Springerknæ

 

 

Her ses et springerknæ 3 dage efter operation

OBS: springerknæ bør ikke forveksles med løberknæ eller Chondromalacia patella – læs mere om disse i artiklerne: Løberknæ og Chondromalacia patellae

 

Produkterne nedenfor kan alle anvendes til at lindre smerterne ved springerknæ, men især knæbindet anbefales:

 

Du kan se flere produkter mod knæsmerter her

 

 

 

Hvad er springerknæ?

 

Springerknæ er en overbelastningsskade, der påvirker den såkaldte knæskalssene, der forbinder knæskallen (patella) med skinnebensknoglen (tibia). Knæskalssenen kaldes også patellasenen og spiller en vigtig rolle for benets bevægelighed; uden denne sene ville man ikke kunne:

 

• Sparke til en bold
• Træde i pedalerne på en cykel
• Springe/hoppe

 

Springerknæ optræder hyppigst i sportsgrene, der involver mange:

 

• Spark
• Spring og hop
• Afsæt
• Landinger
• Hurtige retningsskift

 

Disse sportsgrene inkluderer:

 

• Basketball
• Badminton
• Fodbold
• Højde- og længdespring
• Kickboxing
• Løb
• Volleyball

 

Skaden har netop fået sit navn (springerknæ) pga. dens tendens til at forekomme hos sportsfolk, der springer meget og har mange pludselige afsæt. Det bør dog bemærkes, at man kan rammes af springerknæ, selvom man ikke hopper og springer meget.

 

Springerknæ rammer typisk fysisk aktive unge i alderen 10-16 år, men kan opstå i alle aldersgrupper.

 

Andre betegnelser for springerknæ

 

Springerknæ kaldes også:

 

• Patella tendinitis
• Patella tendonitis
• Patellar tendinopati
• Jumpers knee
• Sinding-Larsen sygdom
• Sinding-Larsen-Johansson sygdom

 

 

Symptomer

 

Smerte er det første symptom på springerknæ. Smerten findes almindeligvis i området mellem knæskallen og skinnebensknoglen, hvor knæskalssenen sidder (den nederste del af knæet – på den nederste kant af knæskallen).

 

Under fysisk aktivitet kan smerten føles skarp – især hvis man løber eller springer. Efter træning kan smerten vedvare i mere mild grad.

 

Ved springerknæ kan smerten i knæet:

 

• Være til stede når man starter træning eller optræde umiddelbart efter intens træning
• Forværres efterhånden som man øger intensiteten i træningen
• Forværres ved hop, spring, spark og knæbøjninger
• Udvikle sig til at være til stede før, under og efter træning
• Vise sig når man går op og ned af trapper
• Føles om morgenen som en form for stivhed i knæskalssenen
• Blive en konstant smerte der kan gøre det svært at sove om natten

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Hvis du oplever smerter, bør du prøve selv-hjælp først: læs artiklen R.I.C.E. proceduren for yderligere information herom.

 

Kontakt lægen hvis smerterne forbundet med springerknæet:

 

• Vedvarer eller forværres
• Hæmmer dig i dine daglige aktiviteter
• Er forbundet med hævelser eller rødmen omkring knæleddet

 

 

Årsager

 

Springerknæ skyldes typisk gentagende belastninger af knæskalssenen. Disse belastninger kan resultere i små revner i senen, som kroppen forsøger at reparere – men hvis antallet af revner stiger for hurtigt til, at kroppen kan følge med, resulterer dette i, at inflammationen af senen forværres markant.

 

Selve inflammationen opstår i den del af knæskalssenen, der er hæftet fast på knæskallen. Hvis man har haft springerknæ i længere tid, kan der være dannet arvæv i knæskalssenen.

 

Der findes desuden en kombination af faktorer, der kan bidrage til udviklingen af springerknæ – såsom:

 

• Intensiteten og hyppigheden af træningen:Pludselig øgning af intensitet eller hyppighed af træningen, medfører ekstra belastning på knæskalssenen, hvilket kan resultere i springerknæ. Typiske eksempler herpå kan være:
  • Bakkeløb
  • Løb med tung oppakning
  • Tunge løft der invovlerer løft med knæene (som i vægtløftning)
  • Cykelture i højt gear

 

• Pronation: Hvis du overpronerer eller har platfod, bør du anvende specielle sko til at afhjælpe proneringen. Denne type sko fås i specialbutikker for løbere, hvor man typisk også kan få foretaget en løbestilsanalyse netop med det formål at undersøge for pronation.

