Lungeemboli

Her ses et brugt venefilter fra en patient med lungeemboli

(Klik på billedet for større version)

Lungeemboli er en tilstand, der forekommer, når en eller flere arterier (pulsårer) i lungerne blokeres.

I langt de fleste tilfælde forårsages lungeemboli af blodpropper, der transporteres gennem lungerne fra andre dele af kroppen – typisk fra benene.

Lungeemboli forekommer også hos mennesker, der generelt er sunde og raske. Symptomerne kan variere fra person til person, men almindeligvis inkluderer de pludselig og uforklarlig stakåndethed, brystsmerter og en en hoste, hvor blodigt spyt (ekspektorat) ophostes.

Lungeemboli kan være en livstruende tilstand, men vha. tilstrækkelig hurtig behandling med blodfortyndende medicin (antikoagulerende medicin), kan man mindske risikoen for døden betydeligt.

Mindre foranstaltninger for at undgå blodpropper i benene kan også hjælpe til at beskytte mod lungeemboli.

Symptomerne på lungeemboli kan variere meget, afhængigt af:

• hvor stor en del af lungen, der er involveret
• størrelsen af blodproppen
• patientens generelle sundhedsmæssige tilstand

Især tilstedeværelsen af en underliggende lunge- eller hjertesygdom har inflydelse på lungeemboli.

De almindelige symptomer på lungeemboli er:

• Stakåndethed: Dette symptom forekommer typisk pludseligt, og kan opleves, når man er aktiv såvel som i hvile.

• Brystsmerter: Det kan føles som om, at man er ved at få en blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt). Smerten kan evt. forværres når man trækker vejret dybt, hoster, spiser, bøjer sig (forover) eller bukker sig. Smerten forværres ved anstrengelse, men går ikke væk ved hvile.

• Hoste: Hosten kan føre blodigt spyt med sig.

Andre tegn og symptomer på lungeemboli kan være:

• Hvæsen
• Hævede ben
• Klam og/eller blålig hud
• Overdreven sveden
• Hurtig eller uregelmæssig hjerterytme
• Svag puls
• Besvimelse

Idet lungeemboli kan være en livstruende tilstand, bør man altid opsøge læge, hvis man oplever ovenstående symptomer (især stakåndethed, brystsmerter og blodig hoste).

Lungeemboli opstår, når en klump af materie – typisk en blodprop – sætter sig fast, og blokerer eller tilstopper en arterie (pulsåre) i en lunge. Disse blodpropper stammer oftest fra de dybe vener (blodårer) i benene, men de kan også komme fra andre dele af kroppen.

Denne tilstand kaldes dyb venøs trombose eller dybtliggende venetrombose.

Undertiden kan andre substanser blokere blodkarrene i lungerne – f.eks.:

• Fedt fra knoglemarven fra en brækket knogle
• Dele af en svulst (tumor)
• Luftbobler

Et enkeltstående lungeemboli forekommer sjældent. I langt de fleste tilfælde er flere blodpropper involverede.

Lungevævet, der forsynes af de enkelte blokerede arterier, frarøves deres forsyning og kan derved uddø. Dette gør det sværere for lungerne at forsyne resten af kroppen med ilt.

Fordi lungeemboli næsten altid forekommer sammen med dyb venøs trombose, bruger nogle læger betegnelsen venøs tromboemboli om de to relaterede tilstande.

Hurtigt og ordentlig behandling af lungeemboli er essentiel for at undgå alvorlige komplikationer samt døden.

• Antikoagulanter: Heparin virker hurtigt, og tilføres almindeligvis via indsprøjtning med en nål. Warfarin (Coumadin) kommer i form af piller. Begge stoffer forhindrer nye blodpropper i at dannes, men for Warfarins vedkommende tager det et par dage før stoffet virker. Bivirkninger kan bl.a. være blødende gummer og tendens til blå mærker.

• Trombolytika: (Midler, der opløser blodpropper). Selvom blodpropper almindeligvis opløses af sig selv, findes der medikamenter, der kan opløse dem hurtigt. Fordi trombolytika kan medføre pludselige og alvorlige blødninger, anvendes de almindeligvis udelukkende i livstruende situationer.

• Fjernelse af blodpropper: Hvis man har en meget stor blodprop, kan lægen foreslå at fjerne den vha. et tyndt fleksibelt rør (et slags kateter der anvendes ved lungeemboli).

• Venefilter: (Se evt. billedet i starten af denne artikel). Et kateter kan også anvendes til at placere et filter i en hovedvene kaldet vena cava. Denne vene løber fra benene til den højre side af hjertet. Filtret kan blokere (frafiltrere) blodpropper, der ellers ville være endt i lungerne. Denne procedure forbeholdes almindeligvis patienter, der ikke kan tage antikoagulerende medicin, eller hvis den antikoagulerende medicin ikke virker tilstrækkeligt.

At undgå lungeemboli handler i grunden om, at undgå eller forebygge blodpropper i de dybe vener i benene (dyb venøs trombose). Nogle foranstaltninger mod lungeemboli foretages på hospitalet – andre kan man selv foretage.

• Heparin eller Warfarin (Coumadin) behandling.
• Støttestrømper (gradvis kompression).
• Brug af pneumatisk kompression.
• Fysisk aktivitet (at bevæge sig og være fysisk aktiv så hurtigt som muligt efter operation)

At sidde stille under lange flyrejser eller ved bilkørsel øger risikoen for, at man udvikler blodpropper i blodårerne i benene. For at forhindre eller forebygge at en blodprop opstår, kan man:

• Gå en tur: Gå rundt i flykabinen en gang i timen eller lignende. Hvis man kører bil, kan man stoppe en gang i timen, og gå rundt om bilen et par gange. Gå evt. ned i knæ et par gange.

• Træn mens du sidder: Bøj, stræk og rotér dine ankler eller pres fødderne mod sædet foran dig eller prøv at at bøje og udstrække tæerne. Sid ikke med benene krydsede over længere perioder.

• Gå med støttestrømper: En god måde at forebygge lungeemboli på er støttestrømper, idet de fremmer omløbet og væskers bevægelse.

• Drik rigelig væske: Vand er den bedste væske mod dehydrering, som kan medvirke til udviklingen af blodpropper og endeligt lungeemboli. Undgå alkohol idet det medfører væsketab.

Relevante artikler: hævede ankler, hjerneblødning, vand i benene, årebetændelse