Brækket tå

Brækket tå: Her ses 2 displacerede og 2 ikke-displacerede knoglestykker

(klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklen: forstuvet tå

Skader på tæerne og mitatarsalknoglerne er meget almindeligt forekommende, og kræver behandling hos en specialist – typisk en fodlæge.

Selvom man tidligere har været behandlet på en skadestue eller kortvarigt hos sin praktiserende læge, er det vigtigt at man opsøger en fodlæge, hvis man har en brækket tå – eller i det hele taget hvis man har skader af mere alvorlig karakter på foden.

Fodens struktur er kompleks; den består af knogler, muskler, sener og andre typer væv. Ud af de 26 knogler der findes i foden, er 19 af dem “tå-knogler” (phalanges) og metatarsalknogler (de lange knogler i midten af foden).

Et knoglebrud i tåen – eller en brækket tå – opstår når selve knoglen i tåen brækkes. Knoglebrud i fødderne kan opdeles i to kategorier:

• Traumatiske frakturer
• Stressfrakturer

Traumatiske frakturer kaldes også akutte frakturer og forårsages af et direkte slag eller impakt på knoglen, som f.eks. hvis man slår sin tå.

Traumatiske frakturer kan være displacerede eller ikke-displacerede. Hvis knoglebruddet er displaceret, betyder det, at knoglen er brækket på en sådan vis, at den har flyttet sig, eller har skiftet position (dislokation).

Tegn og symptomer på at en brækket tå skyldes en traumatisk fraktur inkluderer:

• At man evt. hører en (knækkende) lyd på samme tid med, at tåen brækker.
• Smerter idet knoglen i tåen brækker – dvs. lige når det sker og evt. et par timer efterfølgende. Ofte forsvinder smerten efter nogle timer.
• En kroget, forvredet, unormal eller decideret brækket tå. Tåen fremstår unormal.
• Et blåt mærke og evt. også hævelser på den brækkede tå (typisk dagen efter).
• Man kan ofte sagtens gå – uden problemer eller smerter – så en brækket tå er ikke nødvendigvis lig med gangbesvær, udtalte fodsmerter el.lign. Opsøg altid en specialist hvis du er i tvivl om, at du har en brækket tå eller ej.

Stressfrakturer – også kaldet træthedsbrud – er små, hårfine knoglebrud, der almindeligvis skyldes gentagende overbelastning (stress). Stressfrakturer rammer ofte sportsfolk, der f.eks. forøger distancen af deres løberute for hurtigt og for meget.

Stressfrakturer kan også skyldes en unormal struktur i foden, deformiteter eller knogleskørhed (osteoporose). Dårligt fodtøj (typisk sportssko) kan også medføre stressfrakturer. Det er vigtigt, at man ikke ignorerer denne type frakturer; de kræver lægetilsyn for at hele ordentligt.

Tegn og symptomer på en brækket tå som følge af stressfraktur inkluderer:

• Smerte i forbindelse med- eller efter man har udøvet den pågældende aktivitet (f.eks. sport)
• Smerte der forsvinder ved hvile, men vender tilbage, når man står oprejst eller foretager den pågældende aktivitet
• Smerte ved berøring af området (den brækkede tå)
• Hævelser på- og evt. omkring den brækkede tå – men ingen blå mærker

For supplerende information om stressfrakturer henvises til artiklen: træthedsbrud

Hvis man har en brækket tå – eller har mistanke herom – er det vigtigt, at man tager det alvorligt. En brækket tå der ikke kommer i korrekt behandling, kan have alvorlige konsekvenser for eftertiden. En ubehandlet brækket tå kan medføre:

• En deformitet i knoglestrukturen, hvilket kan resultere i nedsat- eller manglende evne til at bevæge foden eller til at kunne passe sko
• Gigt (arthritis) som kan opstå pga. en skade (fraktur) i et led, eller pga. deformiteter der udvikles i forbindelse med, at en knogle er alvorligt displaceret eller ubehandlet
• Kronisk smerte og evt. deformitet
• Flere operationer i foden og tåen – uden garanti for succes (at smerterne forsvinder, og at foden bliver normal igen)

En brækket tå skyldes næsten altid traumatiske frakturer. Behandling af denne type fraktur afhænger af selve knoglebruddet og kan inkludere følgende behandlingsmuligheder:

• Hvile: Ofte er hvile i sig selv nok til at hele en brækket tå.
• Gips: En brækket tå kan lægges i gips.
• Stive- eller hårdsålede sko: At gå med sko der har en hård sål, beskytter tåen, og holder den på plads.
• Tape: I nogle tilfælde kan det hjælpe at tape tåen fast til en af de andre tæer – men i nogle tilfælde gør det skaden værre. Forhør dig hos din læge eller specialist herom.
• Operation: Hvis knoglebruddet er alvorligt – eller især hvis leddet også er påvirket – kan operation være nødvendigt. Operation indebærer ofte brug af søm for at fiksere tåen.

De to tæer, der brækker hyppigst, er lilletåen og storetåen. Dette skyldes at disse to tæer er de yderste på foden og dermed er de mest udsatte:

En brækket lilletå er nok den mest udbredte form for knoglebrud i foden. Dette hænger bl.a. sammen med, at lilletåen er den svageste tå.

Hvis du er i tvivl om du har en forstuvet eller brækket lilletå, henvises du til afsnittet forstuvet lilletå.

En brækket storetå opstår typisk i forbindelse med, at man taber noget på den f.eks. værktøj el.lign. En brækket storetå kan dog også blot skyldes, at man f.eks. “misser” et trappetrin, og slår storetåen ind i trappen, fremfor at træde et trin op.

Er du i tvivl, om hvorvidt du har en brækket storetå eller ej, henvises til afsnittet forstuvet storetå.

Relevante artikler: tæer, følelsesløse tæer, hævede tæer, sovende tæer, hammertå