Bumser og akne

Om bumser og akne

Her på siden kan du læse alt om bumser - også betegnet akne. Siden er opdelt i følgende 5 afsnit:

» Hvad er bumser og akne
» Hvordan opstår bumser og akne
» Hvem får bumser
» Årsager til bumser
» Behandling af bumser og akne

De fleste mennesker får bumser på et tidspunkt i deres liv. Man rammes typisk i teenage-årene, men også mange voksne døjer med bumser. Fænomenet hedder på fagsprog akne vulgaris. Uren hud, bumser samt akne, er betegnelser for sværhedsgraden af akne vulgaris.

Hvad er bumser og akne?

Bumser (acne vulgaris) er fællesbetegnelsen for adskillige hudsymptomer som følge af betændelse i og omkring en talgkirtel med fremkomst af hudorme (komedoner), røde knopper eller gule knopper (betændte pustler) og store cyster.

Bumser eller bumset hud er en almindelig hudsygdom, der er manifesterer sig i form af:

» Mild akne - overfladisk ikke-betændt akne. Flere follikulære talgknopper (papler) og hudorme (komedoner ) uden betændelse. Forekomsten af såvel åbne (mørke) hudorme som lukkede (hvide) hudorme muliggør dannelsen af betændte bumser.

» Moderat akne - overfladisk betændt akne. Foruden hudorme er røde og gule betændte knopper (bumser) fremtrædende.

» Svær akne - betændte talgknopper (papler), bylder (pustler) og små knuder (noduler) i mere alvorlig form. Fremtrædende de byldelignende pustler, som kan udvikle sig til svære ardannelser, hvis akne-læsionerne ikke behandles i lang tid.

Alvorlige former for akne er kendetegnet ved betændelse, men akne kan sagtens manifestere uden. Den mest udbredte form for akne er betændte talgknopper. Nogle af de store noduler (knuder) er kaldt "cyster". Begrebet nodulocystisk akne benyttes ofte til at beskrive mere alvorlige tilfælde af inflammatorisk akne.

I modsætning til almindelig akne påvirker cystisk akne de dybere hudvæv.

Cystisk akne kan fremtræde som svedkirtelbetændelse (hidrosadenitis) i hudområder, hvor sved opsamles i hårsække og svedkirtler. Disse områder er typisk:

» Hovedbunden
» Armhulerne
» Bagdelen
» Skridtet

Akne og bumser optråder især områder af hud med en tæt forekomst af hårsække (follikler). Læsioner af akne (ar efter bumser)er forårsaget af ændringer i hudstrukturer, der indeholder en hårsæk og dens associerede talgkirtel - ændringer, som kræver en androgen stimulation.

Talgknopper er talgkirtler, vi har overalt på huden. Deres funktion er at holde huden og hårsækkene let fedtet samt at beskytte og smidiggøre den. Nogle gange kan der gå betændelse i talgkirtlerne, hvilket manifesterer sig i form af bumser/akne.

Følgende områder på kroppen har en høj koncentration af talgholdige hårsakke og er derfor i særdeleshed eksponeret for akne og bumser:

» Hovedbunden
» Ansigtet
» Øverste del af nakken
» Øverste del af brystet
» Ryggen
» Skuldrene

Følgende områder på kroppen rammes oftest af akne og bumser:

· hovedbunden
· ansigtet
· denøverste del af nakken

Herudover opstår bumser ofte på den øverste del af brystet, ryggen og skuldrene.

Læsioner på overarmene er i reglen ikke akne, men hudsygdommen Keratosis Pilaris. Keratosis Pilaris manifesterer sig i form af røde knopper og kan derfor let forveksles med akne, men i modsætning til akne er disse er ikke talgknopper.

Hvordan opstår bumser og akne?

I huden sidder talgkirtler som forsyner huden med hudfedt. Dette gør huden blød og smidig. Under puberteten dannes store mængder hudfedt og talgkirtlerne på hudens ydre mindskes.

Når talgkirtlerne producerer ekstra meget hudfedt (talg) samtidig med, at åbningen på hudens overflade bliver mindre, dannes en hudorm. Det sker fordi porene tilstoppes, så der dannes en prop nede under hudens overflade. Gangen mellem talgkirtlerne og hudens overflade er helt enkelt tilstoppet.

Akne er symptomerne på den hudirritation, der opstår som følge af, at bakterien Propionibacterium Acnes omdanner det hudfedt (talg), som er ophobet i den lukkede hudorm, til nye stoffer. Derved brister porene og det nye hudirriterende stof gennemtrænger det omkringliggende væv.

Hvem får bumser?

Akne og bumser forekommer normalt i pubertetsalderen og rammer stort set alle teenagere. Ofte fortsætter symptomerne et godt stykke ind i voksenlivet.

I teenageårene opstår akne som oftest som følge af en øget produktion af mandlige kønshormoner i blodet, hvilket såvel drenge som piger oplever i løbet af puberteten.

For de fleste forsvinder akne med tiden - eller i det mindste reduceres betydeligt - i de første år efter teenageårene.
Dog er ikke muligt at forudsige, hvornår akne vil forsvinde helt - nogle kan have akne langt ind i voksenlivet eller endda resten af livet.

Ifølge et studie er risikoen for depression og i værste fald selvmord forholdsvis høj for mennesker som er svært ramt af akne.
Det gør det heller ikke bedre, at akne fremtræder i ungdomsårene, hvor den enkelte i særdeleshed er socialt sårbar og usikker på sig selv. Især kan ardannelse kan have negative psykologiske følger for selvtilliden hos akne-ramte.

