Tourettes syndrom – tics

 

 

Dr. Gilles de la Tourette var den første til at definere en ny kategori til Tourettes syndrom – og lagde derfor navn til syndromet

 

 

 

 

Hvad er Tourettes syndrom?

 

Tourettes syndrom er en neurologisk lidelse, hvor man udviser usædvanlige bevægelser eller laver unormale lyde som man kun har lidt- eller ingen kontrol over – de såkaldte tics.

 

Eksempler på tics kan f.eks. være, at man gentagende og hyppigt blinker med øjet, rynker med næsen, trækker på skuldrene el.lign.

 

Symptomerne på Tourettes syndrom begynder normalt i barndommen – typisk i alderen 5-12 år. Syndromet forværres ofte i puberteten. For mange børns vedkommende forsvinder Tourettes syndrom i- eller efter teenageårene.

 

Tourettes syndrom forekommer hos mellem 1 og 10% ud af 1000 børn. Syndromet opstår oftere hos mænd (ca. 80%) end hos kvinder (ca. 20%).

 

Selvom der ikke findes en specifik behandling eller kur mod Tourettes syndrom, kan man ofte leve et almindeligt liv med lidelsen. Mange af de mennesker, der har Tourettes syndrom, behøver derfor ingen behandling.

 

Hos nogle menneskers er Tourettes syndrom præget af komorbiditet – dvs. Tourettes syndrom falder sammen med andre sygdomme eller lidelser som f.eks. Obsessiv-kompulsiv lidelse eller ADHD.

 

Herudover ses det i nogle tilfælde, at tvangstanker eller tvangshandlinger – også kaldet OCD (obsessive-compulsive disorder) samt ADHD falder sammen med Tourettes syndrom.

 

 

Tics

 

Det meget karakteristiske kendetegn på Tourettes syndrom er de såkaldte tics, som er ufrivillige bevægelser eller lyde. Symptomerne på Tourettes syndrom varierer fra værende milde til alvorlige og i sjældne tilfælde ligefrem invaliderende.

 

Selvom Tourettes syndrom er en arvelig sygdom, betyder det ikke at de samme symptomer optræder i flere generationer; ofte ses vidt forskellige tics hos børn eller børnebørn af Tourettes-patienter.

 

Tics opdeles i:

 

• Simple tics: pludselige, korte og gentagende. De simple tics involverer et begrænset antal muskler
• Komplekse tics: udbredte, koordinerede mønstre af bevægelse, som involverer flere muskelgrupper

 

Tics opdeles desuden i:

 

• Motoriske tics: ufrivillige muskelbevægelser
• Vokale tics: utilsigtede lyde eller ord

 

Nedenfor findes en oversigt nogle af de mest almindelige tics ved Tourettes syndrom:

 

Motoriske tics

 

 

 

 

Vokale tics

 

 

Øvrige symptomer på Tourettes syndrom

 

Udover ovenstående findes også en række symptomer på Tourettes syndrom, som relaterer mere til individets adfærd:

 

• At have en “kort lunte”
• Voldelig adfærd (sjældent)
• At have svært ved at koncentrere sig
• Hyperaktivitet
• Angst eller frygt
• “Flyvske” tanker eller et overvæld af tanker

 

 

 

Forekomst af tics

 

Kun meget få Tourettes-patienter oplever alle ovenstående tics; i de fleste tilfælde oplever man kun enkelte tics. Disse kan imidlertid erstattes eller suppleres af nye med tiden.

 

Tics kan i øvrigt variere i type, hyppighed, forekomst (på kroppen) og alvorlighed over tid. De kan forværres i perioder med stress, angst, træthed, sygdom eller ophidselse.Tics kan også forekomme under søvn.

 

De fleste mennesker der har Tourettes syndrom, oplever desuden en speciel form for trang kaldet sensoriske tics, inden deres tics forekommer. Denne trang er en slags ubehagelig følelse i kroppen, ligesom f.eks. kløe eller prikken, som lindres når ticet udløses/forekommer.

 

Der kan udvikles flere forskellige tics med tiden. Symptomerne på Tourettes syndrom er som regel værst i teenageårene og forbedres ofte omkring 20 års alderen.

 

Med stor anstrengelse kan nogle mennesker med Tourettes syndrom nogle gange midlertidigt stoppe eller tilbageholde et tic, indtil de finder et sted (omgivelse) hvor det er mindre forstyrrende at udløse ticet. Når tics undertrykkes, vil de som regel forværre individets mentale tilstand.

 

15-25 % har tics i barndommen. For langt de fleste går det dog væk igen i løbet af nogle måneder. Man estimere, at tics hos 0,3 – 1 % ikke er forbigående og dermed bliver til Tourettes.

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Hvis du opdager eller lægger mærke til usædvanlige bevægelser eller opførsel hos dit barn, bør du konsultere læge (med barnet). Det er ikke alle tics, der indikerer Tourettes syndrom.

