Svimmelhed og kvalme
Om svimmelhed og kvalme
Definitioner
Svimmelhed er når man føler, at man mister balancen og/eller har en fornemmelse af at være tæt på at besvime.
Kvalme derimod føles som opstød eller opkastfornemmelser.
Der er flere forskellige årsager til, at svimmelhed og kvalme opstår. For at forstå sammenhængen mellem de to er det vigtigt at kende årsagen til svimmelheden eller kvalmen.
Svimmelhed
Svimmelhed er basalt set en følelse af desorientering og ustabilitet. Ved svimmelhed vil man typisk føle en form for bevægelse eller snurren i hovedet – i nogle tilfælde kan det føles som om hovedet “svømmer”. I andre tilfælde kan det føles som om, at hovedet (eller hele kroppen) mister balancen og falder.
Der findes 3 overordnede typer svimmelhed:
- Svimmelhed
- Ubalance
- Besvimelse
Besvimelse opleves som om, man mister kræfter, selvkontrol og endeligt bevidstheden. Besvimelse er typisk forbundet med problemer i blodomløbet, som resulterer i manglende ilttilførsel til hjernen.
De almindelige årsager til besvimelse er:
- Hjerteproblemer
- Dårligt (forringet) blodomløb
- Dehydrering (væskemangel)
- Blodtab
Ubalance føles som om, at man falder til én bestemt side (højre, venstre, bagud osv.). Ubalance kan også medføre, at man føler sig let til hovedet.
De almindelige årsager til ubalance er:
- Faldende blodsukker (lavt blodsikkerniveau)
- Bakterie- eller virusinfektioner
- Bivirkninger ved medicin eller euforiserende stoffer
- Lavt iltniveau i blodet
Svimmelhed er følelsen af, at hovedet snurrer, eller at omgivelserne (f.eks. det rum man opholder sig i) snurrer rundt.
Positionssvimmelhed f.eks. er en gentagende eller tilbagevendende form for svimmelhed pga. løse øresten, hvor patienten gang på gang oplever, at hovedet og/eller omgivelserne snurrer rundt.
Læs evt. artiklen: positionssvimmelhed
Det er meget vigtigt at finde årsagen til svimmeheden (ubalancen eller besvimelsen), hvis man vil behandle den. F.eks. er det selvklart at kuren ved svimmelhed forårsaget af dehydrering, er væskeindtagelse.
Udover ovenstående årsager kan svimmelhed også hænge sammen med tilstande i øret som f.eks. virus på balancenerven, ørestenssygdom osv.
Kvalme
Kvalme eller brækfornemmelser er ikke en sygdom eller en lidelse, men nærmere et symptom på at der er et problem forbundet med maven eller fordøjelsen (almindeligvis).
Madforgiftning, mave-tarmkatar, irritabel tyktarm (IBS), diabetes og svimmelhed er nogle af de sygdomme og tilstande, der kan fremkalde- eller ligge til grund for kvalme.
Kvalme er altid forbundet med appetitløshed eller nedsat appetit og dehydrering eller væskemangel.
Typisk kan kvalme afhjælpes ved blot at indtage tilstrækkelig væske – i mere grelle tilfælde kan lægen dog ordinere medicin, eller man kan gå på apoteket efter håndkøbsmedicin.
Relevante artikler: øresten, epleys manøvre, ingefærs virking
- Koldsved
- Epleys manøvre
- Kvalme og ondt i maven
- Snurren i fingrene – symptomer
- Perilymfatisk fistel (PLF)
- HPV vaccine – bivirkninger
- Livmoderhalskræft – vaccine
- Hvordan virker en vaccine?
- Fødselsdepression (efterfødselsreaktion)
- Nyrebetændelse (Glomerulonefritis)
Mest læste artikler
Søg på SundhedsLex.dk
Tweet


