Meniskoperation

Her ses en meniskskade via artroskopi

(Klik på billedet for større version)

Denne artiklen omhandler udelukkende behandling af meniskskader – for information om symptomer og årsager til meniskskader henvises til artiklen: meniskskade

Behandling af meniskskader

Menisk er bindevævsskiver, som sidder ved knæet. Meniskens funktion er at agere støddæmper mellem forskellige knogler i knæet, og er dermed centralt for, at vi kan gå og løbe uden smerter.

Menniskskader sker ofte ved pludselige bevægelser med vrid af knæet, og den skade, der opstår er ofte en revne ind i menisken.

Udgangspunktet for behandlingen af alle meniskskader er, at man forsøger at bevare en så stor del af menisken som muligt. Hvordan man vælger at behandle meniskskaden, afhænger af, hvilken typen, størrelsen og placeringen af meniskskaden.

En tredjedel af ydersiden af menisken har en rig blodforsyning. En skade i denne del af menisken kan hele af sig selv eller klares kirurgisk ved en meniskoperation. Alle typer meniskoperationer foregår ved artroskopi.

De to tredjedele, der udgør indersiden af menisken, har en ringe blodforsyning. Denne del af menisken kan ikke hele af sig selv, fordi den mangler næringsstoffer fra blodet. Denne type – mere komplekse – meniskskader forekommer ofte i tyndt, udslidt brusk (typisk hos ældre mennesker). Fordi delene af menisken her ikke kan gro sammen igen, fjernes de ofte helt under en meniskoperation.

Udover typen af meniskskade man har pådraget sig, spiller alder, aktivitetsniveau og relaterede skader en rolle i behandlingsforløbet.

Behandling, der ikke involverer meniskoperation

Hvis meniskskaden befinder sig på ydersiden af menisken, er der ikke nødvendigvis behov for operation. Så længe symptomerne ikke er vedvarende, og knæet er stabilt, vil der i reglen heller ikke være behov for en meniskoperation.

På engelsk findes en procedure for behandling af meniskskader uden operation kaldet RICE. RICE står for Rest, Ice, Compression, Elevation (Hvile, Is, Kompression, Hævelse):

• Hvile: Hold en pause fra aktiviteten der forårsagede meniskskaden. Lægen vil evt. anbefale krykker mhp. at undgå at lægge unødig vægt på knæet.

• Is: Påfør ispakker ca. 20 minutter ad gangen, flere gange dagligt. Påfør aldrig is direkte på huden, men brug i stedet et hviskestykke mellem is og hud.

• Kompression: For at undgå yderligere hævelse og blodtab, er det vigtigt at gå med kompressionsbind mens man kommer sig over en meniskskade.

• Hævelse: For at mindske hævelser, bør man ligge ned, når man hviler sig og hæve (løfte) benet til et niveau over hjertet – f.eks. ved at hvile foden på en stol.

Læs evt. mere om R.I.C.E proceduren her

I tillæg til ovenstående kan man anvende smertestillende midler (non-steroide antiinflammatoriske midler – NSAIDs) som f.eks. aspirin eller ibuprofen til at mindske smerter og hævelser.

Desuden kan man ved mindre alvorlige meniskskader benytte sig af fysioterapi og aflastning af knæet (i kombination).

Meniskoperation

Hvis symptomerne vedvarer på trods af ovenstående behandling, vil lægen anbefale artroskopisk operation.

Knæartroskopi er et de hyppigst udførte kirurgiske indgreb, der findes. Selve meniskoperationen foregår ved, at kirurgen (via et snit) indfører et lille kamera i knæet. Herefter opereres meniskskaden (meniskskaderne) fra andre små snit i knæet.

Efter operationen vil man typisk vælge at lægge knæet i gips eller i en skinne for at holde det i ro.

Når selve helingsprocessen er afsluttet, bør patienten påbegynde genoptræning af knæet. Det er nødvendigt at gennemgå genoptræning af knæet efter meniskoperationen for at genvinde den fulde fleksibilitet og styrke. Man starter med øvelser, der forbedrer bevægeligheden og fleksibiliteten. Styrken genvindes gradvist.

I de fleste tilfælde vil genoptræningen efter en meniskoperation foregå i hjemmet. Dog kan fysioterapi anbefales. Komplikationer i form af infektion forekommer i under 1% af alle tilfælde.

Her ses de typiske operationssnit ved knæartroskopi

(Klik på billedet for større version)

Prognose

Meniskskader er ret almindelige og udbredte. Vha. korrekt diagnose, hvile, behandling og genoptræning vil næsten alle patienter kunne genoptage et aktivitetsniveau, der svarer til – eller overgår – niveauet før meniskskaden. Da menisken er central for knæets – og derfor kroppens – funtion, er det dog vigtigt, at man ikke tager let på en sådan type skade.

Såfremt både hvile og genoptræningen foretages korrekt og forløber som den skal, vil fuld helbredelse finde sted i løbet nogle uger eller få måneder. Har man gennemgået en meniskoperation vil fuld helbredelse typisk ske efter 1-2 måneder.