Kateter

Her ses et Foley Kateter – til højre i form af en benpose

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information: urinblæren

Et kateter er et rørsystem, der placeres i menneskekroppen mhp. at opsamle og dræne urin fra urinblæren.

En læge eller sygeplejerske kan anbefale et kateter til kortvarig eller langvarig brug, fordi du har haft:

• Urininkontinens: Lækage af urin eller manglende kontrol over vandladningen)
• Urinretention: At være ude af stand til at tømme urinblæren, når du skal – læs evt. artiklen: urinretention
• En operation der har gjort kateteret nødvendigt (f.eks. prostata eller et gynækologisk indgreb)
• Andre helbredsmæssige tilstande (f.eks. mutipel sklerose, rygmarvsskader eller demens)

Kateter fås i mange størrelser, materialer (latex, silikone, teflon) og typer (Foley, Nelaton, Tiemann). Et Foley kateter f.eks. er et blødt plastik- eller gummirør, der indføres i urinblæren mhp. at dræne urinen.

Generelt anvendes det mindst mulige kateter. Nogle patienter har behov for større kateter for at kontrollere urinlækagen omkring kateteret, eller hvis urinen er tyk og blodig eller indeholder større mængder urinsedimenter.

Der findes 3 hovedtyper af katetre:

• Indlagt kateter
• Kondom kateter
• Intermitterende kateter

Et indlagt kateter er en type, der indlægges og efterlades i urinblæren. Indlagte katetre egner sig både til kortvarig og langvarig brug.

Denne type kateter er forbundet til en drænpose, hvor urinen opsamles. Der findes en nyere version af de indlagte katetre, der er udstyret med en ventil, så urinen kan løbe ud, når det er nødvendigt.

Et indlagt kateter kan indføres i urinblæren på to måder:

• I de fleste tilfælde indføres kateteret via urinrøret

• Nogle gange indføres et rør (kaldet et suprapubisk kateter) i urinblæren via et lille hul i maven. Dette indgreb kan foretages ambulant.

Et indlagt kateter har en lille oppustet ballon i enden. Ballonen holder kateteret på plads og sikrer, at det ikke glider ud af kroppen. Når kateteret skal fjernes, tages luften ud af ballonen.

Kondom katetre anvendes mest til ældre demente mænd. Der er intet rør indført i penis; i stedet placeres et kondom-agtigt hylster over på penis. Et rør løber fra “kondomet” til en drænpose. Et kondom kateter skal skiftes dagligt.

Nogle patienter har kun brug for et kateter lejlighedsvist. Intermitterende katetre fjernes, når urinstrømmen stopper (når urinblæren er tom), og er således en slags “midlertidigt” kateter.

Et kateter er almindeligvist forbundet med en drænpose, der opsamler den udløbne urin.

Der findes to typer drænposer:

• En benpose er en mindre pose, der fastsættes på benet vha. elastiske bånd. Benposer bæres ofte om dagen, fordi de er relativt diskrete under bukser og skørter. De kan nemt tømmes i et toilet.

• En større drænpose anvendes typisk om natten, og hænger ved siden af sengen, eller placeres på gulvet.

En drænpose skal altid placeres i et lavere niveau end urinblæren, for at undgå at urin løber tilbage i blæren. En drænpose skal tømmes mindst en gang hver 8. time, eller når den er fyldt.

Nogle eksperter anbefaler, at drænposer renses periodisk. Rengøring foregår således: Fjern drænposen fra kateteret, og erstat den med en anden drænpose (under rengøringen). Rens drænposen med 2 dele eddike og 3 dele vand. Man kan også anvende en klorinopløsning til samme. Lad opløsningen trække i drænposen i 20 minutter. Hæng posen op med udløbsventilen åben så drænposen kan drænes, og tørres.

Et indlagt kateter: rens området på kroppen, hvor kateteret udløber, samt selve kateteret med vand og sæbe dagligt. Efter afføring er det også vigtigt at rense de intime områder for at undgå infektioner.

Hvis man har et suprapubisk kateter, skal åbningen i maven (typisk lige under navlen) renses med vand og sæbe. Selve røret der er indført i maven skal ligeledes renses, og efterfølgende dækkes med tør gaze.

Ved at drikke rigeligt med væske (gerne 2 liter om dagen eller mere) kan man undgå infektioner.

Vask altid hænder inden du rører ved kateteret eller drænposen. Lad ikke udløbsventilen komme i kontakt med noget. Hvis udløbsventilen bliver beskidt, skal den også renses med vand og sæbe.

Nogle patienter har lejlighedsvis urinlækage omkring kateteret. Dette kan skyldes, at kateteret er for småt, at ballonstørrelsen ikke passer, hård mave (konstipation), urinvejsinfektion eller blærespasmer.

Hvis blærespasmer forekommer, eller hvis der ikke er noget urin i drænposen, kan det være, at kateteret er blokeret af blod eller tykt sediment. En blokering kan også skyldes en brist i drænsystemets rør. Nogle gange udløses blærespasmer af, at kateteret irriterer urinblæren.

Spasmerne kan kontrolleres vha. medicin, selvom de fleste patienter vender sig til dem, hvorved de forsvinder. Hvis man ved, hvordan man irrigerer kateteret, kan dette også hjælpe til at mindske spasmerne. Hvis ikke man ved, hvordan man irrigerer kateteret, og der ikke løber urin ned i drænposen, bør man kontakte sin læge eller behandler straks.

Komlikationer ved brug af kateter kan være:

• Allergi eller overfølsomhed overfor latex
• Blæresten
• Blodforgiftning
• Blod i urinen (hæmaturi)
• Nyreskader (normalt kun ved langvarigt brug af indlagte katetre)
• Urethraskade
• Urinvejsinfektioner eller nyreinfektioner

Kontakt din læge eller behandler, hvis du udvikler- eller opdager:

• Blærespasmer, der ikke forsvinder
• Blødning i eller omkring kateteret
• At kateteret dræner lidt eller ingen urin på trods af, at du drikker tilstrækkeligt med væske
• Feber eller kuldegysninger
• Lækage af store mængder urin omkring kateteret
• At huden opløses, eller brister omkring et suprapubisk kateter
• Sten eller sedimenter i kateteret eller i drænposen
• Hævelse af urinrøret omkring kateteret
• Kraftigt lugtende eller tyk, grumset urin

Hvis kateteret tilstoppes, medfører smerter eller inficeres, skal det straks skiftes.

Relevante artikler: urinrøret, urinvejsinfektion