 

Mange børn udvikler tics, der varer et par uger eller måneder og derefter forsvinder af sig selv. Men i alle tilfælde hvor et barn udviser ualmindeligt eller usædvanlig opførsel, er lægetilsyn vigtigt for at identificere årsagen og udelukke mere alvorlige helbredsmæssige tilstande.

 

 

Årsager til Tourettes syndrom

 

Den eksakte årsag til Tourettes syndrom er ukendt, men det er i dag klart, at både genetik og miljømæssige faktorer indvirker på Tourettes syndrom.  Der findes ingen måde hvorpå Tourettes syndrom kan forebygges eller undgås.

 

De mest udbredte teorier om Tourettes syndrom er:

 

Genetik

 

Man anslår at ca. halvdelen af alle tilfælde Tourettes syndrom skyldes arvelighed. Man ved desuden, at en person der lider af Tourettes syndrom har 50% sandsynlighed for, at videregive sygdommen til sine børn. De specifikke gener der forårsager Tourettes syndrom er fortsat ikke definerede, på trods af at man har fundet en bestemt genetisk mutation, der er en sjælden årsag til Tourettes syndrom.

 

Ikke-genetiske-, miljømæssige- og organiske årsager

 

Den anden halvdel af Tourettes-tilfældende mener man skyldes miljømæssige eller organiske årsager. Eksempler herpå kan være mangel på ilt i fostertilstanden eller forstyrrelser i autoimmune processer. Nogle forskere mener desuden af sygdommene ADHD og obsessiv-kompulsiv lidelse kan være have en forværrende effekt på symptomerne på Tourettes syndrom .

 

Abnormaliteter i hjernen

 

Bestemte kemikalier i hjernen der overfører nerveimpulser (neurotransmittere som dopamin og serotonin) kan have indvirkning på Tourettes syndrom.

 

 

Komplikationer

 

Mennesker med Tourettes syndrom er almindeligvis i stand til at føre et normalt liv. Tourettes syndrom kan dog have konsekvenser for individets selvopfattelse og derved for selvtilliden og selvværdet.

 

Desuden har mennesker med Tourettes syndrom ofte relaterede tilstande såsom:

 

• Obsessiv-kompulsiv lidelse
• ADHD
• Angst og angstlidelser
• Tvangstanker
• Aspergers
• Unipolar depression
• Indlæringsproblemer
• Søvnproblemer

 

 

Behandling af Tourettes syndrom

 

Der findes ingen universel kur eller decideret behandlingsmulighed for Tourettes syndrom. Behandlingen af Tourettes syndrom handler derfor om at kontrollere de tics, der forstyrrer dagligdagslivet og tilværelsen generelt.

 

En del af behandlingen involverer oplysning og forståelse af patientens omgivelser; det er vigtigt at f.eks. venner, familie, skolekammerrater osv. lærer at acceptere og tage hensyn til symptomerne på Tourettes syndrom.

 

Hvis ikke symptomerne er alvorlige eller forstyrrende, er behandling ikke altid nødvendig.

 

Medicin

 

Man anvender en del forskellig medicin til behandling af Tourettes syndrom. Der findes dog ingen medicintype, der kan fjerne symptomerne på Tourettes syndrom fuldstændig. Der er heller ingen medicintype, der virker på alle patienter – så ofte er det spørgsmål om at prøve sig frem.

 

Eksempler på medicintyper, der kan anvendes til Tourettes syndrom, kan være antidepressiva eller blodtryksmedicin.

 

Hvis ens Tourettes i høj grad påvirker ens liv negativt kan medicin i nogle tilfælde hjælpe, men det er ikke alle med Tourettes syndrom, som behøver at tage medicin

 

Terapi

 

Psykoterapi er ofte de foretrukne ikke-medicinske valg til behandling af Tourettes syndrom. Psykoterapi er særligt velegnet, idet man herved kan behandle de relaterede (komorbide) problemer som f.eks. ADHD eller angst. Hvis en patient har komorbide lidelser, vil disse almindeligvis have behandlingsmæssig førsteprioritet.

 

Kognitiv adfærdsterapi er et eksempel på psykoterapi, der anvendes til behandling af Tourettes syndrom og nogle af de relaterede lidelser. Andre eksempler kan være afslappelsesteknikker og biofeedback.

 

En anden metode er DBS som kommer fra engelsk og står for deep brain stimulation (dyb hjerne stimulation). Ved denne behandlingsmetode anvendes en såkaldt neurostimulatortil at stimulere områder i hjernen. Metoden er dog meget ny, og der er derfor fortsat usikkerhed om dens effekt på Tourettes syndrom.

 

Hvis ens tourettes, om man har vokale eller motoriske tics, besværlig gør ens hverdag kan man med fordel være åben omkring, at man har Tourettes. Mange med Tourettes syndrom oplever, at åbenhed gør det lettere at leve med tics.