Akne er mere eller mindre vedtaget som en arvelig hudsygdom, men den specifikke genetiske årsag til lidelsen er endnu ikke identificeret. Det vides dog med sikkerhed, at akne ikke smitter.

Følgende faktorer er forbundet med akne:

» Genetisk arv - sandsynligheden for at udvikle tidlige akne med vedblivende læsioner og afhænger i høj grad af den genetiske arv, som medføres fra ens forældre og tidligere generationer.

» Hormonel aktivitet - dette kan være menstruelle cyklusser eller pubertet. I løbet af puberteten medfører en øget produktion af mandlige kønshormener (androgener), at talgkirtlerne vokser sig store og producerer mere hudfedt (talg).

» Hudirritation - enhver form for hudirritation kan føre til betændelse.

» Bakterier i porerne - Proprionibacterium Acnes er det bakterie, der forårsager akne.

» Stress - adskillige studier har påvist en korrelation mellem stress og dannelsen af akne. Dog er det fortsat et debateret emne, der deler vandene.

» Anabolske steroider - studier har vist en sammenhæng mellem indtagelse af anabolske steroider og forekomsten af akne.

Årsager til bumser

Kulhydrater

Det er en skrøne, at chokolade forårsager akne. Kost indeholdende simple kulhydrater forårsager ikke i sig selv akne.

Den afgørende faktor er det glykæmiske indeks, som er en skala, hvor madvarer rangeres efter hvor hurtigt, og hvor meget de får blodsukkeret til at stige.
Da chokolade har et lavt glykæmisk indeks, kan det konkluderes, at chokolade ikke har en fremmende effekt på forekomsten af akne.

Det er madvarer med et højt glykæmisk indeks, man bør holde sig fra. Hurtigt optagelige kulhydrater, som eksempelvis findes i hvidt brød, sodavand, og slik medfører en meget kraftig stigning i blodsukkeret, og dermed højt insulinniveau.

Insulinen stimulerer udløsningen af hormonet IGF-1, der har en direkte effekt på follikulære områder, da der dannes abnorme mængder af keratin - også kaldet follikulær hyperkeratose. Denne proces skaber grobund for akne.

Dette kan også forklare fraværet af akne i nogle ikke-vestlige samfund, hvor kosten har et lavt glykæmisk indeks.

Hygiejne

Det er en skrøne, at akne er forårsaget af snavs. Denne misforståelse skyldes nok, at hudorme ligner snavs, der sidder i porernes åbninger.
Den sorte farve er ikke snavs, men snarere iltet keratin. Egentlig opstår tilstopningerne af keratin, som forårsager akne, så dybt inde i den smalle follikelåbning, at det er umuligt at vaske dem væk.

Ophobningen af hudolie kan blokere porenes åbning. Derfor er det en god ide at vaske ansigt og hovedbund, så gammel olie fjernes, hvorved porene åbnes.

Behandling af bumser og akne

Der findes mange produkter til behandling af akne, men mange er uden effekt. Generelt set kan det siges, at succesfulde behandlinger viser beskedne forbedringer inden for de første par uger - først efter et 2-3 måneder begynder huden at udjævne sig.

De fleste behandlinger der lover betydelige forbedringer allerede efter et par uger, er i det store hele skuffende. Dog kan korte intensive behandlinger med Kortison give hurtige resultater.

Der findes generelt 4 forskellige strategier til behandling af akne:

» Forhindre blokering af porerne
» Nedkæmpning af bakterien Propionibacterium Acnes
» Anti-inflammatoriske effekter
» Hormonal manipulation


De bedste behandlingsformer forstår at integrere samtlige tilgange i ét behandlingsforløb. I mange tilfælde kan denne kombination af behandlinger reducere omfanget og sværhedsgraden af akne.
Til gengæld er der en tendens til, at jo mere effektive behandlingerne er, destro større er risikoen for bivirkninger. Derfor er der ofte behov for en del kontrol. Mange akne-ramte konsulterer lægen, før de beslutter sig for, hvilken behandling de vil anvende.

Der er en række af behandlingsformer, der har vist sig at være effektive:

» Hygiejne - grundig vask og hudpleje kan hjælpe med at fjerne bakterier og olier, som forårsager akne. Men det modvirker hverken talgproduktionen i talgkirtlerne eller bakterien P. Acnes vækstbetingelser. Det er altid vigtigt at vaske hænder før man rører et akne-inficeret område, da dette kan forebygge overflyttelsen af bakterier fra en kropsdel til en anden del af kroppen.

»Antibiotika - antibiotika såsom erytromycin, clindamycin (dalacin) og tetracyklin dræber bakterier, der bor i de blokerede follikler. Desværre er der risiko for at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika.

» Bakteriedræbende produkter - håndkøbsprodukter bestående af Benzoylperoxid kan bruges til mild og moderat akne. Denne gél eller creme med Benzoylperoxid smøres to gange dagligt ind i porene over det akne-ramte område. Udover at opløse den keratin, der blokerer porene, forebygger Benzoylperoxid nye akne-læsioner ved dræbe bakterien Propionibacterium Acnes.

I modsætning til antibiotika har benzoylperoxid den fordel, at det er et stærkt oxidationsmiddel og derfor ikke medfører bakteriel resistens.
Dog forårsager benzoylperoxid tørhed, lokal irritation og rødme. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at anvende en lav koncentration af benzoylperoxid (2,5%) for ikke at udtørre huden.

Andre bakteriedræbende produkter inkluderer triclosan eller klorhexidin. Triclosan og klorhexidin betragtes som mindre effektive end bonzoylperoxid, men har til gengæld færre bivirkninger.