Pølseforgiftning (Botulisme)

Her ses bakterien Clostridium botulinum, der forårsager pølseforgiftning

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklen: madforgiftning (fødevareforgiftning)

Hvad er pølseforgiftning?

Pølseforgiftning er en sjælden men alvorlig tilstand, der i værste fald resulterer i døden. Pølseforgiftning skyldes forgiftning med et giftstof, som produceres af bakterien Clostridium botulinum.

Pølseforgiftning kaldes botulisme på fagsprog. Der findes 3 forskellige former for botulisme:

• Spædbørnsbotulisme (infantil infektion)
• Fødevareoverført boutulisme (næringsmiddeloverført infektion)
• Sårbotulisme (sårinfektion)

Når man omtaler pølseforgiftning, er det normalt fødevareoverført boutulisme, man refererer til. Resten af denne artikel omhandler derfor udelukkende fødevareoverført botulisme.

Ophavsmanden til udtrykket “pølseforgiftning” er en tysk læge ved navn J. Kerner, der levede fra 1786 – 1862. Kerner fandt på navnet pølseforgiftning, fordi han observerede at Clostridium botulinum-bakterien voksede i dårligt håndterede kødvarer (som f.eks. pølser).

Udtrykket botulisme stammer ligeledes fra Kerner, som her lod sig inspirere af den latinske betegnelse for pølse botulus.

Symptomer

Symptomerne på pølseforgiftning opstår typisk 18-36 timer efter indtagelse af giftstoffet, men kan forekomme så tidligt som 6 timer efter og så sent som 10 dage efter.

Symptomerne på pølseforgiftning kan være:

• Talebesvær og/eller synkebesvær
• Sløret syn eller andre synsforstyrrelser
• Hængende øjenlåg
• Åndedrætsbesvær eller andre vejrtrækningsproblemer
• Kvalme
• Opkast
• Mavekramper og andre mavegener
• Lammelse

Hvis man har mistanke om, at man har pølseforgiftning, bør man straks opsøge læge. Rettidig behandling øger individets sandsynlighed for overlevelse og kan desuden hjælpe myndighederne til at forhindre andre mennesker i at indtage den kontaminerede føde.

Årsager

Pølseforgiftning stammer almindeligvis fra dårligt konserverede fødevarer – typisk konserverede grøntsager eller frugter. Især hjemmekonserverede fødevarer medfører forhøjet risiko for pølseforgiftning.

Herudover er hjemmelavede fiskeretter ofte årsag til den såkaldte pølseforgiftning. Hos spædbørn – der spædbørnsbotulisme – er årsagen ofte indtag af honning eller kontakt med bakteriefyldte overflader som f.eks. et beskidt gulv.

Behandling

Pølseforgiftning er en alvorlig sygdom, der kan have fatale konsekvenser og hospitalsindlæggelse er derfor nødvendig.

Omdrejningspunktet i behandlingen af sygdommen er en modgift (antitoksin). Herudover kan lægerne fjerne resterne af kontamineret føde i fordøjelsessystemet ved at fremprovokere opkast hos patienten og evt. også vha. tarmskylning. Tilførsel af ekstra væske og næring kan desuden være nødvendigt

Undgå pølseforgiftning

Eftersom årsagen til pølseforgiftning i mange tilfælde er hjemmekonserverede fødevarer, kan man undgå forgiftningen ved at konservere korrekt. Herudover er det desuden hensigtsmæssigt altid at opretholde en god køkkenhygiejne.

Giftstoffet (toksinet) som bakterien Clostridium botulinum producerer, inaktiveres ved kogning i 10 minutter ved 100 grader – derfor kan man minimere risikoen for pølseforgiftning ved at koge fødevarerne før konservering såvel som efter konserveringen (dvs. umiddelbart før serveringen).

Hvis fødevarerne kan tåle det, er det desuden anbefalelsesværdigt at trykkoge fødvarerne ved 121 grader i mindst 30 minutter – herved dræbes Clostridium botulinum. Tryk og desuden også beholderen (samt låget) hvori fødevarerne skal konserveres.

Herudover kan man tage følgende forholdsregler for at undgå pølseforgiftning:

• Konservesdåser der buler ud/virker overfyldte, kan være kontaminerede og bør derfor kasseres
• Giv i øvrigt heller ikke honning til børn under 1 år
• Opbevar ikke tilberedte fødevarer ved stuetemperatur – sæt dem i køleskabet
• Olier der er tilsat krydderurter, hvidløg el.lign. bør ligeledes opbevares i køleskabet
• Vask fødevarer grundigt og undgå kontakt med jord