sundhedslex - forside

Snurren i fingrene

 

snurren i fingrene

 

Snurren i fingrene er en uvant følelse

 

Om snurren i fingrene

  • Hvad er snurren i fingrene?
  • Årsager til snurren i fingrene
  • Komplikationer
  • Behandling af snurren i fingrene
 

Denne artikel omhandler årsager og behandling af snurren i fingrene - for information om symptomerne på snurren i fingrene samt om hvornår man bør opsøge læge henvises til artiklen symptomer på snurren i fingrene

 

 

 

Hvad er snurren i fingrene?

 

“Snurren” er en uvant følelse, der kan opstå hvor som helst i kroppen, men som oftest i fingrene, hænderne, fødderne, armene eller i benene.

 

Snurren i fingrene føles som en form for prikken eller kilden i fingerspidserne eller i hele fingeren/alle fingrene.

 

Snurren i fingrene (og snurren i andre dele af kroppen) betegnes i lægevidenskaben som paræstesti, hvilket er udtryk, der dækker over forskellige symptomer på nervesygdomme. Sovende fingre, kilden, prikkende eller brændende fornemmelser o.lign. er ligeledes paræstesier. Smerter kan desuden også optræde sammen med paræstesier.

 

 

Årsager til snurren i fingrene

 

Der kan være mange forskellige årsager til, at man oplever snurren i fingrene. Ofte har årsagen til snurren i fingrene har en sammenhæng med én af følgende:

 

  • Manglende blodforsyning til fingrene: eller andre områder – f.eks. kan kolesterol ophobes pga. åreforkalkning i benene og medføre smerte, følelsesløshed, og snurren når man går. Andre årsager til hæmmet blodtilførsel kan f.eks. være at man sover forkert på sin arm eller at man foretager gentagende bevægelser med armen.

  • Neurologiske problemer- inklusive:
    • En skade på en nerve – f.eks. kan en skade på lænden (den nedre del af ryggen) medføre, at man føler snurren på bagsiden af benet
    • Nerveskader som følge af forgiftning pga. bly, alkohol eller tobak
    • Pres eller tryk på en spinalnerve fra rygsøjlen (som ved diskusprolaps)
    • Pres eller tryk på nerverne fra forstørrede blodårer, arvæv, infektion, svulster eller cyster

 

Andre årsager til snurren i fingrene kan være:

 

  • At forholde sig passiv i den samme stående eller siddende stilling i lang tid
  • Anvendelse af bestemte typer medicin
  • Strålebehandling kan i nogle tilfælde være årsag til snurren i fingrene
  • Forfrysninger eller ekstremt kolde temperaturer
  • Mangel på vitaminer – især mangel på B12-vitamin kan være en årsag til snurren i fingrene
  • Usædvanligt høje niveauer af calcium, kalium eller natrium i kroppen

 

Herudover kan følgende helbredsmæssige tilstande være årsager til snurren i fingrene:

 

  • Karpaltunnelsyndrom (tryk på en nerve i håndleddet – “sovende fingre“)
  • Infektioner som helvedesild eller herpes zoster
  • Skader på nakken eller rygsøjlen
  • Diabetes (inklusiv diabetisk neuropati)
  • Alkoholisme
  • Migræne
  • Multipel sklerose (dissemineret sklerose)
  • Kramper
  • Slagtilfælde (apopleksi)
    • Transitorisk iskæmisk attak (TIA)
  • Raynauds syndrom
  • Lupus (SLE – en autoimmun bindevævssygdom)
  • Perifer arteriesygdom (PAD – peripheral arterial disease)
  • Cervikal spondylose
  • Neurom i fingeren (en svulst af nervevæv i fingeren)
  • Perifer neuropati (polyneuropati – tilstand hvor mange nerver er beskadigede)
  • Underaktiv skjoldbruskkirtel (når hormonproduktionen i skjoldbruskkirtlen ikke er tilstrækkelig)

 

 

Komplikationer

 

Selvom snurren i fingrene kun sjældent skyldes alvorlige sygdomme eller tilstande, kan årsagerne medføre komplikationer, der resulterer i permanente nerveskader. Derfor er det vigtigt altid at opsøge læge, hvis man har vedvarende snurren i fingrene eller hvis man har på fornemmelse, at der er noget galt (som hvis man f.eks. har andre usædvanlige symptomer).

 

Komplikationerne af snurren i fingrene kan være:

 

  • Kroniske smerter
  • Tab af følesans (i fingrene)
  • Nedsat eller manglende bevægelighed (lammelse)
  • Mindsket styrke i fingre, hænder eller arme
  • Amputation

 

 

Behandling af snurren i fingrene

 

Lægen kan identificere og behandle de underliggende årsager til snurren i fingrene. Behandling af snurren i fingrene vil ofte inkludere nogle lette fysiske øvelser, som patienten skal foretage i hverdagen.

 

Hvis man har diabetes, vil lægen anbefale patienten forskellige metoder til at kontollere blodsukkeret.

 

Vitaminmangel behandles med vitamintilskud.

 

Medicin der forårsager snurren i fingrene kan udskiftes eller nedjusteres. OBS: Man bør ikke ændre i sit medicinindtag, uden først at konsultere sin læge.

 

 

Relaterede artikler: slidgigt i fingrene, forstuvet finger, gigt i fingrene

 

 

 

Tweet

 

 



Relaterede artikler

  • Symptomer på snurren i fingrene
  • Sovende hænder og fingre
  • Forstuvet finger
  • Slidgigt i fingrene
  • Kolde fingre
    Enebær

    Enebær er i virkeligheden ikke bær, men nærmere små grankogler...

    Hoftesmerter

    Hoftesmerter kan i mange tilfælde behandles i hjemmet - især hvis...

    Slidgigt i knæ

    Slidgigt i knæ kaldes også "degenerativ ledsygdom", hvilket...

    Polypper

    Polypper kan opstå på kroppens slimhinder. Især næse, tarm...

Kontakt | Annoncering | Disclaimer

Informationen på denne side kan udelukkende anvendes til informationsmæssige formål og erstatter ikke professionel rådgivning eller lægekonsultation
© Copyright www.sundhedslex.dk 2010 - 2012