifikke genetiske årsag til lidelsen er endnu ikke identificeret. Det vides dog med sikkerhed, at bumser ikke smitter.

Følgende faktorer er forbundet med udviklingen af bumser:

• Genetik: Sandsynligheden for at udvikle bumser med vedblivende læsioner afhænger i høj grad af den genetiske arv, som medføres fra ens forældre og tidligere generationer.

• Hormonel aktivitet: Dette kan f.eks. være menstruelle cyklusser eller pubertet. I løbet af puberteten medfører en øget produktion af mandlige kønshormoner (androgener), at talgkirtlerne vokser sig store og producerer mere talg.

• Hudirritation: Enhver form for hudirritation kan føre til betændelse i huden.

• Bakterier i porerne: Proprionibacterium Acnes er den bakterie, der forårsager bumser. Tilstedeværelsen af bakterien øger derfor risikoen for bumser.

• Stress: Adskillige studier har påvist en relation mellem stress og dannelsen af bumser. Det er dog fortsat et debateret emne, der deler vandene blandt eksperterne.

• Anabolske steroider: Studier har vist en sammenhæng mellem indtagelse af anabolske steroider og forekomsten af bumser.

Det er en skrøne, at chokolade forårsager bumser. Kost der indeholder simple kulhydrater, forårsager ikke bumser i sig selv.

Den afgørende faktor er det glykæmiske indeks, som er en skala, hvor madvarer rangeres efter hvor hurtigt, og hvor meget de får blodsukkeret til at stige.

Da chokolade har et lavt glykæmisk indeks, kan det konkluderes, at chokolade ikke har en fremmende effekt på forekomsten af bumser.

Det er madvarer med et højt glykæmisk indeks, man bør holde sig fra. Hurtigt optagelige kulhydrater, som eksempelvis findes i hvidt brød, sodavand, og slik medfører en meget kraftig stigning i blodsukkeret og dermed et højt insulinniveau.

Insulinen stimulerer udløsningen af hormonet IGF-1, der har en direkte effekt på follikulære områder, da der dannes større mængder af keratin – også kaldet follikulær hyperkeratose. Denne proces skaber grobund for bumser.

Dette kan også forklare fraværet af bumser i nogle ikke-vestlige samfund, hvor kosten har et lavt glykæmisk indeks.

Det er en skrøne, at bumser forårsages af snavs. Denne misforståelse skyldes nok, at hudorme ligner snavs, der sidder i porernes åbninger.

Den sorte farve i lukkede hudorme er ikke snavs, men snarere iltet keratin. Egentlig opstår tilstopningerne af keratin, som forårsager bumser, så dybt inde i den smalle follikelåbning, at det er umuligt at vaske dem væk.

Ophobningen af hudolie kan imidlertid blokere porenes åbning og derfor er det alligvel en god ide at vaske ansigt og hovedbund (derved fjernes gammel olie, porerne åbnes og hudorme og bumser undgås).

Relevante artikler: bumser i ansigtet, bylder