 

• Strukturelle uregelmæssigheder i benene: Hvis man har strukturelle uregelmæssigheder i benene – som kalveknæ, hjulben eller hvis det ene ben er en smule længere end det andet – kan dette medføre ekstra belastning på den ene knæskalssene, hvilket kan medføre springerknæ.

 

• Ubalance i muskulaturen: Hvis nogle af dine benmuskler er væsentligt stærkere end andre, kan de trække hårdere i knæskalssenen end de svagere muskler, hvilket kan medføre springerknæ.

 

• Usmidige benmuskler: Mindsket fleksibilitet i benmusklerne kan øge belastningen på knæskalssenen og dermed øge risikoen for springerknæ.

 

• Forhøjet knæskal: Dette kaldes også patella alta og betyder at én af knæskallerne er placeret højere oppe på knæleddet, hvilket resulterer i øget belastning i det pågældende knæ med en medfølgende øget sandsynlighed for at få springerknæ.

 

• Overvægt: Fedme eller overvægt kan øge risikoen for at man får springerknæ. Dette skyldes kropsvægtens øgede belastning på knæskalssenen.

 

 

Komplikationer

 

Hvis man ignorerer smerten fra et springerknæ, eller hvis man prøver at “træne smerterne væk”, risikerer man komplikationer, som inkluderer:

 

• Svækkelse af benmusklerne
• Overrivning af knæskalssenen
• Kroniske knæsmerter

 

Ved operation

 

Som beskrevet længere nede på denne side kan operation af springerknæ i nogle tilfælde være nødvendigt. I denne forbindelse kan følgende komplikationer opstå:

 

• Infektion (i meget sjældne tilfælde – under 1%)
• Dyb årebetændelse (lav risiko for patienter der forbliver aktive efter operationen)
• Beskadigelse af nerver (kun ved såkaldt åben operation)

 

 

Diagnosticering af springerknæ

 

I nogle tilfælde kan lægen stille diagnosen springerknæ på baggrund af de symptomer patienten oplever. Herudover kan følgende undersøgelser anvendes:

 

• Fysisk undersøgelse
• Billedundersøgelser (røntgenundersøgelse, ultralyd, MR-scanning)

 

Ofte vil man desuden anvende ultralyd til at undersøge for andre relaterede problemer såsom betændelse i slimsæk eller granulomer.

 

 

Behandling af springerknæ

 

I første omgang bør man opsøge læge, hvis man har mistanke om springerknæ. Første led i behandlingen er som udgangspunkt den såkaldte R.I.C.E. procedure.

 

Herudover findes følgende behandlingsmuligheder for springerknæ:

 

• Hvile
• Fysioterapi
• Udstrækning af musklerne
• Styrkelse af knæskalssenen
• Knæstropper (specielle bånd der anvendes til at aflaste knæskalssenen)
• Iontoforese (medicin der tilføres knæskalssenen via huden vha. elektricitet)
• Indsprøjtning af kortikosteroider
• Massage
• Lokale smertestillende midler (f.eks. Voltarol)
• Andre smertestillende midler
• Operation – se evt artiklen: knæoperation

 

Behandling af springerknæ er generelt en langvarig proces, uanset hvilken behandlingsteknik man vælger. Behandlings- og helingsperioden (rekonvalescensen) kan vare fra et par uger til ét år – afhængig af skadens omfang og valg af behandlingsmetode. En operation for springerknæ vil typisk resultere i en rekonvalscens på 10-12 måneder.

 

De fleste tilfælde af springerknæ kræver desuden et genoptræningsforløb over flere måneder. Genoptræningen inkluder bl.a. styrkelse af den forreste lårmuskel og nedkøling af området omkring knæskalssenen.

 

Produkterne nedenfor kan alle anvendes til at lindre smerterne ved springerknæ, men især knæbindet anbefales:

 

Du kan se flere produkter mod knæsmerter her

 

 

Forebyggelse

 

Følgende forholdsregler kan tages for at undgå springerknæ:

 

• Skær ned på træningen i tide (når du oplever de første symptomer) – men stop ikke helt, lav i stedet milde øvelser og let motion
• Undgå bakkeløb – hvis du ikke har springerknæ eller ikke er i risiko for at få det, bør du i stedet tænke på at bruge gode løbesko, der skåner knæet ved at stødabsorbere, og desuden ikke vælge de stejleste bakker.
• Undgå at cykle i højt gear, sørg i stedet for at bruge cyklens gear.
• Køl knæet ned efter træningen (med kolde omslag eller is). Stræk også gerne ud.
• Brug specielle knæstropper til springerknæ, disse kan skåne knogler og led
• Sørg for at restituer mellem diverse træninger, så knæet kan følge med. Dette gælder særligt for folk, der træner op til ironman, triatlon eller maraton.