Betændelse i slimsæk

 

 

Slimsækbetændelse i en albue

(Klik på billedet for større version)

 

 

 

 

Hvad er slimsækbetændelse?

 

Betændelse i slimsækken (bursitis) er en smertefuld tilstand, som påvirker de små væskefyldte hulrum, der fungerer som stødpuder mellem knogler, sener og muskler nær leddene. Når disse væskefyldte hulrum – også kaldet slimsække – inflammeres, opstår der slimsækbetændelse.

 

Betændelse i slimsækken forekommer meget ofte i skuldre, albuer, knæ og hofter.

 

Slimsækbetændelse kan desuden ramme hælene og storetæernes grundled. Generelt gælder det, at betændelse i slimsækken oftest opstår i led, der belastes meget eller udsættes for gentagende bevægelser.

 

I de fleste tilfælde tager behandlingen udgangspunkt i at hvile og skåne slimsækken fra yderligere traumer. Ved korrekt behandling forsvinder slimsækbetændelsen normalt inden for et par uger, men pludselig opblussen af tilstanden hænder indimellem.

 

 

Symptomer på betændelse i slimsæk

 

Hvis du har betændelse i slimsækken, kan du opleve følgende symptomer i leddene:

 

• Kløe og stivhed
• Tiltagende smerter ved bevægelse af leddet
• Tiltagende smerter ved tryk på slimsækkene
• Hævelser og rødme

 

 

Årsager til betændelse i slimsæk

 

Den mest almindelige årsag til slimsækbetændelse er tryk, slag eller anden form for belastning, der ved gentagende bevægelser eller positioner irriterer slimsækkene omkring et led.

 

Slimsækbetændelse opstår som regel i leddene omkring skuldrene, knæene eller albuerne.

 

Symptomer som hævelser, stivhed, rødme og smerter opstår, fordi slimsækken udspiles af ledvæske.

Denne væske fornemmes ofte, hvis man trykker på det hævede område. Der er snarere tale om en irritationstilstand (inflammation) i slimsækken end en decideret betændelse (infektion) med bakterier.

 

Følgende aktiviteter er hyppige årsager til betændelse i slimsækken:

 

• Gentagende belastninger med armene over hovedet: Slimsække kan komme i klemme mellem skulderbladets øvre knoglefremspring (akromion) og ledkapslen til hovedet på overarmsknoglen (caput humeri), hvorved en inflammation og efterfølgende hævelse kan opstå.

 

• Slimsækbetændelse i skulderen (bursitis subacromialis) opstår ofte ved sportstgrene såsom svømning, håndbold og tennis.

 

• Støtten/hvilen på albuerne i længerevarende perioder: Aktiviteter, der indebær, at kropsvægten lægges på albuerne, forårsager nogle gange slimsækbetændelse ved albuerne (bursitis olecrani). Betændelse i slimsæk ved albuerne kaldes også en studenteralbue, da den studerende støtter på albuerne under læsningen.

 

• Støtten på knæene: Betændelse i slimsækken på forsiden af knæskallen. Hævelsen kan ofte være svær at komme af med, hvorfor kirurgiske indgreb ofte er nødvendige.

 

• Slimsækbetændelse i knæ (præpatellar bursitis) opstår ofte ved aktiviteter såsom tæppelægning eller gulvskrubben: Derfor kaldes denne form for betændelse i slimsæk ofte skurekoneknæ.

 

• Længerevarende siddende stilling, i særdeleshed på hårde overflader: Betændelse i slimsækken ved siddeknoglen (bursitis ischiadica) forekommer nogle gange, hvis man sidder ned i længere tid – især hvis overfladen er hård.

 

• Overbelastning af hoften ved løb: Ved impakt mod hoften eller overbelastning kan der opstå slimsækbetændelse ved låret (bursitis trochanterica) ved ydersiden af hofterundingen ud for øverste del af lårbenet.

 

 

Risikofaktorer

 

Følgende sygdomme eller tilstande øger risikoen for at få betændelse i slimsækken:

 

• Kronisk leddegigt
• Slidgigt
• Podagra
• Sygdomme, der relaterer til skjoldbruskkirtlen
• Diabetes

 

 

Behandling af betændelse i slimsæk

 

Behandling af slimsækbetændelse indebærer følgende:

 

• Hvile og immobilisering af det ramte område – tit må man tage en længere pause, så
• Anvendelse af is til reducering af hævelse. Brug aldrig direkte is på huden. Benyt i stedet et viskestykke eller andet stof til at ligge mellem isen og huden. Har man ikke is til medicinsk brug derhjemme, kan man også bruge en pose med frosne ærter, bær eller andet.
• Brug af NSAIDs (non-steroide antiinflammatoriske midler) til smertestillelse og dæmpning af inflammation. Man skal dog ikke bruge NSAIDs i en længere periode uden at drøfte det med ens læge.

 

Det sker, at lægen anbefaler fysioterapi til at styrke muskulaturen i området omkring den betændte slimsæk.

 

Desuden kan lægen også vælge at sprøjte binyrebarkhormon ind i slimsækken for at mindske inflammationen. En sådan indsprøjtning har normalt en hurtig smertestillende effekt.

 

I de få tilfælde, hvor betændelse i slimsækken er forårsaget af en infektion, ordineres antibiotika. Nogle gange må slimsækken drænes for væske – det er kun i sjældne tilfælde, at en kirurgisk fjernelse af den inficerede slimsæk er nødvendig.

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Du bør konsultere din læge i tilfælde af:

 

• Vedvarende ledsmerter
• Voldsom hævelse, rødme, blå mærker eller udslæt på det ramte område
• Stikkende, gennemtrængende smerter – især ved motion/fysisk anstrengelse.
• Feber