madforgiftning

Om madforgiftning

Her kan du læse om madforgiftning. Artiklen er inddelt i følgende 3 afsnit:

Madforgiftning går også under betegnelsen maveinfluenza. Betegnelsen maveinfluenza er også kendt som roskildesyge.

Årsager til madforgiftning

Madforgiftning kan ramme én person eller en gruppe mennesker, der alle har indtaget den samme forgiftede fødevare eller væske.
Når grupper af mennesker rammes, er det typisk efter skovture, i skoler, kantiner, restauranter, plejehjem eller til store sociale arrangementer.

Mikroorganismerne der forårsager madforgiftningen, kan komme i kontakt med fødevarerne eller væsken (en proces der kaldes kontamination) på følgende måder:

- Kød og fjerkræ kontamineres typisk ved kontakt med bakterier fra tarmsystemet fra det pågældende dyr, der slagtes/behandles.

- Vand der anvendes til landbrug eller i forbindelse med transport (shipping) kan indeholde gylle eller menneskelig afføring (herved er vandet kontamineret).

- behandling af fødevarer i hjemmet, restaurationer, fødevarerbutikker, grønthandel etc. – alle steder hvor mennesker er i kontakt med fødevarer, der efterfølgende konsumeres.

Madforgiftning opstår i reglen altid når mennesker spiser eller drikker noget – i følgende eksempler er der risiko for madforgiftning:

- Alt mad der er tilberedt af en person, der ikke har vasket hænder (grundigt nok)
- Alt mad der er tilberedt af en person, der ikke har en anstændig hygiejne
- Alt mad der er tilberedt vha. køkkengrej, skærebrætter, knive etc. der ikke er helt rent
- Mejeriprodukter eller fødevarer der indeholder mayonnaise – som f.eks. kartoffelsalat, coleslaw – der har været udenfor køleskabet i for lang tid
- Køle- og frostvarer der ikke opbevares ved korrekt temperatur
- Madvarer der ikke gennemvarmes tilstrækkeligt, eller opvarmes korrekt
- Madvarer der gentagende gange opvarmes, og nedkøles
- Madvarer og væsker hvor holdbarhedsdatoen er udløbet
- Rå fisk, østers og skalddyr i øvrigt
- Rå frugter eller grøntsager der ikke er vasket grundigt nok
- Rå frugt- eller grøntsagsjuice
- Mælkeprodukter der ikke er pasteuriserede
- Kød og æg der ikke er gennemvarmet tilstrækkeligt
- Vand fra en brønd, sø eller kilde
- Urenset vand fra by- eller landsbyområder

Madforgiftning kan opstå på grund af:

- Boutulisme (pølseforgiftning, clostridium botulinum)
- Campylobacter
- Kolera
- E.coli enteritis
- Fiskeforgiftning
- Listeria
- En lang række vira
- Stafylokokker (staphylococcus aureus)
- Salmonella
- Shigella
- Yersinia

Spædbørn, småbørn og ældre hører til ydergrupperne i samfundet. Dette betyder, at mennesker i disse grupper typisk har et mindre stærkt immunforsvar end andre, og at risikoen for smitte med madforgiftning derfor er større her.

Herudover er der en øget risiko for smitte med madforgiftning, hvis:

- Man har en alvorlig sygdom som f.eks. nyresygdomme eller diabetes
- Man har et svækket immunforsvar
- Man rejser udenfor ens hjemland (anderledes bakterieflora)

Gravide og ammende kvinder skal være ekstra påpasselige med ikke at få madforgiftning.

Symptomer på madforgifting

Almindeligvis vil symptomerne på madforgiftning vise sig efter 2 – 6 timer. Denne periode kan være kortere eller længere (op til et par dage) afhængigt af hvilken type madforgiftning, man har pådraget sig.

Følgende kan være symptomer på madforgiftning:

- Mavekramper
- Diarré (evt. blodig)
- Feber (og evt. kuldegysninger)
- Hovedpine
- Svimmelhed og kvalme
- Svaghed(sfornemmelse) - kan være meget alvorlig og føre til åndedrætsophør, hvis madforgiftningen skyldes botulisme

Ovenstående symptomer på madforgiftning er blot nogle af de symptomer, der kan opstå. Symptomerne på madforgiftning kan variere meget i art og sværhedsgrad, afhængig af hvilken type madforgiftning man har.
Herudover har individets immunforsvar betydning for madforgiftning og symptomer herpå.

Behandling af madforgiftning

Almindeligvis vil en madforgiftning vare et par dage, hvorefter man er helt rask. Formålet med behandling af madforgiftning er at få det bedre, mens madforgiftningen står på samt at undgå dehydrering.

Råd til behandling af madforgiftning:

- Spis ikke "fast føde" førend diarréen er overstået

- Undgå mælkeprodukter (de kan forværre diarréen pga. laktoseintolerans)

- Giv børn elektrolytiske-opløsninger (fås på apoteket)

- Drik masser af væske (undtagen mælk eller koffein-holdige drikkevarer) mhp. at erstatte væske tabt via opkast og diarré

Hvis man har diarré, og ikke er i stand til at drikke væsker pga. f.eks. svimmelhed og kvalme, bør man opsøge læge, som typisk vil tilføre væske intravenøst. Dette gør sig især gældende for småbørn.

Hvis man tager diuretika skal man være forsigtig eller påpasselig med diarré. Konsultér din læge eller behandler herom.

I langt de fleste tilfælde af madforgiftning vil lægen IKKE behandle med antibiotika.

På apoteket fås håndkøbsmedicin, der kan nedsætte diarré. Hvis man har blodig diarré eller feber bør man ikke bruge disse former for medicin, uden at have konsulteret læge eller behandler først. Disse typer medicin egner sig ikke til børn.



Hvis madforgiftningen skyldes giftstoffer fra svampe eller skalddyr, skal man straks opsøge læge. På skadestuen eller hos lægen vil man ved denne type madforgiftning trinvist tømme maven mhp. at fjerne giftstofferne.