Binyrebarkhormon – bivirkninger

 

Hævede underben som følge af væskeretention kan være en af bivirkningerne ved behandling med binyrebarkhormon

 

For supplerende information henvises til artiklen: binyrebarkhormon

 

 

 

Generel information

 

Binyrebarkhormon – som kortison, hydrokortsion og prednison – har et omfangsrigt potentiale i behandlingen af mange vidt forskellige sygdomme.

Men som med alle andre anerkendte medicintyper har binyrebarkhormoner sine bivirkninger.

 

Det er individuelt, hvor omfattende og mærkbare bivirkningerne er, men enkelte af dem kan i nogle tilfælde forårsage alvorlige problemer for helbredet.

 

Når du kender til hvilke bivirkninger, der er mulige, kan du aktivt forsøge at kontrollere deres indvirken på dit helbred. Desuden kan man med lægens hjælp forsøge at begrænse bivirkningerne, således at fordelene ved behandlingen udvejer de forbundne risici.

 

 

Bivirkninger ved forskellige former for binyrebarkhormon

 

Oral indtagelse

 

Fordi orale binyrebarkhormoner (indtagelse via munden) påvirker hele kroppen i stedet for et lokalt, begrænset område, er sandsynligheden for alvorlige bivirkninger større ved denne form for indtagelse. Bivirkningerne afhænger af medicindoseringen. Et par dage eller uger efter det orale indtag startes, kan risikoen for følgende tilstande stige:

 

• Forhøjet tryk i øjnene (glaukom – grøn stær)
• Væskeretention der kan forårsage hævelser i underbenene
• Forhøjet blodtryk
• Humørsvingninger
• Vægtforøgelse med fedtdepoter i bughulen (maveregionen), ansigtet og nakken

 

Når man tager binyrebarkhormon over længere tid, kan man opleve:

 

• Grøn stær
• Højt blodsukker, som kan udløse eller forværre diabetes
• Forhøjet risiko for infektioner
• Tab af kalcium fra knogler, hvilket kan føre til osteoporose (knogleskørhed) og knoglebrud
• Uregelmæssigheder i forbindelse med menstruationen
• Nedsat hormonproduktion i binyrerne
• Tynd hud, tendens til blå mærker og langsommere sårheling

 

Inhalering

 

Når man inhalerer binyrebarkhormon (indtagelse via åndedrætsorganet), kan noget af stoffet aflagres i munden og i halsen i stedet for at finde vej ned i lungerne.

 

Dette kan medføre:

• Hoste
• Hæshed
• Mundtørhed
• Ondt i halsen

 

Hvis man gurgler og skyller munden med vand – uden at synke det – efter hver enkelt inhalering af binyrebarkhormon, kan man undgå mund- og halsirritation.

 

Nogle forskere stiller spørgsmålstegn ved, om inhaleret binyrebarkhormon hæmmer væksten hos børn, der anvender inhalatorer for astma. De seneste undersøgelser på området indikerer dog, at inhaleret binyrebarkhormon ikke påvirker børns endelige højde eller størrelse.

 

Påsmørrelse på huden (topisk indtagelse)

 

Topiske binyrebarkhormoner (direkte påførsel/påsmørelse) kan medføre tyk hud, røde læsioner og akne

 

Indsprøjtning (injektion)

 

Indsprøjtede binyrebarkhormoner kan forårsage bivirkninger omkring selve indsprøjtningsstedet. Bivirkningerne kan inkludere smerte, infektion, skrumpen af blødt væv samt tab af hudfarve.

 

Almindeligvis begrænser lægen antallet af binyrebarkhormon indsprøjtninger til maksimum tre eller fire pr. år.

 

Begræns risikoen for bivirkninger ved binyrebarkhormon

 

På trods af deres bivirkninger er binyrebarkhormonerne fortsat vigtige i medicinsk behandling. For at få flest mulige fordele med mindst mulig risiko kan man:

 

• Forsøge at nedsætte doseringen eller gøre doseringen midlertidig: Nyere former for binyrebarkhormon fås i forskellige styrker og varighed af effekt. Spørg din læge, om du kan anvende binyrebarkhormon i lav dosering af kort varighed eller om du kan tage orale binyrebarkhormoner hver anden dag i stedet for dagligt. Du bør ikke opjustere eller nedjustere doser uden samtale med din læge. Hvis den nuværede dose ikke fungere bør man få en hurtig samtale med sin læge om dosis.

 

• Skift til ikke-orale former for binyrebarkhormon: Binyrebarkhormoner der inhaleres (mod f.eks. astma), når lungernes overflade direkte og begrænser derved resten af kroppens kontakt med binyrebarkhormonet. Dette resulterer i færre bivirkninger. På samme måde bør du dog ikke skifte før du har været i kontakt med en læge.

 

• Foretag sunde valg under behandlingen: Når man er under behandling med binyrebarkhormon i længere perioder, bør man tale med sin læge om måder til at mindske bivirkningerne. Dette kan f.eks. ske ved at mindske indtaget af kalorier eller ved at forøge sin fysiske aktivitet for at undgå vægtforøgelse og overvægt. Træning hjælper til mindske muskelsvaghed og risiko for osteoporose. At tage kalcium, D vitamin tilskud og bisfasfonater kan mindske det knoglesvind, som binyrebarkhormon medfører.

 

• Være påpasselig ved ophør af behandling med binyrebarkhormon: Hvis du tager orale binyrebarkhormoner i længere perioder, kan dine binyrer producere færre af deres naturlige steroide hormoner. For at give binyrerne tid til at genoptage deres naturlige hormonproduktion, kan lægen reducere din dosering over en periode på flere uger eller få måneder. Hvis doseringen nedjusteres for hurtigt, kan man opleve træthed, smerter i kroppen, at føle sig let svimmel samt besvær med at komme sig efter mindre alvorlige sygdomme (f.eks. forkølelse). Et stop med indtag af binyrebarkhormon skal altid planlægges sammen med en læge.

 

 

Overvej risici og fordele

 

Selvom de kan forårsage en del forskellige bivirkninger, kan binyrebarkhormoner dæmpe inflammation samt smerter og ubehag i forbindelse med mange sygdomme og tilstande.

 

Hvis du i samråd med din læge arbejder på, at foretage valg der mindsker bivirkningerne, kan du opnå betydelige fordele i behandlingen sammen med en reduceret risiko for helbredsmæssige problemer. Oplys desuden din læge om andre sygdomme du har eller anden  medicin du tager, så lægen bedst muligt kan rådgive dig om dosis og om hvorvidt binyrebarkhormon er en oplagt behandlignsform.