Kønsvorter

Kønsvorter skyldes såkaldt “human papillomavirus” – OBS: for billeder af kønsvorter henvises til artiklen: kønsvorter billeder

Kønsvorter kaldes også kondylomer og er en af de mest udbredte kønssygdomme.

Som navnet antyder, rammer kønsvorter det fugtige væv i og omkring kønsdelene.

Kønsvorter ligner typisk små, kødfarvede buler, men kan også minde om blomkål i udformning. De kan i øvrigt være store eller meget små og kan forekomme i klynger.

Selvom kønsvorter kan behandles med medicin og flere forskellige typer operationer, udgør de et alvorlige helbredsmæssigt problem, der ofte kræver behandling.

Virusset, der udløser kønsvorter kaldes human papillomavirus (HPV) og har en direkte forbindelse til udvikling af livmoderhalskræft – men også andre kræfttyper.

Hos kvinder kan kønsvorter vokse på:

• Vulva (den ydre del af vagina)
• Vaginas indre vægge
• Området mellem vagina og anus
• Anus
• Livmoderhalsen

Hos mænd kan kønsvorter forekomme på:

• Penis
• Pungen
• Anus

Kønsvorter kan også udvikles i munden eller halsen på en person, der har haft oralsex med en smittet person.

Symptomerne på kønsvorter kan være:

• Små, kødfarvede eller grå hævelser i området omkring kønsdelene
• Adskillige vorter, der sidder tæt sammen og antager en “blomkåls-agtig” form
• Kløen eller ubehag i skridtet
• Blødning i forbindelse med samleje

Ofte er der ingen symptomer forbundet med kønsvorter. De kan endda være så små og flade, at de ikke kan ses med det blotte øje. Nogle gange kan kønsvorter vokse i store klynger.

Graviditet kan i nogle tilfælde udløse en ellers latent (her: i dvale) infektion. Aktive infektioner kan forværres af graviditet.

Kontakt lægen, hvis:

• Du har små buler eller vorter i området omkring kønsdelene
• Din partner har udviklet kønsvorter eller har fået stillet en positiv diagnose på samme

Ligesom vorter, der forekommer andre steder på huden, skyldes kønsvorter human papillomavirus (HPV), der inficerer de øverste hudlag.

Der findes mere end 100 forskellige typer HPV, men kun få kan forårsage kønsvorter. Disse underarter af virusset er ekstremt smitsomme og spredes via seksuel kontakt med en smittet person.

Ca. 2/3 af mennesker, der har seksuel kontakt, med en person der har kønsvorter, smittes. Den typiske periode fra smitte til udbrud er ca. 0-3 måneder, men i nogle tilfælde kan kønsvorterne henligge i flere år – og f.eks. udløses af en graviditet.

Risikofaktorerne for at blive smittet med kønsvorter er:

• At have ubeskyttet sex med flere partnere
• At have en anden kønssygdom
• At have sex med en partner som du ikke kender (hvor du ikke kender seksualhistorikken hos vedkommende)
• At være seksuelt aktiv i en tidlig alder

• Cancer: Livmoderhalskræft er tæt forbundet med kønsvorter og HPV infektion. Nogle typer HPV er også forbundet med kræft i vulva, anus og i penis. HPV infektion fører ikke altid til kræft, men det er stadig vigtigt for kvinder – især hvis man har været smittet med HPV – at foretage regelmæssige Pap smear tests (spørg din læge eller gynækolog herom).

• Problemer under graviditeten: Kønsvorter kan forårsage problemer under graviditeten. Kønsvorter kan forstørres, hvilket kan det sværere at urinere. Vorter på vaginas vægge kan mindske det vaginale vævs evne til at udstrækkes i forbindelse med fødsel. I sjældne tilfælde kan et spædbarn, der er født af en moder med kønsvorter, udvikle vorter i halsen. Spædbarnet vil muligvis have brug for operation for at undgå luftvejsobstruktion.

Op til 30% af alle kønsvorter forsvinder af sig selv uden behandling. Hvis ikke kønsvorterne medfører ubehag, er det ikke sikkert, at behandling er nødvendig.

Hvis symptomerne derimod inkluderer kløe, brændende fornemmelser eller smerter, eller hvis synlige vorter medfører følelsesmæssig stress, kan lægen behandle vorterne med medicin eller kirurgi. Den underliggende virus udslettes dog aldrig helt, hvilket betyder, at kønsvorterne kan genfremkomme selv efter behandling.

Følgende typer medicin mod kønsvorter  kan påføres direkte:

• Imiquimod
• Podophyllin

Prøv ikke at behandle kønsvorter med håndkøbsmedicin. Midler til vortebehandling, der fås i håndkøb, er hverken egnede til behandling af kønsvorter eller til generel anvendelse i området omrking kønsdelene.

Operation af kønsvorter kan være nødvendig – især hvis det drejer sig om større vorter, der ikke reagerer på medicin. Operation er også den typiske behandling ved kønsvorter hos gravide. Operationsmulighederne inkluderer:

• Frysning og varmebehandling af kønsvorter: Frysning fungerer ved, at man skaber en blæne omkring kønsvorten. Idet huden heler, glider læsionen af, hvilket tillader ny hud at fremkomme, der hvor den oprindelige kønsvorte sad. Gentagende frysning af kønsvorter kan være nødvendigt. Varmebehandling virker efter samme princip som frysning.

• Laserbehandling af kønsvorter: Denne behandlingsform er specielt velegnet i tilfælde, hvor der er mange, store kønsvorter. Desuden er det laserbehandling, der anvendes til de mest besværlige kønsvorter. Bedøvelse er almindeligvis nødvendig.

• Kirurgisk fjernelse af kønsvorter: Kirurgen eller lægen anvender specielle mekaniske redskaber til at skrabe eller skære vorterne af. Den kirurgiske tilgang kræver bedøvelse af patienten.

Selvom mange hjemmeremedier – såsom aloe vera, ricinusolie og eddike – har ry for at hjælpe på kønsvorter, findes der indtil videre ingen videnskabelige beviser for, at disse skulle have nogen gavnlig effekt.

Der findes 3 altoverskyggende råd til at undgå kønsvorter:

• Brug kondom
• Undgå seksuel kontakt med smittede partnere
• Overvej en vaccination

Selvom vaccinationer ikke er 100% sikre garantier for, at man undgår kønsvorter, er de et forsøg værd.

Relaterede artikler: celleforandringer i livmoderhalsen, herpes, kløe i skeden, kløe i endetarmen