Livsstilssygdomme

Livsstilssygdomme er forskellige fra andre sygdomme fordi de netop kan forebygges vha. livsstilændringer

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklen: livsstil

Livsstilssygdomme hedder som de gør, fordi deres årsager er generel usund livsstil.

Årsagerne til den usunde livsstil er ofte ændringer, udvikling eller fremskridt i samfundet, videnskaben, kommercialiseringen af fødevarer og substanser.

En anden årsag kan være individets mangel på viden om sundhed. Mange mennesker har dog også negligerende holdninger over for deres livsstil og helbred.

Livsstilssygdomme er en samlende betegnelse for en gruppe sygdomme, der ser ud til at blive mere omfattende og udbredte, jo mere industrialiseret et land bliver.

Livsstilssygdomme er i deres natur fundamentalt forskellige fra alle andre sygdomme, idet de kan undgås og forebygges vha. ændringer i livsstil, kost og omgivelser.

Tidligere var det smitsomme sygdomme, der dominerede sygdomsstatistikkerne og dødsårsagerne. I dag har døden fortsat de samme årsager som tidligere, men der er kommet nye til; livsstilssygdommene er over os – i hvert fald i den vestlige verden.

En livsstilssygdom er en sygdom, der forårsages af den måde et menneske lever på (selvom der findes enkelte undtagelser). De fleste livsstilssygdomme – som f.eks. type 2 diabetes, overvægt og kronisk obstruktiv lungesygdom – er resultater af menneskers livsstil.

Dårlig kost, rygning, manglende motion, maglende søvn og et overdrevet alkoholforbrug er alle faktorer, der kan bidrage til livsstilssygdommene eller være deres primære årsag.

Idet livsstilssygdommene historisk set er et nyt fænomenet, er der uklarheder i dele af definitionen herpå; f.eks. er alle kønssygdomme livsstilssygdomme; men det er kun sygdomme, som har døden til følge, der defineres eller opfattes som egentlige livsstilssygdomme (ikke alle kønssygdomme er dødsårsager).

Eksisterer livsstilssygdomme virkelig? Der findes 3 grundliggende beviser for livsstilssygdommenes eksistens:

1. Sygdomsmønstret i befolkningen er ændret; der er i dag flere sygdomstilfælde som skyldes inaktivitet, usund kost, dårlige vaner og generel usund livsstil end før.
2. Dødsårsagerne er ændrede i samme tendens som i pkt. 1.
3. Dødsårsagerne og sygdommene nævnt i pkt. 1 og 2 rammer mennesker med ens livsstilsmønstre på tværs af landegrænser og kulturer.

Undersøgelser og analyser foretaget i USA (med udgangspunkt i den amerikanske befolkning) viser nogle fakta, der understøtter teorien om livsstilssygdommenes eksistens:

I år 1900 var de 3 hyppigste dødsårsager i USA¹:

1. lungebetændelse/influenza
2. Tuberkolose
3. Diarre/enteritis (tarmbetændelse)

¹ Oplysningerne er hentet herfra

Dengang stod smitsomme sygdomme for over 60% af alle dødsfald i USA. I år 1900 var livsstilssygdomme som f.eks. hjertesygdomme og kræft hhv. dødsårsag nr. 4 og 8. Siden 1990´erne har livsstilssygdommene været årsagen til mere end 60% af alle dødsfald.

Disse fakta kan meget vel gøre sig gældende for resten af den vestlige verden (inklusiv Danmark), idet den amerikanske industrialisering stort set er identisk med industrialiseringen af resten af den vestlige verden.

Ydermere bliver (mad)kulturerne mere og mere sammensmeltede, hvilket kun bekræfter hele teorien.

Livsstilssygdomme er resultatet af et dårligt forhold mellem mennesker og deres omgivelser. Påbegyndelsen af disse livsstilssygdomme kommer “snigende”. Livsstilssygdommene tager i øvrigt mange år om at udvikles og er svære at kurere, når de først har ramt et individ.

Når man ser på livsstilssygdommene i verden som en helhed, kan denne groft opdeles i to (udfra vestlig optik): u-landende og i-landende (her: den vestlige verden).

Det er klart, at nogle lande balancerer på grænsen mellem at være u- og i-lande, og derfor allerede har pådraget sig en del af livsstilen, de usunde vaner og de dertilhørende sygdomme. Disse lande falder derfor ikke klart ind under nogle af kategorierne. Desuden er denne kategorisering i sig selv naturligvis ikke endegyldig.

Indtil for ganske kort tid siden (verdenshistorisk set), var årsagen til døden i de vestlige lande enten helbredsmæssige tilstande (som f.eks. sygdomme, lidelser eller tilstande) eller fatale begivenheder (som f.eks. ulykker, mord eller naturkatastrofer).

Ovenstående dødsårsager eksisterer fortsat, men i dag er livsstilssygdommene en af de få sygdomsgrupper, der for alvor vinder frem i dødsstatistikkerne.

Livsstilssygdommene og deres udbredelse kan allerede nu ses i nogle udviklingslande. I disse lande er faren overhængende for de mere velstillede dele af befolkningen, idet det typisk er disse, der adapterer den vestlige livsstil og vaner. Så snart en del af befolkningen begynder at leve i velstand og rigdom, udsættes denne del automatisk for livsstilssygdomme.

I mange u-lande er kønssygdomme (især HIV/AIDS) dog fortsat så dominerende, at disse fortsat udgør det absolut største problem. Dette ændrer dog intet på det faktum, at livsstilssygdommene også eksisterer der.

Det er klart, at den moderne lægevidenskab, den medicinske viden og kendskabet til sygdomme, hygiejne osv. i dag er langt bredere end den var i år 1900 (jf. afsnittet Findes der livsstilssygdomme?).

Dette er naturligvis også en af årsagerne til, at de smitsomme sygdomme hverken er ligeså udbredte eller fatale som tidligere.

Det er også klart, at døden skal have en årsag; når ikke længere de smitsomme sygdomme er en umiddelbar trussel, kan man jo argumentere for, at det er en naturlig udvikling at livsstilssygdommene har “taget over”.

Problemet her er imidlertid, at livsstilssygdommene jo som bekendt bl.a. kendetegnes ved, at de kan forebygges eller fuldstændig undgås, hvis blot man er klar over, hvad man skal gøre herfor.

Der endda nogle undersøgelser, der peger på at livsstilssygdommenes omfang mindskes, når befolkningen uddannes. Dette er det f.eks. tilfældet i u-lande, hvor kønssygdommene begrænses, når befolkningen lærer om- og får adgang til præservativer.

Det samme gælder flere i-lande, hvor forekomsten af livsstilssygdomme som følge af tobaksrygning falder efter intensive kampagner mod rygning.

Dette ændrer dog ikke på, at livsstilssygdommene fortsat er et problem; pga. disse, er det i dag snarere et spørgsmål om hvilken alder man skal dø i, end af hvilken årsag. Livsstilssygdommene “tager” altså mennesker, inden deres tid er kommet. Dette kan aflæses i nutidens dødsstatistikker.

Følgende er en liste med alle kendte livsstilssygdomme:

• Alzheimers sygdom
• HIV/AIDS
• Åreforkalkning
• Kræft
• Knogleskørhed
• Astma
• Slagtilfælde
• Hjertesygdomme
• Kronisk leversygdom/cirrose (skrumpelever)
• Crohn's sygdom (morbus Crohn)
• Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL – rygerlunger)
• Diabetes (type 2)
• Depression (unipolar depression)
• Det metaboliske syndrom
• Kronisk nyresvigt
• Bumser og akne
• Misbrug af substanser
• Overvægt