Demens er en fælles betegnelse for en række sygdomme, der påvirker hjernen og medfører gradvis forringelse af hukommelse, tænkning, sprog og evnen til at klare dagligdags opgaver.
Det er ikke en naturlig del af aldring, men en sygdomstilstand, som skyldes skader på hjerneceller.
Demens rammer primært ældre, men kan også forekomme hos yngre mennesker. I Danmark lever over 90.000 personer med en demenssygdom, og antallet forventes at stige i takt med en ældre befolkning.
Denne artikel giver et bredt, letforståeligt overblik over, hvad demens er, hvilke symptomer man skal kende, og hvordan sygdommen kan håndteres og behandles.
Tag. evt. vores demens test her.
Hvad er demens?
Demens er ikke én enkelt sygdom, men et syndrom – dvs. et sæt af symptomer, der opstår, når hjernen mister funktionsevne.
De mest berørte områder er hukommelse, koncentration, sprog, orienteringsevne og dømmekraft.
Demens udvikler sig gradvist og forværres over tid. Sygdommen påvirker både den ramte og de pårørende, fordi den ændrer personlighed, adfærd og selvstændighed.
Typer af demens
Der findes flere forskellige former for demens. De mest almindelige er:
1. Alzheimers sygdom
Den mest udbredte form for demens (ca. 60–70 % af tilfældene).
Skyldes ophobning af proteiner i hjernen, som skader nervecellerne og forringer kommunikationen mellem dem.
Tidlige tegn er glemsomhed, sprogvanskeligheder og nedsat orienteringsevne.
2. Vaskulær demens
Opstår som følge af blodpropper eller nedsat blodforsyning til hjernen.
Symptomerne afhænger af, hvilke områder af hjernen der påvirkes, og kan komme mere pludseligt end ved Alzheimers.
3. Lewy body demens
Skyldes ophobning af såkaldte “Lewy-legemer” i hjernen.
Typiske symptomer er svingende opmærksomhed, hallucinationer og motoriske problemer, der minder om Parkinsons sygdom.
4. Frontotemporal demens
Skyldes skader i hjernens forreste og tindingelapper.
Medfører personlighedsændringer, nedsat empati og upassende adfærd, ofte uden udtalt hukommelsestab i starten.
Tidlige symptomer på demens
Demens begynder ofte snigende og kan være svær at opdage i de tidlige faser.
De første tegn kan fejltolkes som almindelig glemsomhed eller stress, men udvikler sig gradvist.
Almindelige tidlige symptomer:
-
Hukommelsesbesvær, især med nylige begivenheder
-
Vanskeligheder med at finde ord eller følge en samtale
-
Tab af overblik og koncentration
-
Forvirring omkring tid, sted og personer
-
Ændringer i personlighed eller humør
-
Nedsat evne til at planlægge eller træffe beslutninger
Efterhånden påvirkes evnen til at klare praktiske opgaver som madlavning, økonomi og personlig pleje.
Senere symptomer
I takt med sygdommens progression bliver symptomerne mere tydelige og invaliderende:
-
Tab af sproglige færdigheder
-
Manglende genkendelse af familie eller venner
-
Problemer med at bevæge sig sikkert
-
Urin- eller afføringsinkontinens
-
Svær glemsomhed og forvirring
-
Psykiske symptomer som angst, vrede eller hallucinationer
I de sene stadier har den ramte brug for omfattende støtte i hverdagen.
Årsager til demens
Demens opstår, når hjerneceller gradvist går til grunde og ikke kan kommunikere normalt med hinanden.
Der findes mange årsager, men de hyppigste er:
-
Alzheimers sygdom – proteinophobning i hjernen (amyloid og tau)
-
Blodpropper – nedsat blodtilførsel skader hjernevæv
-
Genetiske faktorer – særlige genvarianter øger risikoen
-
Livsstil og helbred – rygning, højt blodtryk, diabetes og overvægt
-
Alder – risikoen stiger markant efter 65 år
Selvom alder er den største risikofaktor, udvikler langt fra alle ældre demens. Sund livsstil kan reducere risikoen betydeligt.
Diagnose
Diagnosen stilles af læge eller speciallæge i neurologi eller psykiatri.
En grundig udredning er vigtig for at afklare sygdomstype og udelukke andre årsager som depression, medicinbivirkninger eller stofskifteproblemer.
Undersøgelserne kan omfatte:
-
Samtale med patient og pårørende
-
Hukommelses- og kognitive tests
-
Blodprøver
-
MR- eller CT-scanning af hjernen
-
Vurdering af funktionsevne i hverdagen
En tidlig diagnose giver bedre mulighed for behandling, støtte og planlægning.
Behandling af demens
Der findes endnu ingen kur, men behandling kan bremse udviklingen, lindre symptomer og forbedre livskvaliteten.
1. Medicinsk behandling
Der findes flere lægemidler, som kan stabilisere eller midlertidigt forbedre hjernens funktion:
-
Kolinesterasehæmmere (donepezil, rivastigmin, galantamin) bruges især ved Alzheimers sygdom.
-
Memantin kan anvendes ved moderat til svær demens og virker ved at regulere signalstoffet glutamat.
Medicin virker ikke på alle, men kan udsætte forværring og hjælpe med at bevare funktionsevnen længere.
Strukturerede rutiner, støtte fra pårørende og mentale aktiviteter (fx spil, musik, samtale) kan styrke livskvalitet og bremse tilbagegang.
Træning i hukommelse, sprog og daglige færdigheder kan være gavnlig i de tidlige faser.
3. Fysisk aktivitet og kost
Regelmæssig motion øger blodgennemstrømningen i hjernen og har positiv effekt på humør og søvn.
Sund kost med grøntsager, fisk, fuldkorn og begrænset sukker og alkohol kan støtte hjernens funktion.
Pårørende spiller en central rolle. At forstå sygdommens natur, planlægge fremtidig støtte og få aflastning er afgørende for at forebygge udbrændthed hos familien.
Kommuner tilbyder ofte demenskoordinatorer, dagcentre og støtteforløb for både patienter og pårørende.
Forebyggelse af demens
Forskning viser, at visse livsstilsvalg kan mindske risikoen for at udvikle demens:
-
Hold hjernen aktiv – lær nyt, læs, spil musik, løs krydsord
-
Dyrk regelmæssig motion
-
Spis sundt og varieret
-
Undgå rygning og begræns alkohol
-
Sørg for god søvn og mental balance
-
Behandl kroniske sygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk
En “hjernevenlig livsstil” er den bedste forebyggelse.
At leve med demens
Et demensforløb påvirker hele familien. Den ramte mister gradvist evner og selvstændighed, mens de pårørende skal håndtere både praktiske og følelsesmæssige udfordringer.
Vigtige råd til pårørende:
-
Vær tålmodig og bevar roen i kommunikationen
-
Skab faste rutiner og genkendelige omgivelser
-
Undgå at rette og irettesætte – brug i stedet tryghed og struktur
-
Søg støtte – ingen kan klare alt alene
Det er vigtigt at fokusere på livskvalitet frem for kun sygdom. Mange kan leve et meningsfuldt liv i mange år med den rette støtte og omsorg.
Prognose
Demens er en progressiv sygdom, hvilket betyder, at den forværres over tid.
Forløbet varierer meget fra person til person – nogle lever med mild demens i mange år, mens andre oplever hurtigere forværring.
Selvom sygdommen ikke kan helbredes, kan tidlig diagnose, medicin, støtte og livsstilsændringer gøre en stor forskel for både patient og familie.
Ressourcer og international viden
For mere evidensbaseret information om demens anbefales: